Gå til indhold
Vandbøfler (Bubalus bubalis) vejer mellem 270 til 450 kg. De er økosystemets ingeniører og er med til at skabe biodiversitet og mangfoldighed. Foto: Shutterstock
Vandbøfler (Bubalus bubalis) vejer mellem 270 til 450 kg. De er økosystemets ingeniører og er med til at skabe biodiversitet og mangfoldighed. Foto: Shutterstock

Nyhed -

Vandbøfler genindsættes i naturen som rewilding i Ukraine

17 vandbøfler er blevet sat ud på øen Ermakov som en del af det første rewilding projekt i Ukraine. Forskere mener at vandbøflerne vil skabe et mere rigt og mangfoldigt miljø, da de vil fungere som økosystemets ingeniører. Vandbøflerne blev foræret af den tysk-fødte naturforsker Michel Jacobs, og er dyr, som tidligere har levet i dette område.

Af Pernille Meier

Denne sommer sagde Michel Jacobi, naturforsker og landmand, farvel til 17 af sine vandbøfler. Han solgte dem ikke for, at de skulle slagtes, men for at give dem til et ambitiøst rewilding projekt. Rewilding er bevarelse og genopretning af større områder med vild natur. Man vil anvende vandbøflerne som ‘økosystemets ingeniører’ på Danube-floden i Ukraine. I midt maj i år frigjorde den ukrainske regering Jacobis vandbøfler ud på den 3500 hektarer store ø, Ermakov, i Danube-floden. En af dem var gravid og har siden født en sund kalv, så antallet nu er steget til 18.

Rewilding Ukraine er en underafdeling af NGO’en Rewilding Europe. Kommunikations lederen hos Rewilding Ukraine, Katya Kurakina, har udtalt til Mongabay, at dyrene tilpasser sig godt til deres nye hjem på øen. Beslutningen om at genintroducere den lille flok af Jacobis vandbøfler i Danube var baseret på flere grunde. For det første er håbet, at de vil lokke turister til for at se disse store, majestætiske dyr. For det andet, og allervigtigst, forventer de, at vandbøfler ville tage rollen som økosystemets ingeniører.

Rewilding Ukraine har planer om at starte en undersøgelse næste år af de økologiske påvirkninger, som vandbøflerne har haft, fortæller Katya Kurakina til Mongabay. Selvom det er muligt for vandbøflerne at svømme fra øen, så fortæller hun, at de føler sig tilpas på øen og har masser af mad. “Generelt set er det et eksperiment, og vi er meget spændte på at se resultatet," siger hun.

Naturens egne økosystems ingeniører

Vandbøfler, som deres navn indikerer, har tilpasset sig vådområder, og opholder sig oftest i floddeltaer og moser. De kan overleve i flodbassiner langt bedre end almindelige kvæg. Vandbøfler, som vejer fra 270 til 450 kilogram, er med til at skabe biodiversitet og mangfoldighed.

“Disse dyr er en af naturens bedste ingeniører”, fortæller Rewilding Ukraines holdleder Mykhailo Nesterenko i en pressemeddelelse. “Som større kvæg åbner de op for krat og så-bede, og de skaber pytter og mudderpøle, som er hjem til mange insekter, amfibier og fisk."

De spreder også frø. Ifølge Nesterenko kan vandbøfler sprede mere end 200 plantearter, enten via deres hår eller deres afføring. “Vi forventer at disse prægtige dyr skal skabe levesteder i Danube delta, som ingen andre skabninger har kunne,” fortsætter Nesterenko.

Dette er ikke det eneste rewilding projekt med vandbøfler i Europa. En mindre flok blev frigjort i 2011 i Tyskland. Men dette er det første projekt i Ukraine, og det første projekt, der involverer Michel Jacobi, vandbøffel-hviskeren.

Vandbøffel-hviskeren fra Tyskland

Michel Jacobi, som kommer fra Kiel i Tyskland, er uddannet i økologi og skovbrug. Han har brugt noget nær et årti i Ukraine, hvor han har opdrættet en større flok af tamme vandbøfler og startet en NGO.

Jacobi så sin første vandbøffel, da han var på vandretur i 2004 gennem Karpaterne, en bjergkæde i det centrale og østlige Europa. Som Jacobi selv forklarer det til Mongabay, så var han på en mission for “at lære om små og mindre landbrug” og med et ønske om at integrere en “opgave” relateret til økologi og bæredygtighed samtidig med at leve et liv næsten uafhængigt af fossile brændstoffer: Noget der ikke længere er muligt i Tyskland, fortæller Jacobi til Mongabay.

Da han opdagede, at denne særlige race af vandbøfler var ved at forsvinde fra Karpaterne, fandt han sin mission. Han flyttede fra Tyskland til Ukraine og begyndte at samle forskelligartede bøfler. Han siger til Mongabay, at de fleste af dyrene, han samlede, var “traumatiserede”. Landmænd, som ikke havde særlig meget viden om arten, havde behandlet vandbøflerne som køer og ikke som vandbøfler.

“Hemmeligheden er tålmodighed, god opførsel og ingen vold. Vandbøfler er mere som elefanter end som kvæg. Bøfler glemmer aldrig, de lever op til 40 år, og jeg har et meget dybt forhold med de fleste af dem,” forklarer han. “Jeg prøver ikke at tvinge dem for meget, jeg prøver i stedet at lære fra dem og lytte. De er så gamle og så dybe, at de genlyder en anden tid,” siger han.

Megafauna fra fortiden

Vandbøflernes ankomst til øen er en del af en længere og kompliceret historie for vandbøfler i Europa. Da mennesker først ankom fra Afrika til i Europa for 45.000 år siden mødte, de et andet dyreliv end det, der er i dag. Dette inkluderede hyæner og huleløver, uldne mammutter og næsehorn, samt urokser og vandbøfler.

Under Plæistocenen, den geologiske tidsalder for 2.580.000 til 11.700 år siden, havde Europa sine egne arter af vandbøfler. Dyrene levede i nærheden af mange af Europas store floder, men forsvandt på et tidspunkt omkring den sene Plæistocene eller tidlige Holocene, vores nuværende geologiske tidsalder, som startede for 11.650 år siden.

Dette betyder dog ikke, at Rewilding Europe er interesserede i, at lade som om de bringer et fortids spøgelse tilbage. “Vi taler ikke om at bringe en uddød race tilbage,” pointerer Katya Kurakina. “Vi prøver at finde en løsning for at afløse den uddøde megafauna med arter, som bærer den samme biologiske funktion i økosystemet”.

Politiske og økonomiske omvæltninger igennem de sidste hundrede år har næsten udslettet den Karpathianske tamme race af vandbøfler. Michel Jacobi forklarer til Mongabay, at da han ankom til Ukraine for ti år siden, var næsten alle dyrene væk. Fremtiden for vandbøfler i Ukraine, ligesom i andre europæiske lande, nærmede sig udryddelse. I dag er der dog håb for bedre tider for nogle arter. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Biomasse bliver præsenteret som den store løsning på klimakrisen. Det er et helt forkert mener Verdens Skove.

​Manglende fokus på skov og biodiversitet i klimaforhandlingerne

Til de internationale klimaforhandlinger på COP24 netop nu i Polen går det langsommere end planlagt, og der har vist sig flere knaster end først forventet. Overordnet handler denne COP om ambitioner - herunder manglen på samme. Gry Bossen fra Verdens Skoves klimadelegation giver en update direkte fra Polen.

Formålet med den internationale konference for beskyttelse af biodiversitet er lave en fælles aftale, der kan stoppe tabet af arter.

Den glemte krise. Observationer fra den usynlige COP om biodiversitet

Vi står midt i en gigantisk global krise for livet på Jorden Derfor er COP 14 vigtig. Verdens Skoves Lisbet Christoffersen er i Ægypten for at deltage i konferencen. Få en opdatering her på Lisbet Christoffersens prioriteter for konferencen, som især vil handle om hæve ambitionsniveauet for de kommende post- 2020 mål for bevarelse af biodiversitet, der skal vedtages om to år.

Exmoor/vildhest ved Skern Å (foto © Rune Engelbreth Larsen).

​Rewilding: Hvor langt skal vi tilbage for at genoprette Danmarks oprindelige fauna, og hvem hører egentlig hjemme i dagens danske natur?

Med ulvens tilbagevenden til den danske natur kom der igen liv i debatten om hvad der egentlig er rigtig danske arter. Og kan vi overhovedet snakke om danske arter? Til at svare på disse spørgsmål har vi sat Jens-Christian SvenningProfessor, Institut for Bioscience - Sektion for Økoinformatik og Biodiversitet, Aarhus Universitet stævne. Læs spændende interview her.

Bæveren er et af de dyr, som er blevet genudsat i Storbritanien, der har haft en positiv påvirknink - helt konkret ved at mindske antallet af oversvømmelser langs floderne, da deres dæmninger har bremset meget af vandet. Foto: Wildwood Trust

Rewilding noter fra en lille ø

Storbritannien står overfor nogle af de største ændringer i landets historie med Brexit for døren og en stadig større distancering til Europa. Naturen risikerer som altid at blive klemt i politiske spil, men alligevel er her håb og mange små sejre, og ligesom flere andre steder i Europa blæser rewilding vinde over øen.

Lossen vil gavne økosystemerne i Skotland, hvis ellers den folkelige opbakning og andre menneskelige kriterier tillader, at den bliver genudsat. Foto af Wildwood Trust

Der er noget los i Skotland

Efter års kampagner for genudsættelse af los i Skotland, tager britiske fortalere for Europas største kat nu et vigtigt skridt. Et nyt studie skal afklare, om der er stemning blandt skotterne for, at lossen vender tilbage.

Miljøminister, Lea Wermelin lover, at der med den nye natur- og biodiversitetspakke kommer mere vild natur med store planteædere i Danmark. Foto af Maria Nørgaard Andersen

Interview med Lea Wermelin: “Vi skal have større områder med græssende dyr”

Danmark tager snart de første skridt til at standse tabet af arter i landet efter politisk opbakning ved sidste finanslov. Miljøminister Lea Wermelin lover nu store sammenhængende naturområder med store planteædere til gavn for økosystemerne. Redaktionen mødtes med hende for at høre, hvad tankerne er, og hvad vi kan forvente. Her er interviewet med miljøminister Lea Wermelin.

Danmark står til at få meget mere vil natur, hvor økosystemerne, vilde dyr og biodiversiteten får førsteprioriet. Foto af Jonas Schmidt Hansen

Endelig udsigt til vild natur i Danmark

Med den nye natur- og biodiversitetspakke, naturnationalparker og 75.000 hektar urørt skov er der lagt op til et paradigmeskift. Det er en historisk ændring i tilgangen til naturen, som dog stadig kræver meget arbejde, før tilbagegangen af arter bremses eller helt standses. Selvom de møder modstand, kan tiltagene, hvis de gøres rigtigt, føre til en historisk genopretning af vild natur i Danmark.

Kæmpeodderen er igen blevet spottet i Argentina - det sker samtidig med, at der er planer om at genudsætte flere som en del af rewildingen i den nordlige del af landet. Foto af Mongabay.org

Kæmpeodderen spottet i Argentina for første gang i 40 år

Kæmpeodderen har været antaget uddød i Argentina i 40 år. Nu er den blevet spottet i Gran Iberá nationalparken i den nord-østlige del af landet. Dette sker samtidig med, at lokale miljøorganisationer skal til at genudsætte et kæmpeodderpar med deres tre nyfødte unger i samme nationalpark som en del af et rewilding-projekt.