Gå til indhold
Den nyfundne trædrage er et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at bevare de tilbageværende vilde tropiske skove, da arter ellers risikerer at forsvinde for altid, før vi overhovedet har lært dem at kende. Foto af Adam Clause
Den nyfundne trædrage er et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at bevare de tilbageværende vilde tropiske skove, da arter ellers risikerer at forsvinde for altid, før vi overhovedet har lært dem at kende. Foto af Adam Clause

Nyhed -

Ny trædrage opdaget i mexicanske skove

En ny træklatrende øgle er fundet i Mexico. Øglen, der kun er fundet i ét område er sårbar, men lokale hjælper med at beskytte det område, øglen lever i. 

Forskeren Adam Clause fra University of Georgia har lige været med til at opdage en ny art af firben, som lever hele deres liv i træerne. Firbenet er en del af en bemærkelsesværdig samling af ikoniske dyr, der lever i disse isolerede skove i Mellemamerika, skriver onlinemediet Phys.org.

I det øjeblik Adam Clause så billedet vidste han, at han kiggede på noget specielt. Et firben med tydelige pletter i gul-orange nuancer ned langs siderne og mørkebrune langs ryggen. Clause, som var ved at lægge sidste hånd på sin doktorafhandling fra University of Georgia om firben fra Mellemamerika og Mexico, havde aldrig i sit liv set noget lignende.

”Jeg vidste med det samme, at den var usædvanlig. Det var et meget spændende øjeblik,” siger Adam Clause til Phys.org, som fik billedet i sin indbakke i 2017. Dette billede, taget af den mexicanske entomolog Eduardo Rafael Chamé-Vázquez, førte Clause på en flerårig lang rejse for at beskrive denne nye art af firben. Firbenet, der er blevet kaldt ”Abronia morenica” er en del af alligator-firbensfamilien, og samtidig den 30. art i sin slægt. De måler omkring 20 til 25 cm fra hovedet og til spidsen af halen. De lever hele deres liv i træerne og kan vikle deres haler rundt om grene, hvilket gør dem særligt gode klatrere.

Held er en afgørende faktor

Efter at Adam Clause havde set billedet, blev han klar over, at han var nødt til at tage til Mexico og dokumentere opdagelsen. Med hjælp fra sin ph.d. rådgiver John Maerz, professor i UGA Warnell School of Forestry and Natural Resources, sikrede Clause en generøs finansiering gennem flere bevillinger og tog med et internationalt hold ud for at finde så mange af de nye firben, som muligt.

”Det er svært, og det er blandt andet en af grundene til, at det tog så lang tid for forskere at finde ud af at disse firben overhovedet eksisterede (..) Når du tager ud for at lede efter dem, er held en vigtig faktor. Disse firben er så mystiske, at man bliver glad blot af at spotte ét, og så meget desto mindre, hvis der ovenikøbet er tale om en ny art”, udtaler Adam Clause. Hvis holdet blot fandt ét firben om dagen, var det en god dag.

Hjælp fra lokalsamfundet

Firbenets navn ”Abronia morenica” er også en hyldest til den nærliggende by Sierra Morena, hvor flere af indbyggerne støttede forskernes ekspedition, og Clause fortæller, at lokalsamfundet i høj grad var medvirkende til projektets succes. Firbenene lever i et beskyttet område kaldet La Sepultura Biosphere Reserve, og beboerne i området har i årevis arbejdet sammen med myndighederne for at beskytte områdets biodiversitet. Guider fra Sierra Morena var afgørende for at hjælpe med at finde firbenet, og gennem de lokales kærlighed for dyrene og skoven håber Clause, at opdagelsen af dette nye firben kan være et løft for byens spirende økoturisme - når COVID-19 er forbi.

"Det er virkelig en forhistorisk skov, hvor du går gennem hvirvler af tæt tåge, og træerne drypper af bregner og orkideer," siger Clause. Firbenet er en del af en bemærkelsesværdig samling af ikoniske dyr, der lever i disse isolerede skove, såsom jaguarer, edderkoppeaber og fugle som den hornede Guan.

Sårbare over for klimaændringerne

Særligt på grund af, at området er så lidt kendt, anbefaler forskerne, at de nye arter kategoriseres som truede på Rødlisten over truede arter, der opretholdes af International Union for the Conservation of Nature (IUCN). Listen rangerer faren for udryddelse af planter og dyr rundt om i verden blandt andet ved at se på trusler mod arternes mulighed for overlevelse langsigtet, inklusiv trusler mod deres levesteder. For firbenene betyder det at bo på toppen af et bjerg, at de er særligt udsatte overfor klimaforandringer.

Men med en opmærksom lokalbefolkning og en beskyttelse, der kommer fra regeringen, er Clause optimistisk. Desuden tilføjer han, at opdagelsen viser, hvor lidt vi egentlig ved om vores naturlige verden - især i de områder, hvor mennesker sjældent kommer.

”Vi har så meget tilbage at lære om de arter, der lever i disse områder, som for eksempel skovbaldakinen,” siger han. "Vi kan udnytte disse nye opdagelser til at skabe støtte til større initiativer for bevarelse, der i sidste ende kan hjælpe både mennesker og dyreliv. Det handler ikke kun om denne art, men også hvad arten betyder for samfundet. For dem er det en kilde til stolthed, og de vil gøre, hvad de kan, for at beskytte den. Det er inspirerende, og det giver os alle sammen et stort håb for fremtiden for biodiversiteten."

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Emberá familie i Panama.  Verdens Skove arbejder for at sikre oprindelige folks kollektive rettigheder fordi  det er den bedste måde at beskytte økosystemer på.

Hvor er skoven i biodiversitets-forhandlingerne?

Verdens Skoves Lisbet Christoffersens er til CBD COP14 - FNs topmøde om biodiversitet. Der er enighed om skovens vigtighed, men der er stor uenighed om den rigtige metode til at bevare skovene og biodiversiteten: Der findes to grundlæggende retninger: en ’top-down’ naturvidenskabenskabelig, ofte fokuseret på arter, og en lokalt forankret, ofte fokuseret på økosystemer. Få en opdatering her.

Der er ikke megen lysåben skovnatur, som her, med plads til biodiversiteten i Danmark. Foto: Liisa Mänd

Biodiversiteten lider i de danske skove

De danske skove bliver lige nu drevet meget intensivt, mens meget lidt skov henligger urørt. Samtidigt har mange arter herhjemme ugunstige levevilkår og risikerer at forsvinde, ikke mindst fordi manglen på levesteder og dødt ved presser mange arter, der er truede.

Papaya blev først domesticeret i Mellemamerika, men er i dag udbredt i alle tropiske egne af verden

Nytteplanter fra den Nye Verden

Da Columbus i 1492 “opdagede” den Nye Verden, var det ikke bare nye folkeslag og kulturer, der mødte ham, men også en hel verden af nye afgrøder og andre nytteplanter. Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

Den tasmanske pungulv, der er/var et pungdyr, er flere gange i nyere tid blevet påstået at være blevet spottet på Tasmanien.

“Uddøde” arter vender tilbage

Af og til dukker der beretninger op fra både forskere og tilfældige folk, som hævder, at de har set dyrearter, som man ellers har erklæret uddød. Langt fra alle har genopdaget forsvundne arter, men nogle gange dukker der faktisk “uddøde” arter op, hvoraf nogle ikke har været set i årtier.