Gå til indhold

Kategorier: oprindelige folk

Cykler fra Himalaya til Anatolien for skovene

Cykler fra Himalaya til Anatolien for skovene

To eventyrere cykler fra Himalaya til Anatolien, mens de samler ind til Verdens Skove og vores arbejde. På deres tidligere cykeltur fra Argentina til Canada oplevede de, hvordan afskovning, skovbrande, minedrift, forurening og klimaforandringer påvirker naturen og de mennesker, der lever i og af den. Du kan i dette nyhedsbrev og på SoMe følge med i deres spændende rejse.

Gunafolket, som her iklædt traditionelle dragter på en af årtes mærkedage, er med i alliancen - de var de første til at få selvstyre og et territorium i Panama  efter en succesfuld revulotion i 1925. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

Regnskovens og vandets vogtere i Panama styrkes gennem ny alliance

Nyetableret alliance i Panama mellem oprindelige folk, småbønder og Verdens Skoves partner, Geoversity skal styrke deres rettigheder, forsvaret af regnskove og landets vandforsyning. Klimaforandringerne har ramt landet med tørke, og COVID19 blev brugt som undskyldning for at indføre grundlovsstridige love, der truer oprindelige folk og regnskoven. Alliancen stiller dem nu stærkere i deres forsvar

Skoven i Pico Bonito er et rigt økosystem, som samtidig er de oprindelige tolulanfolks hjem. Foto af Jonas Schmidt Hansen

Verdens Skove hjælper regnskoven i Pico Bonito ved at støtte tolupanfolket

Oprindelige folk og civilsamfundet i Honduras blev ikke kun udfordret af sundhedsrelateret pres under COVID-19 pandemien. Grundlovssikrede rettigheder blev indskrænket, kontrollen med ulovlig indtrængen i beskyttede områder og oprindelige folks territorier standset alt imens ulovlige indtrængere fik frit spil til at fælde skov. Som modsvar har Verdens Skove i samarbejde med lokale partnere øget in

Verdens Skove har i 40 år kæmpet for regnskovene, som dette område, der er en del af kunafolkets territorium i Panama. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

40 års arbejde med skovene

I år har Verdens Skove 40-års jubilæum. Der er sket meget fra Verdens Skoves stiftelse som en lille aktivistisk forening til i dag, hvor vi arbejder med de tropiske lande internationalt, for mere vild dansk natur og på det politiske plan, både i Danmark og internationalt. Dyk ned i historien, hvor vi kommer omkring nogle af de mange ting, der er sket i foreningens liv.

Minedrift langs flodbredderne af Madre de Dios-floden. Foto: Shutterstock.

Øget minedrift i Bolivia har fatale konsekvenser for de oprindelige folk og naturen

Tiltagende minedrift i oprindelige folks territorier har fået mærkbare negative konsekvenser for både områdets befolkning og natur. Aktiviteterne i minerne har ført til et øget udslip af giftige stoffer i floderne, hvilket har forårsaget forurening og sygdom blandt de oprindelige folk.
Af Sofie Banke Poulsen
Det Oprindelige Folks Territorium (TIM II), beliggende i det nordlige bolivianske A

Tomas fra Verdens Skoves lokale partnerorganisation APCOB gør Almendratræer klar til udplantning. Foto: Jens Kanstrup

Med hjælp fra lokalbefolkningen og Verdens Skove får nedbrændte skovarealer i Chiquitano-skoven liv igen

Skovbrande har ødelagt enorme skovarealer i Chiquitano-tørskoven i Bolivia i løbet af de seneste år. Med støtte fra Erik Kauffeldts Fond samarbejder Verdens Skove med oprindelige folk i Monte Verde-territoriet om at genskove 6.000 hektar skov til glæde og nytte for både områdets dyreliv og lokalbefolkningen. Projektet har også til formål at forebygge fremtidige skovbrande i territoriet.
Af Ida

Stor sejr til det brasilianske civilsamfund: Dele af Ødelæggelsespakken skudt til hjørnet

Stor sejr til det brasilianske civilsamfund: Dele af Ødelæggelsespakken skudt til hjørnet

To love er blevet taget af bordet i det brasilianske senat. De to love, som ville føre til overtrædelse af oprindelige folk rettigheder og ødelæggelse af mere natur i Brasilien er blevet taget af bordet som følge at blandt andet internationalt pres, inklusiv fra 31 danske politikere, der lige har sendt et åbent brev.
Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen
Det brasilianske senat skulle tirsdag og o

100 lande vil stoppe afskovning i 2030

100 lande vil stoppe afskovning i 2030

100 lande inklusiv Danmark, svarende til 85 procent af klodens skovareal, har ved FN’s klimakonference, COP26, i Glasgow indgået en aftale om at stoppe afskovning og forringelse af landområder senest i 2030. Aftalen kan blive helt essentiel i beskyttelsen af verdens skove og natur, men lignende løfter er tidligere blevet givet uden at afskovningen blev begrænset.
af Anne-Sofie Sadolin Hennings

Rekordhøjt antal miljøforkæmpere dræbt i 2020

Rekordhøjt antal miljøforkæmpere dræbt i 2020

227 miljøforkæmpere blev i 2020 dræbt verden over som resultat af deres kamp for landrettigheder og beskyttelse af miljøet, skriver organisationen Global Witness i en netop udgivet rapport, der maler et dystert billede af land- og miljøforkæmperes virkelighed.
Af Freja Tybirk Kvist

Sidste år satte en trist rekord. Flere mennesker, der kæmper for at beskytte naturen og miljøet, blev i 202

Den lyserøde ara er en af de mange arter, der nyder godt af, at flere af Perus områder i Amazonas er blevet fredet med hjælp fra oprindelige folk. Foto fra Shutterstock.

Efter kortlægning af arter fredes dele af Amazonas i Peru

Efter en større videnskabelig kortlægning af økosystemer, fredes flere områder i dele af Amazonas i landet. Forskere har her fundet og kortlagt mange nye arter samt fundet nye bestande af andre arter. Bevarelsen sker med opbakning fra regionens oprindelige folk.

Minedrift på de oprindelige folk Yanomamis landområder - Greenpeace

Åbent brev: Situationen i Brasilien kræver handling fra den danske regering

15 civilsamfundsorganisationer har d. 15. april sendt et åbent brev til Statsminister Mette Frederiksen og Udenrigsminister Jeppe Kofod med en appel om at tage afstand fra den bekymrende udvikling, der sker i Brasilien lige nu. En udvikling, der endnu engang beviser, at Brasilien ikke har planer om at leve op til menneskerettighederne eller påtage sig et ansvar for klima- og miljøindsatser.

Skovbrandene i Amazonas ser i år ud til at blive endnu værre end sidste år - derfor er der pres på Brasilien for at standse skovbrandene

Brasilien: Rovdrift og klimaforandringer fører til flere skovbrande i år

Mens 2019 bød på rekordmange og voldsomme skovbrande i Brasilien, så ser 2020 ud til at blive endnu værre. Brasiliens ressourceudvindings- og landbrugspolitik kombineret med landbrugets ekspansion i Amazonas kombineret med regionale og globale klimaforandringer giver gode vilkår for skovbrandene. Dog ser pres på regeringen ud til at virke.

Sidste år brændte enorme områder med tropiske skove i Sydamerika - i år ser det ud til at blive mindst lige så slemt. Foto af CIPCA, Bolivia

Ny kampagne: Stop skovbrandene i Sydamerika

Det brænder i Sydamerika! Hvorfor brænder det i Sydamerika? 2019 satte rekorder med menneskeskabte skovbrande, især i Bolivia og Brasilien, hvor det politiske klima har banet vej for store skovrydninger. Det brænder allerede igen i Bolivia, og i Brasilien ligger fældet skov til tørre for at blive brændt. Verdens Skove frygter, at 2020 bliver mindst lige så slemt.

Regnskoven brændes og ryddes i en rasende fart, så blandt andet det danske landbrug kan fodre dyr med soja. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth

Importeret soja er skyld i store udledninger fra fældet tropisk skov

En ny rapport fra Københavns universitet har sat nye streger under udledningen af drivhusgasser i forbindelse med Danmarks import af soja og palmeolie. Ifølge rapporten udleder den danske sojaimport 6,177 mio ton CO2 Det er yderligere 60% oven i dansk landbrugs nationale udledning.

BOSAWA i Nicaragua, der er et biosfærereservatet under UNESCO, er under angreb

Massakre i Nicaragua: Fire dræbt for deres land

I starten af året stormede bevæbnede mænd det oprindelige Alal samfund i Nicaragua. Fire mennesker er rapporteret dræbte, to såret og 16 huse brændt ned. De såkaldte land-grabbers går efter at drive oprindelige bort fra deres land og deres skove.

Oprindelige folk er en vigtig medspiller til at passe på de tilbageværende urskove, da de er mindre tilbøjelige til at ødelægge dem end den udviklede verden

Over en 1/3 af Jordens tilbageværende urskove vokser i oprindelige folks områder

Over en tredjedel af Jordens tilbageværende intakte primær skov vokser i områder på enten administreres eller ejes af oprindelige folk, viser et nyt studie. Studiet, der blev offentliggjort 6. januar i tidsskriftet ”Frontiers in Ecology and the Environment”, er lavet af John Fa og hans kolleger, der tidligere har kortlagt omfanget jord kontrolleret af oprindelige folk over hele verden.

Manglende ambitioner overskyggede COP25, trods slogans på alle vægge.

#COP25; stor skuffelse og små sejre

Manglende ambitioner blev den helt store skuffelse på COP25 i Madrid. Millioner af mennesker har demonstreret verden over, mens lederne ikke har formået at hæve ambitionerne på dette års COP, hverken hvad angår landenes reduktionsindsats. Til gengæld er udskydelsen af reglerne for en ny markedsmekanisme det bedste udkomme vi kunne have håbet på på denne COP.

Vis mere