Nyhed -
Biomassens mange problemer
Biomasse bliver anset og promoveret som en grøn energikilde. Flere og flere værker i Danmark bliver lagt om til at brænde biomasse, der nu udgør 26% af vores energikilder. Men biomassen er ikke så grøn som værkerne og politikerne gerne vil have det til at lyde til. Det har vi i Verdens Skove meget travlt med at informere både politikere og befolkningen om.
Af Gry Bossen
Biomassens CO2 tælles ikke hvor det brændes
Biomasse bliver lige nu regnet for CO2 neutralt når det brændes i de danske kraftværker. Det gør det på trods af, at der kommer næsten lige så meget CO2 ud af skorstenene på de værker, der brænder biomasse som på dem, der brænder kul af. Grunden til at den CO2 der lukkes ud når biomassen brændes af ikke tælles med er, at denne CO2 ifølge UNFCCCs principper tælles med i regnskabet for skoven i stedet for. Når man tager træ ud af skoven så sænker man skovenes CO2 lager. For at undgå at CO2 fra biomasse tælles to steder -både hvor det brændes og hvor det fældes, så har man altså besluttet kun at tælle det, der hvor det fældes.
Reglerne er bare ikke gode nok
Lige nu producerer vi i DK langt under halvdelen af den biomasse vi brænder af. Størstedelen importerer vi altså -primært fra Baltikum landene, Sverige, Rusland og resten af Europa, samt engang imellem fra Afrika. Desværre er ikke alle lande forpligtede til at afrapporterer deres CO2 udledning fra skovbruget. Derfor er der ikke altid garanti for at CO2en fra den biomasse vi importerer bliver talt i landet, der har produceret det. Så står vi pludselig i en situation, hvor vi skaber en CO2 udledning, der ikke tælles noget sted i det globale CO2 regnskab. Det er rimeligt fatalt i den internationale klimakrise, vi står i lige nu.
Biomasse bruges i stigende grad flere steder i verden
Flere og flere lande lægger deres kulkraftværker om til biomasse. Transitionen væk fra kul er god og godt for klimaet. Men det er dybt problematisk og bekymrende, at vi omlægger til biomasse i de mængder på globalt plan. Senest har 19 lande -heriblandt Kina, Indien og Brasilien, som er nogle af verdens største energiforbrugere- afgivet et løfte om, at de vil fokusere mere på biomasse i deres energisystem. Hvis Kina omlægger bare 10% af deres energiforsyning fra kul til biomasse, så vil efterspørgslen på træpiller stige med 1500%. En så stor stigning kan ikke andet end at lægge et massivt pres på verdens skove.
Biomasse er hårdt for skoven
Det er meget forskelligt hvordan skove forvaltes verden over, og dermed hvor biomasse kommer fra. I Danmark producerer vi mestendels biomasse fra tyndingstræ og oprydningstræ i de danske skove og fra læhegn og krat. Andre steder i verden -især i USA, kommer biomassen fra totalt fældede områder. I Danmark og flere andre europæiske lande er det udtaget af biomasse problematisk fordi der ikke efterlades nok dødt ved i skoven, til at sikre biodiversiteten og skovens næringsindhold. Desuden går det også hårdt udover skovenes CO2 lager og de europæiske skove står faktisk til at miste halvdelen af deres lagerkapacitet. Både biodiversitet og CO2-lager er helt udryddet i de fældede skove i USA, hvor der heller ikke er garanti for at de plantes igen.
Skovene er en vigtig løsning i klimakampen
Skovene har en evne til at optage og ophobe CO2 i sig. Det er en egenskab vi i den grad har brug for lige nu. Ifølge mange modelleringer af hvordan scenarierne for CO2 udledning skal se ud, for at vi kan holde os under max 2 og helst 1,5 grads global opvarmning, så er det med den nuværende kurs nødvendigt, at vi opnår negative udledninger -hvilket vil sige at vi skal optage mere CO2 end vi udleder. Først og fremmest skal vi selvfølgelig nedsætte vores udledning så meget som muligt. Det vil fx sige at stille om til reel vedvarende energiproduktion som fx vindmøller og varmepumper. Derudover skal vi som sagt opnå CO2 optag -hvilket man på en nem og naturlig måde kan opnå i skovene. Det kræver at man lader være med at fælde skovene og letter presset på produktionsskovene, så de får lov til at optage mere CO2 end de udleder. Skovene er derfor et af vores vigtigste midler i kampen mod de globale klimaforandringer. Derfor skal vi bevare verdens oprindelige skove, og genoprette en del af det, der er blevet fældet. Og derfor skal vi lette presset på verdens skove ved at addressere årsagerne til skovfældning.
Danmark er ikke foregangsland
Klimarådet har netop udgivet en rapport, der blandt andet konkluderer, at Danmark ikke kan ikke regnes som foregangsland på grund af vores massive brug af træbaseret biomasse. Træ til biomasse er en af de ting, der lægger pres på især de europæiske og de nordamerikanske skove. Det er måske ikke en af de største årsager til skovfældning på globalt plan. Men Danmark er storforbruger af biomasse. Faktisk bruger vi ifølge klimarådet i Danmark 3x så meget biomasse per indbygger, som der er biomassekapacitet til i hele verden. Samtidig bryster Danmark sig af at være foregangsland og vil gerne sælge den danske model til andre lande. Derfor er det essentielt at få rettet op på den danske model. Ikke kun på den model vi sælger til resten af verden, men også på forbruget herhjemme. Vi er simpelthen nødt til at vurdere hvor meget biomasse vi kan bruge i Danmark set i et globalt perspektiv. Det nytter ikke noget, at vi i Danmark implementerer en model, der kun er plads til at vi selv følger. Og endnu mere kritisk er det, at vi kalder os for grønt foregangsland, når vores adfærd ikke er bæredygtig på verdensplan.
Biomasse bør revurderes i dansk energipolitik
Biomasse udleder CO2 når det afbrændes og er samtidig med til at udpine de europæiske skove for både næring og kapacitet som CO2lager. Det er derfor uforsvarligt at bruge biomasse i de mængder vi bruger i Danmark. Klimarådets rapport sætter en tyk streg under nødvendigheden af en revurdering af dansk energipolitik. Den store satsning på biomasse i den danske energipolitik har taget fokus væk fra udviklingen af vind- og solenergi-sektoren. Der bør derfor indføres en afgift på biomasse, der sidestiller det med andre energikilder, samtidig med at den reelle udledning ved afbrænding skal tælles med i det socioøkonomiske regnskab, der ligger til grund for beslutningen om at omlægge flere værker til at brænde biomasse af. Derfor er det enormt positivt at klimarådet sætter fokus på den reelle udledning af CO2 fra afbrænding af biomasse, og på om det store forbrug, der lige nu er af biomasse i Danmark, er bæredygtigt. Det er vigtige videnskabeligt baserede udmeldinger, som vi håber regeringen vil tage til sig i arbejdet med den nye energipolitik i Danmark.
Læs Verdens Skoves rapport om biomasse her.
https://www.verdensskove.org/files/Biomass.pdf
Læs Klimarådets rapport om biomasse her.
