Afbrænding af træ som biomasse er galskab

Når skovene fældes og brændes til energi, bliver det af mange kaldt en bæredygtig energiform. Problemet er bare, at det er det ikke. Træbiomasse udleder, som ved al anden afbrænding, CO2. Flere forskere har råbt vagt i gevær, og vi risikerer, at endnu flere lande får øje på finten, der kan greenwashe klimaregnskabet.

Af Andreas Pedersen, bestyrelsesmedlem, Verdens Skove

Galskab. Sådan betegnede det anerkendte tidsskrift The Economist i 2013, at træ var godt på vej til at blive “vedvarende” energikilde nr. 1 i EU. Fremtidens energi i det højteknologiske, energieffektive Europa skulle komme fra samme sted som i førindustrielle samfund: Skoven.

Danmark er på ingen måde nogen undtagelse. Herhjemme udgør fast biomasse, i særdeleshed træflis og træpiller, nu langt over halvdelen af den vedvarende energi. Det er betydeligt mere end vind- og omkring tyve gange så meget som sol-energi.

The Economist påpeger i sin analyse, hvordan økonomi har været en vigtig årsag til træets popularitet. Store kulkraftværker kunne omstilles til helt eller delvis at fyre med biomasse fra skoven uden at omlægge hele energisystemet. I Danmark fyrer blandt andet Studstrupværket i Århus og senest Amagerværket i København nu med træ i stedet for kul.

Løsningen har uden tvivl været bekvem for energisektoren. De store investeringer i biomasseværker har dog haft en klar negativ effekt. Opgaven med at få Danmarks energisystem omstillet til 100% reel grøn energi fra sol, vind og jordvarme er på den konto blevet forsinket i flere årtier.

Politikerne har tilladt, hvad Klimarådet i en dugfrisk rapport kalder “afgiftsfavorisering”. Der er ingen afgifter af nogen art på biomasse. Fraværet af afgifter har i mange år givet træpiller og træflis en klar økonomisk fordel over blandt andet klimavenlige varmepumper i opvarmningen.

Der argumenteres ofte med at biomassen angiveligt er ‘CO2-neutral’ og dermed klimavenlig. Argumentet lyder, at når man fyrer med biomasse, der kommer fra skoven, så vil der gro nye træer op som erstatning for de fældede træer. Disse træer vil igen optage CO2 svarende til det, der er udledt. Dermed indgår biomassen angiveligt i en “grøn” energi-cyklus.

Når det gælder import af biomasse, siger internationale klimaaftaler, at CO2-udledningen registreres der, hvor træet fældes, og ikke hvor det brændes af. Sådan slipper Danmark for at "bogføre" CO2-udslip fra importeret biomasse.

Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) kan dermed importere træflis fra Amazonas, fragte flisen på en 9.000 kilometer lang sørejse til København, og brænde den i Amagerværket. Alt sammen officielt som CO2-neutral energi, der pynter på byens og Danmarks klimaregnskab!

Nu er myten om biomassens generelle CO2-neutralitet dog for længst blevet punkteret. Allerede i 2011 kaldte det Europæiske Miljøagentur antagelsen for ‘ikke korrekt’. I 2018 skrev 800 forskere til Europa-Parlamentet for at advare mod fortsat at udbygge biomasse som energikilde. Samme år satte De Europæiske Videnskabsakademiers Rådgivende Udvalg (EASAC) et stort spørgsmålstegn ved antagelsen om CO2-neutralitet.

Der er nemlig tre åbenlyse problemer ved argumentet om at biomasse generelt er klimavenlig.

For det første, så bruges der en pæn del fossil energi til transport og forarbejdning af biomasse. Det gælder især fremstilling af træpiller.

For det andet er tidsperspektivet afgørende. Der er en lang omdriftstid på skov. Hvis man brænder biomasse fra hele stammer, kan det kan tage årtier eller århundreder, før CO2-en igen er optaget i de opvoksende skove. Der opbygges en langsigtet “klimagæld”, som vi simpelthen ikke har råd til. Især ikke hvis vi skal følge FN’s klimapanels anbefalinger og drastisk reducere vort udslip af drivhusgasser her og nu.

Atmosfæren kender nemlig ikke forskel på CO2 fra kul eller biomasse.

For det tredje, er dansk brug af biomasse heller ikke bæredygtig i et globalt perspektiv. Dansk efterspørgsel efter biomasse er nu så voldsom, at det relativt skovfattige Danmark importerer millioner af tons træpiller og træflis fra udlandet. Dermed er Danmark er ikke et eksempel til efterfølgelse. Flere skove lider allerede under for hvis alle gjorde som os, ville det have potentielt forfærdende konsekvenser for verdens skove, og allerede nu, har det haft skadelig effekt fra mange skove, som vi høster biomasse fra.

Danmark er den største aftager af estiske træpiller. Miljøorganisationer i Estland har flere gange advaret mod at hugstraterne i estiske skove ligger langt over det bæredygtige niveau. Dansk efterspørgsel efter biomasse risikerer at gå ud over både biodiversiteten i estiske skove og Estlands overholdelse af Parisaftalen.

Til Studstrupværket i Århus importerer energigiganten Ørsted træpiller fra den stærkt omstridte amerikanske leverandør Enviva. Dette selskab er af lokale miljøorganisationer i Sydstaterne blevet kritiseret for at true biodiversiteten og ødelægge oprindelige skove i USA. Når USA udtræder af Parisaftalen vil den amerikanske biomasse ikke længere i medregnes i det internationale klimaregnskab. Et dilemma som endnu ikke er blevet diskuteret her i landet.

Danmark har allerede en plan for at udfase kul. Nu er tiden kommet til biomasse.

• Biomasse skal udfases, så det kun bruges i meget begrænset omfang i 2030.
• Læg afgift på biomasse, så det sidestilles med andre CO2-udledende energikilder.
• Al biomasse skal være dokumenteret ansvarligt produceret.

Skriv under og støt vores kampagne imod afbrænding af træ som biomasse her.