Nyhed -
Det er træerne, der skal redde os
Den 16 oktober 2018 bringer Dagbladet Information en artikel, der handler om at træernes vigtige rolle i at støvsuge atmosfæren for CO2. Dagbladet Information skriver, at skal Parisaftalen overholdes, bliver det formentlig nødvendigt at suge CO2 ud af atmosfæren. At plante træer er langt bedre end at deponere kraftværkers CO2 i undergrunden, siger global ngo-koalition i ny rapport. Men det kræver politiske initiativer, der blandt andet kan sikre et fornyet skovdække på størrelse med Indien
Af Nikolai Lang.
I sidste uge skrev Dagbladet Information en artikel om en ny rapport fra det globale netværk Climate Land Ambitions & Rights Alliance (CLARA), som Verdens Skove er en del af.
Baggrunden for rapporten er, at det bliver meget vanskeligt at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, som er målet i klimaaftalen fra Paris. Det vil kræve en ”en nærmest heroisk indsats af verdenssamfundet det kommende årti”, skriver Dagbladet Information og henviser til den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC. IPCC rapporten viser, at de globale CO2-udledninger børhalveres inden 2030 – målt i forhold til 2010-niveauet – hvis temperaturgrænsen ikke skal overskrides eller kun overskrides en smule og kun i et begrænset åremål.
Dagbladet Information skriver derfor, at sandsynligheden vokser for, at verden må ty til aktiv ’støvsugning’ af atmosfæren for CO2, hvis temperaturstigningen skal fastholdes på eller bringes tilbage til 1,5 grader. IPCC omtaler to metoder til denne CO2-støvsugning:
Den ene er den såkaldte Carbon capture and storage-teknologi, CCS, der fjerner og deponerer CO2 fra skorstene på kraftværker, cement- og stålfabrikker m.m. Anvendes systemet på et kraftværk fyret med biomasse, kaldes varianten af CCS-teknologien for BECCS, Bioenergy with Carbon Capture and Storage skriver Dagbladet Information.
Den anden er brug af de levende systemer. Især skoves evne til at optage CO2 via planternes fotosyntese. Det er her CLARArapporten kommer ind i billledet.
Ikke noget teknologisk fix
CLARA tæller en lang række miljø- og bistandsorganisationer fra hele verden, herunder Oxfam, Greenpeace, Actionaid, Global Forest Coalition og Verdens Skove, samt forskere.
I den danske regerings klimaplan, er der afsat 100 millioner kroner til forskning i og udvikling af fjernelse af CO2 fra atmosfæren blandt andet via BECCS. Det er en teknologi som Verdens Skove er stærkt kritiske overfor fordi det er en ekstrem usikker teknologi. Den vil desuden være meget arealkrævende.
Verdens Skove glæder sig derfor over rapporten fra CLARA fordi den fastslår, at den rette politik omkring skove og landbrugsdrift kan overflødiggøre BECCS-teknologien.
Christoph Thies, skov- og klimaekspert hos Greenpeace Tyskland og knyttet til CLARA siger i Dagbladet Information:
”CLARA-rapporten viser, at hvis man beskytter skovene og lader dem gro, så kan det overflødiggøre uprøvede og potentielt farlige teknologier som BECCS, som på kunstig vis fjerner CO2 fra luften, forudsat, at udledningerne beskæres hurtigt og dybt nok”
BECCS teknikken går ud på at anvende biomasse som brændsel i kraftværker, hvis røg renses for CO2, som derefter via tankbiler, tankskibe eller rørledninger føres til underjordiske lagre, hvor det gemmes til evig tid. Fordi biomassen under væksten har optaget atmosfærisk CO2, som via rensning og deponering fjernes permanent, bliver der tale om en støvsugningseffekt forklarer Dagbladet Information.
Verdens Skove mener sammen med CLARA, at der er et seriøst problem ved BECCS-teknikken, fordi den forudsætter dyrkning af store mængder biomasse i form af f.eks. energiskov til afbrænding i kraftværker. Hermed kommer man i konkurrence med fødevareproduktionen om den frugtbare jord.
Ifølge IPCC kan det i år 2100 blive nødvendigt at inddrage så meget som 25-46 procent af den dyrkbare og dyrkede jord til biomasseproduktion, hvis BECCS gøres til en central del af strategien for at overholde Parisaftalens mål.
Bevar urskoven
Meget bedre er det ifølge netværket at øge arealet af naturskov. Hjælpen fra de levende systemer består dels i at undgå nye CO2-udledninger ved at stoppe rydningen af eksisterende skov og ændre landbrugets praksis – det kan give 11 milliarder ton sparet CO2-udledning – dels i aktivt at støvsuge atmosfæren for knap 10 millarder ton CO2 ved at genetablere skove med ny evne til at opsuge noget af den CO2, der allerede er udledt.
Førsteprioritet må derfor ifølge CLARA gives til at standse fortsat tab eller forringelse af verdens eksisterende skove, både fordi man derved kan bevare evne til CO2-binding og undgå ekstra udledninger, og fordi sunde skove betyder større biodiversitet og øget modstandskraft i økosystemerne, når klimaforandringer begynder at bide i form af f.eks. tørke og hedebølger skriver Dagbladet Information.
Problemet er bare, at i øjeblikket betyder rydning, hugst eller anden forringelse af de tropiske skove årlige udledninger på omkring fire milliarder ton CO2.
Tilsvarende må man globalt stoppe dræningen og ødelæggelsen af tørvejorde. Disse jorde binder betydelige mængder CO2, og hvis tørven indvindes til brændsel, eller hvis tørvejordene fjernes eller afbrændes for at give plads til f.eks. palmeolieplantager, betyder det øget CO2-udledning.
Ifølge CLARA-forskerne kan en årlig udledning svarende til 1,9 milliarder ton CO2 undgås, hvis tørvejordene i bl.a. Europa, Rusland og Indonesien beskyttes.
Hvis man undgår at inddrage naturligt græsland såsom savanner til landbrugsmæssig dyrkning, kan der ligeledes spares CO2-udledninger.
Støvsugningen
Selve støvsugningseffekten kan opnås ved at øge det globale areal med uforstyrret skov, dvs. med ny kapacitet til at binde atmosfærisk CO2 via fotosyntesen. CLARA-forskerne tager afsæt i den FN-sanktionerede ’Bonn Challenge’, der har sat som mål at genplante 350 millioner hektar skov, som gennem tiderne er blevet ryddet. 350 millioner hektar er et fornyet skovareal på størrelse med Indien.
”Essensen er at genetablere oprindelig skov der, hvor den er fældet. Og genetableringen skal ske ved, at skoven selv får lov til at sprede sig naturligt ved at fjerne det, der holder den nede, eller ved decideret at genplante en blanding af frø fra den sort træer, der oprindeligt udgjorde skoven på arealet,” siger Gry Bossen, kampagne- og klimagruppekoordinator hos Verdens Skove til Dagbladet Information.
Verdens Skove understreger derfor, at hvis man realiserer en sådan udvidelse af skovarealet, så kan der årligt trækkes 3,9 milliarder ton CO2 ud af atmosfæren. Hvis man derudover ’freder’ 600 millioner hektar eksisterende, men forringet naturskov, og lader deres økosystemer udvikle sig frit, kan det støvsuge atmosfæren for ekstra 1,9 milliarder ton CO2.
Rettighedsbaseret tilgang
Når det gælder om at beskytte skovene, understreger rapporten betydningen af at sikre lokalsamfunds og oprindelige folks rettigheder til jorden.
Megen forskning har dokumenteret, at disse grupper agerer med stor ansvarlighed for at beskytte eget fødevare- og eksistensgrundlag – alligevel har de i dag kun den juridiske ret til ti procent af verdens landområder.
Det går trægt med BECCS
”Den ansvarlige kurs for handling er at forstærke satsningen på dokumenterede løsninger i den landbaserede sektor nu frem for at krydse fingre for geoengineering-teknologier til CO2-fjernelse såsom BECCS, der ikke har bestået prøven i storskala,” lyder konklusionen ifølge Dagbladet Information.
Også den nye IPCC-rapport understreger, at ”der er usikkerhed om opskaleringen i tide” af BECCS-teknologien, og at udbredelsen af denne teknologi begrænses af sammenstødet med andre mål for brug af landjorden, af behovet for vand og næringsstoffer til at styrke biomassen samt af begrænset offentlig accept.
Ude i virkeligheden går det langsomt med at udvikle CCS og BECCS, herunder at gøre teknologien økonomisk realiserbar. Eksempelvis bevilgede EU-Kommissionen i 2009 en milliard euro til seks demonstrationsprojekter med CCS med det formål at have 12 anlæg kørende i Europa i 2015. Ingen af dem blev til noget.
IPCC angiver potentialet for CO2-støvsugning via BECCS til 0,5-5 milliarder ton pr. år, mens udnyttelsen af de levende systemer – skove og landbrugsjord – skønnes at kunne sikre 2,5-8,6 milliarder ton i 2050, det vil sige knap så meget som CLARA-rapportens ti milliarder ton CO2.
