40 års arbejde med skovene

I år har Verdens Skove 40-års jubilæum. Der er sket meget fra Verdens Skoves stiftelse som en lille aktivistisk forening til i dag, hvor vi arbejder med de tropiske lande internationalt, for mere vild dansk natur og på det politiske plan, både i Danmark og internationalt. Dyk ned i historien, hvor vi kommer omkring nogle af de mange ting, der er sket i foreningens liv.

Af Jonas Schmidt Hansen

De færreste tvivler i dag på, at rydning af de tropiske skove er et stort problem: Ødelæggelsen af de tropiske skove er til skade for et utal af arter, de oprindelige folk, som lever her, klimaet og en lang række andre ting. I 1983 vidste mange danskere dog ikke meget om de problemer, som skovrydning medfører. Mens hvaldrab, atomkraft og forurening fik opmærksomhed, gjorde rydning af regnskovene ikke. Derfor stiftede en lille gruppe biologistuderende i Aarhus Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes. Formålet var og er at gøre opmærksom på de uvurderlige naturskatte, som de tropiske skove er hjem for, samt de negative konsekvenser skovrydningen har. Over tid har foreningen udvidet sine aktiviteter, og i dag har vi bevarings- og udviklingsindsatser i seks lande i Latinamerika og Østafrika, politisk fortalervirksomhed på både nationalt og internationalt plan, og vi arbejder for mere vild natur i Danmark.

En af dem, der var med til at grundlægge foreningen, er Karsten Thomsen, der er biolog med PhD i tropisk skovøkologi. “Vi prøvede at løfte en sag, der var totalt ukendt for folk. I dag er det næsten en floskel, og folk ved godt, at det er hovedløst at rydde regnskovene. Og at regnskovene giver rent vand, klimastabilitet samt mange andre ting, og at de er de mest artsrige økosystemer på jorden. Men folk vidste dengang ikke, hvor rige de tropiske skoves økosystemer er. For eksempel har Ecuador over 4.000 orkidéarter. Det er 100 gange mere end i hele Skandinavien, som har 40,” fortæller Karsten Thomsen.

Han uddyber, at det dog stadig er sin sag at sætte de tropiske skove på dagsordenen.

“Du hører nu om klimaforandringerne og konsekvenserne af dem, og folk kan også selv mærke og opleve det, når der er oversvømmelse, storme og tørke. Regnskoven er og bliver dog langt væk. Derfor er det noget af en opgave at klæde folk på til at tænke som verdensborgere, når det kommer til engagement og til at handle,” forklarer han og tilføjer: “Ofte er oprindelige folk de eneste, der står i vejen for rovdriften på skovene, og de har oftest en interesse i at bevare de skov- og naturområder, som er deres livsgrundlag. Derfor skal vi hjælpe dem, så godt vi kan.”

Miskitofolket i La Moskitia i det østlige Honduras har med Verdens Skoves støtte opnået den kollektive ret til deres territorier, som dog stadig er under pres fra illegale indtrængere, som forsøger at drive kvægdrift, stjæle jord, tømmer og andre ressourcer. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

De første år

Til at starte med beskæftigede foreningen sig især med kampagner, happenings, demonstrationer, udstillinger og foredrag for at gøre danskerne opmærksomme på regnskoven og dens udfordringer. Fra 1984 begyndte foreningen at udgive sit medlemsblad, der i begyndelsen hed Regnskov, fire gange årligt for at oplyse om sagen. I 1996 skiftede bladet navn til Skov & Folk for at reflektere, at foreningen også arbejder med de folk, der lever i og af skovene. Foreningens indtægter kom fra foredrag, salg af T-shirts, klistermærker, plakater og andet, som ud over medlemsbetaling, kunne dække de mest basale udgifter. I slutningen af 1980’erne tog aktiviteterne dog fart. På Nepenthes’ initiativ besøgte rockstjernen Sting og høvding Raoni Danmark i 1989 for at sætte fokus på trusler mod kayapófolkets reservat i Amazonas, Brasilien. Nepenthes lavede også den midlertidige udstilling Alle Tiders Regnskov. Her kunne gæsterne på et par hundrede kvadratmeter opleve lyde, lugte, se, røre og mærke regnskoven, og som satte fokus på afskovning. Den fik stor succes, og det fik Randers Kommune til at give grønt lys til at opføre Randers Regnskov, som i dag er en permanent udstilling.

Besøget af Sting og høvding Raonis som skulle gøre opmærksom på oprindelige folks problemer i Brasilien blev faciliteret af Nepenthes. Foto fra Verdens Skoves arkiv.

Nepenthes’ medlemmer stiftede i 1994 Nepenthes Consult (NEPCon), som i dag hedder Preferred by Nature. Det er en NGO, som nu arbejder i over 100 lande med certificeringer, bønder, skovbrug, virksomheder, NGO’er og regeringer for at fremme en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer.

Foreningen kæmpede i mange sager, heriblandt mod skovhugsten i den malaysiske delstat Sarawak på Borneo. Her var store tømmerfirmaer støttet af Malaysias regering i fuld sving med at rydde skovene. Et af de folk, som bogstaveligt stod i vejen med blokader og demonstrationer, var de oprindelige penanfolk. De vandt sympati for deres sag verden rundt, inklusiv hos Nepenthes. Penanerne levede som jæger-samlere, og deres ord for skov er “verden”. Uden skovene var deres livsgrundlag, kultur, religion og verden lagt fuldstændig øde. Derfor blev der demonstreret, samlet ind til advokathjælp til fængslede penaner, og man tog på feltbesøg hos dem, blandt andet for at dokumentere nogle af de overgreb, de blev udsat for. En af dem, der var rejst afsted for Nepenthes for at overdrage indsamlede midler til penanerne, var Ida Theilade, som dog blev fængslet af de malaysiske myndigheder. Heldigvis slap Ida Theilade ud igen, og i dag er hun professor ved Københavns Universitet, hvor hun som ekspert og vidne har været med til at sikre flere miljøsejre mod store virksomheder, der vil ødelægge skovene inklusiv i penanernes områder.

Ida Theilade hilser på nogle af de penaner, Nepenthes støttede i deres kamp mod tømmervirksomheder og den malaysiske stat. Billedet er taget i forbindelse med den tur, hvor hun blev fængslet. Foto af Ole Hein Petersen.

De mange kampagner og aktiviteter gjorde foreningen mere og mere kendt. Dog fik én kampagne mere opmærksomhed end alle de andre: Regnskovscertifikaterne til opkøb af regnskov i Costa Rica.

Regnskovscertifikater

Da foreningen startede sin kampagne, der indsamlede til køb af regnskov med salg af regnskovscertifikater, var det den første af sin slags i Danmark, og det blev foreningens hidtil mest omtalte. På tre år, fra 1989 til 1992 købte over 200.000 danskere regnskovscertifikater for over otte millioner kroner. Der blev købt 7.200 hektar strategisk placeret regnskov i Tortuguero-området, der binder to nationalparker i det nordøstlige Costa Rica sammen. Mange organisationer har i dag kopieret vores model med at indsamle via forskellige former for certifikater. Senere fulgte flere opkøb i Costa Rica og Ecuador, og i dag sælger vi stadig regnskovscertifikater, som du kan finde her.

Internationale projekter

Allerede fra starten af 90’erne fik foreningen midler til internationale bevaringsprojekter. Midlerne gjorde det muligt at ansætte folk til at beskæftige sig med indsatsen på fuld tid, og det blev grundstenen til det, der i dag er foreningens Internationale Afdeling med ansvar for vores internationale program og partnerskaber. Fra den spæde start har den internationale indsats haft samarbejde med oprindelige folk som omdrejningspunkt, fordi vi deler en fælles interesse i at bevare skovene. Foreningen har gennem årene arbejdet intensivt med sikring af kollektive territoriale rettigheder, som for eksempel da Nepenthes støttede de oprindelige folk i Panama med juridisk, organisatorisk og logistisk hjælp op til vedtagelsen af den såkaldte Lov 72, som giver de oprindelige folk ret til alle deres territorier. Ved at presse regeringen på vigtige områder kunne de oprindelige folk sikre deres kollektive ret til over 600.000 hektar tropiske skove, som svarer til to gange Fyns areal.

“Vi arbejder i dag internationalt i partnerskab med oprindelige folk og civilsamfundsorganisationer om beskyttelse og brug af deres territorier og andre skovområder. Ved at alliere os om en fælles kamp for et skovområde øges vores partneres kapacitet til på længere sigt at stå imod pres ude- og indefra. I Latinamerika har oprindelige folks kampe ført til, at de har fået rettigheder til millioner af hektar tropisk skov. Presset på dem og deres skove er enormt, så det batter virkeligt at støtte op om deres skovbevaring,” forklarer Jakob Kronik, der er leder af International Afdeling i Verdens Skove. “Samtidig arbejder vi sammen med småbønder og lokalsamfund om at skabe muligheder for en bæredygtig udnyttelse af skovens ressourcer. Mange bønder er vant til at rydde skovene for at tilplante jorden, og de har ikke den samme viden om skovene, som oprindelige folk. Foreningens arbejde handler altså også om at træne bønder og lokalsamfund i at finde værdi i den stående skov og give dem alternativer til at rydde den,” siger han.

Kampen for den danske natur

Siden start 90’erne har Nepenthes og siden Verdens Skove også kæmpet for mere vild skovnatur i Danmark, og Karsten Thomsen forklarer hvorfor: “Vi havde besøg af nogle af dem, vi samarbejdede med om at købe skov i Costa Rica og var sammen ude i en dansk skov. Det kunne desværre kun blive til en produktionsskov, hvor vi fandt et pindsvin, men der var ikke nogen større dyr eller egentlig vild natur. En af dem spurgte: “Hvor er jeres rigtige skov?” Og det kunne vi jo ikke vise dem”, husker Karsten Thomsen.

“Hvis vi ikke fejer for egen dør, så ville vi brænde ud budskabsmæssigt. Hvis vi skal redde regnskovene i eksempelvis Brasilien, så skal vi også gøre noget for vores egen natur,” siger han. Siden har foreningen presset på for, at Danmark også tager et ansvar for at bremse tabet af biodiversitet. Karsten Thomsen selv har bidraget med bogen, Alle Tiders Urskov, som udkom i 1996. Her argumenterer han for, at Danmark har brug for større, sammenhængende naturområder med store, vilde planteædere til glæde for biodiversiteten. Foreningen har fejret vedtagelsen af naturnationalparkerne i Danmark og senest kæmpet for en biodiversitetslov herhjemme, der beskytter og udvider vores vilde natur.

Verdens Skove arbejder i dag også i det østlige Afrika, som i Uganda, hvor vi på lang sigt arbejder for at oprette elefantkorridorer mellem natur- og skovområder i den vestlige del af landet. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

“Det er noget, vi virkelig har brugt kræfter på, uden at vi har set noget som helt ske i mange år. Nu sker der så endelig noget. Til syvende og sidst, så virker det rodede demokrati. Hvis du fortsætter debatten og oplysningen, så rykker det noget over tid. Alle lande har et ansvar for deres natur og for at standse tabet af arter, og Danmark er ingen undtagelse,” fortæller Karsten Thomsen.

Verdens Skove er i dag en forening med knap 6.000 medlemmer, og vi har opbygget samarbejde med en række partnere både herhjemme og i udlandet. “Gennem årene er vi blevet mere relevante for en række aktører, heriblandt donorer, og senest er vi blevet Strategisk Partner under Udenrigsministeriet. Vi er vokset, og har øget vores virke,” siger Jakob Kronik.

Verdens Skove arbejder nu fra regionale kontorer i Central- og Sydamerika, i Afrika og med international fortalervirksomhed som på klima- og biodiversitettopmøder og på EU-niveau. Foreningens arbejde er med til at løse nogle af de største kriser, verden står overfor: Biodiversitetskrisen, klimakrisen og global ulighed.