Gå til indhold
Christoffer Columbus kaldte manchineel-træets frugter "dødsæbler," og træet selv er også ekstremt giftigt
Christoffer Columbus kaldte manchineel-træets frugter "dødsæbler," og træet selv er også ekstremt giftigt

Nyhed -

Manchineel-træet er så giftigt, at du ikke kan stå under det, når det regner

Her er en historie med en kvinde, der som i syndefaldsmyten tog kvinden et bid af det hun troede var et æble. Men i stedet for visdom fik kvinden det dårligt. “Æblet” kom nemlig fra det, Guinnes Rekordbog betegner som verdens giftigste træ. Derfor handler historien faktisk mere om træet og dets “dødsæbler” end om kvinden.

I 1999 tog radiolog Nicola Strickland på den caribiske ø, Tobago, et tropisk paradis med idylliske, øde strande.

Den første morgen gik hun og ledte efter skaller og koraller på stranden. Det, der startede som en idylliske tur tog dog snart en uventet drejning til noget, der var knap så rart. Blandt nogle kokosnødder og mangofrugter fandt Nicola og hendes ven nemlig nogle grønne frugter, der lignede æbler og duftede sødt. De besluttede sig for at tage en bid og i løbet af få øjeblikke blev den søde smag overvældet af en brændende følelse og en pinefuld kvælende fornemmelse i halsen, der gradvist tog til.

Frugten tilhørte et træ, der hedder Manchineel-træet, som er hjemmehørende i de tropiske dele af det sydlige Nordamerika, Mellemamerika, Caribien og nordpå i Sydamerika.

Træet, hvis videnskabelige navn er Hippomane mancinella, har historisk også haft et grumt rygte. På spansk bærer træet navnet “arbol de la murte”, altså dødens træ og er ifølge Guinness Rekordbog det farligste træ i verden. Christoffer Columbus gav frugten øgenavnet “dødsæbler,” efter at nogle af hans mænd var gået igennem forfærdelige traumer bare ved at slikke på frugten. Oprindelige folk i Caribien har også gjort brug af den giftige harpiks, når de skulle forgifte deres pilespidser.

Florida Institute of Food and Agricultural Sciences oplyser, at alle dele af Manchineel er ekstremt giftige og “interaktion med og forskning af enhver del af træet kan være dødbringende.” 

Træet producerer en tyk, mælkeagtig saft, der siver ud af både barken, bladene og endda frugten og som kan forårsage alvorlige forbrændningslignende blærer, hvis det kommer i kontakt med huden. Saften indeholder toksiner, hvor den mest koncentrerede kommer fra en organisk forbindelse kaldet phorbol. Da phorbol er vandopløseligt, kan du ikke engang stå under en Manchineel, når det regner - regndråberne blandes med saften og kan dermed forbrænde din hud alvorligt. Træet er så giftigt, at hvis man brændet det, kan man få seriøse øjenskader og endda blive blind af røgen.

På grund af disse egenskaber, maler man træerne med et rødt kors eller sætter advarselsskilte op. Mange steder får træerne lov til at stå, fordi de spiller en værdifuld rolle for de lokale økosystemer. Hvis Manchineel træet får lov til at stå uberørt, vokser det som tæt krat og fungerer derfor som læhegn for vinden og en beskyttelse mod kysterosion på de Mellemamerikanske strande.

Selvom afbrænding af træet kan forårsage alvorlige øjenskader forårsaget fra røgen, har caribiske tømrer brugt træet til møbler i århundreder efter omhyggelige metoder som f.eks. aftørring i solen, så den giftige saft neutraliseres.

Heldigvis overlevede Strickland og hendes ven, fordi de kun spiste en lille bid af det farlige æble. Som Ella Davies beskriver til BBC, kommer den virkelig dødstrussel nemlig af at spise af træets lille runde frugt “Indtagelse af frugten kan vise sig at være livsfarlig, fordi svær opkast og diarré dehydrerer kroppen til point of no return”. Det tog over otte timer, før venindernes smerte langsomt foretog sig. Kvinden overlevede og kunne fortælle de lokale om sine skrækkelige oplevelser, hvilket kun har været med til at forstærke myten og forstærke træets giftige omdømme.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

En gruppe forskere fandt tilfældigvis en stub uden løv, som fik vand og andre ressourcer fra de omkringstående træer. De dannede derved en form for superorganisme.

Mød et dødt træ, som bliver holdt i live af yngre træer

Læs historien om et dødt træ, som bliver holdt i live af de yngre omkringliggende træer. To forskere fandt en umiddelbar død fyrretræsstub uden løv, som der stadig løb harpiks igennem. Forskerne valgte derfor at måle vandgennemstrømningen gennem stubben og de omkringliggende træer. De fandt ud af at de hang tæt sammen, og træerne omkring holdt den døde stub i live.

Skovenes skjulte netværk af mikrober er kortlagt, for at belyse verdens økosystemer og klimaforandringers effekt.  Foto: Shutterstock.

Underjordisk mikrobenetværk, der forbinder verdens træer, er kortlagt for første gang

Millioner af svampe- og bakteriearter udveksler næringsstoffer mellem jorden og træernes rødder i et enormt, sammenkoblet netværk gennem skovene. Nu har forskere for første gang kortlagt dette netværk på global skala, ved hjælp af en database med mere end 28.000 træarter fordelt over 70 lande. Det giver helt ny viden om klimaforandringernes effekt på skovene, skriver BBC.

Problemet er , at i øjeblikket betyder rydning, hugst eller anden forringelse af de tropiske skove årlige udledninger på omkring fire milliarder ton CO2.

Det er træerne, der skal redde os

​Dagbladet Information har bragt en artikel, der handler om træernes vigtige rolle i at støvsuge atmosfæren for CO2. Avisen skriver, at skal Parisaftalen overholdes, bliver det formentlig nødvendigt at suge CO2 ud af atmosfæren. At plante træer er langt bedre end at deponere kraftværkers CO2 i undergrunden.