Gå til indhold
Der er ikke megen lysåben skovnatur, som her, med plads til biodiversiteten i Danmark. Foto: Liisa Mänd
Der er ikke megen lysåben skovnatur, som her, med plads til biodiversiteten i Danmark. Foto: Liisa Mänd

Nyhed -

Biodiversiteten lider i de danske skove

De danske skove bliver lige nu drevet meget intensivt, mens meget lidt skov henligger urørt. Samtidigt har mange arter herhjemme ugunstige levevilkår og risikerer at forsvinde, ikke mindst fordi manglen på levesteder og dødt ved presser mange arter, der er truede.

Af Jonas Schmidt Hansen

Vi har de sidste 20 år mangedoblet udtaget af træ til energiproduktion fra de danske skove. Det sker på trods af, at vi mangler dødt ved i de danske skove. Selvom tallene fra Dansk Skovstatistik fra 2018 for nylig blev korrigeret, og det viste sig, at vi nu har et gennemsnit på 6,1 kubikmeter dødt ved pr. hektar, og ikke 3,4 så er dette alt for lidt til at tilgodese biodiversiteten og tilsyneladende ikke nok til at en række svampe, insekter, planter og dyr kan leve her. Omvendt viser en række undersøgelser, at i hvert fald biodiversiteten af vedboende arter stiger, jo mere dødt ved, der er i en skov til op mod 100 m3 dødt ved pr. hektar. Ovendt falder biodiversiteten for vedboende arter, når det døde ved kommer under 50-70 m3 per hektar. Tal fra International Union for Conservation of Nature, (IUCN) viste i januar, at antallet af arter, der er truet i Danmark, er stigende, og det er især arter, der lever i skovene, der er under pres. Da mange arter er afhængige af dødt ved, er mere dødt ved i de danske skove nødvendigt for de truede arters overlevelse. Det er vel at mærke også arter, som er beskyttede, og som vi i Danmark er forpligtede til at passe på.

På trods af dette fortsætter biomasse-eventyret, og kilometervis af bunker med hele og store stammer ligger nu i skovene rundt om i landet klar til at blive fliset og brændt af. Når så mange træer fjernes fra skoven, er der ikke nok døde træer, der får lov til at blive stående eller liggende som hjem for en række arter. Det er en række svampe-, insekt- og dyrearter, som eksempelvis flagspætten, vilde bier og flagermus. De døde træer derfor en vigtig komponent i økosystemerne og fødekæden, og uden dem, forsvinder mange arter. 

“Det er altså ikke kun klimaet, det går ud over, når vi brænder biomasse af i de mængder, som vi gør i Danmark. Det er også biodiversiteten i de intensivt drevne skove. Det er på ingen måde acceptabelt,” udtaler Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove.

Vi vil have urørt skov OG mere produktionsskov

Urørt skov er den skovtype i Danmark, der fremover vil indeholde mest dødt ved og derfor skaber de bedste levesteder for mange af de truede arter. Men stort set alle de danske skove er produktionsskove. På trods af at regeringen i 2016 lagde dobbelt så meget skov urørt så tog dette os kun fra 1,6 til 3,6 procent urørt skov i Danmark, og det er stadig ikke indfaset. “Det er en forsvindende lille del af de danske skove, der er urørte”, forklarer Gry Bossen og fortsætter, “dem kunne vi godt ønske os nogle flere af.”

Samtidig anerkender Gry Bossen, at vi har brug for mere produktionsskov, for at få mere gavntræ til byggeri og møbelproduktion. Men hun ser også gerne, at der efterlades langt mere dødt ved og at intensiteten i skovdriften mindskes i produktionsskovene, så der tilgodeses et minimum af biodiversitet i disse skove. “Over halvdelen af det træ, vi tager ud af de danske skove i dag, bruges i energiproduktionen. Det er rigtig meget,” siger hun.

Udover den biomasse, vi producerer i de danske skove, så importerer vi dobbelt så meget af den biomasse, vi bruger i den danske energisektor. Det vil sige, at vi også lægger pres på skove i mange andre lande. Særligt de baltiske lande mærker lige nu et enormt pres på deres skove. Her risikerer den intensive jagt på biomasse også at gå hårdt ud over biodiversiteten, hvilket har fået NGO’er fra blandt andet Estland til at advare mod den store eksport af biomasse. Danmark er Estlands største aftager af træpiller, og flere afslørende journalistiske reportager har for nyligt vist, at der ikke er styr på, hvor det importerede træ kommer fra, og at Danmark endda importerer træ fra Amazonas til at brænde i vores kraftværker.

“Der er derfor brug for, at vi i Danmark nedsætter vores forbrug af biomasse drastisk for at lette presset på de skove, både i og udenfor Danmark, der forsyner os med træbiomasse, samtidig med at vi indfører nogle strengere krav til, hvilken form for biomasse det er acceptabelt at brænde af.” siger Gry Bossen.

Verdens Skove arbejder på, at bremse afbrændingen af biomasse i landet. Støt vores kampagne og skriv under her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Brugen af biomasse er løbet løbsk og skader både klima og biodiversiteten.

Vi skal skære drastisk ned i forbruget af biomasse

Biomassedebatten har nået nye højder, og emnet tages endnu en gang op til politisk debat. Der tales nu både for et stop for brugen af biomasse, for at pålægge en afgift og for at implementere strengere bæredygtighedskriterier.Verdens Skove mener også, at det lige nu gælder om at holde tungen lige i munden for at gennemskue, hvornår kriterierne for bæredygtighed er gode nok.

Biomassens mange problemer

Biomassens mange problemer

​Biomasse bliver anset og promoveret som en grøn energikilde. Flere og flere værker i Danmark bliver lagt om til at brænde biomasse, der nu udgør 26% af vores energikilder. Men biomassen er ikke så grøn som værkerne og politikerne gerne vil have det til at lyde til. Det har vi i Verdens Skove meget travlt med at informere både politikere og befolkningen om.

Der går mange år, før den CO2, som bliver udledt, når man brænder biomasse, er optaget af skoven igen. Foto: David Buchmann

Skovene er en klimaløsning - men det er biomasse fra skoven ikke

Biomasse fra skoven hyldes som et grønt alternativ til kul. Men det er en myte, mener Verdens Skove. For på kort sigt kan biomasse udlede mindst lige så meget CO2 som kul, og risikerer desuden at skabe problemer for skovens dyr og planter.

Nors Sø Bagsø kan opleves sådan her en stille sensommeraften i Nationalpark Thy. Foto: Kristian Amby

Tag ud og oplev Danmark

Succesen med DRs nye naturserie, Vilde Vidunderlige Danmark, har det endnu engang vist, at rigtig mange danskere er vilde med naturen. Selvom du måske ikke kan komme så tæt på dyrene som i serien, giver vi her noget inspiration til, hvor du selv kan finde natur, du kan tage ud og opleve.

Årets første føl står i gyldent lys i april måned ved sin mor ved Tirsbæk Bakker. Foto: Jens Kanstrup

Tirsbæk Bakker: Nye føl - og rewilding, der virker

Så sent som i slutningen af april, onsdag d. 29. kom endnu et føl i år til verden i Tirsbæk bakker ved Vejle, hvor Verdens Skoves vilde heste siden marts 2019 har fundet sig godt til rette. Det bringer antallet af nyligt fødte føl op på to. Deres tilstedeværelse har allerede haft positiv effekt på de 17 hektarer, hestene græsser på, hvor naturtilstanden på flere områder ser tegn på forbedring.

Den nyfundne trædrage er et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at bevare de tilbageværende vilde tropiske skove, da arter ellers risikerer at forsvinde for altid, før vi overhovedet har lært dem at kende. Foto af Adam Clause

Ny trædrage opdaget i mexicanske skove

​En ny træklatrende øgle er fundet i Mexico. Øglen, der kun er fundet i ét område er sårbar, men lokale hjælper med at beskytte det område, øglen lever i.