Interview med Lea Wermelin: “Vi skal have større områder med græssende dyr”

Danmark tager snart de første skridt til at standse tabet af arter i landet efter politisk opbakning ved sidste finanslov. Miljøminister Lea Wermelin lover nu store sammenhængende naturområder med store planteædere til gavn for økosystemerne. Redaktionen mødtes med hende for at høre, hvad tankerne er, og hvad vi kan forvente.

Af Jonas Schmidt Hansen

Regeringen og støttepartierne har lanceret en natur- og biodiversitetspakke, hvor der er lagt op til i alt 15 naturnationalparker og 75.000 hektar urørt skov. Der er afsat 888 millioner kroner til det, og der skal udformes love, der danner rammerne, ikke mindst i forbindelse med naturnationalparkerne. Skov og Folk mødtes med miljøminister Lea Wermelin (S) i Gribskov for at tale om de nye tiltag.

Hvad har fået jer til at sætte så stor og gennemgribende en pakke som den her igennem nu, og hvad er tankerne bag?

“Vi er desværre midt i en naturkrise, hvor det er tydeligt for alle, at vi har behov for at ændre rigtig mange ting for at passe bedre på vores natur i Danmark. Det er derfor, at vi nu siger, at der er behov for en reel natur- og biodiversitetspakke i Danmark, som kan være med til at passe bedre på mange af de truede arter, som er i fare for helt at forsvinde herhjemme,” siger hun.

Verdens Skove har længe skubbet på, for at politikerne bør lytte til biodiversitetsforskerne, for at standse tilbagegangen i naturen. Det opfordrede foreningens formand, Anders Morten Christoffersen, eksempelvis regeringen til ved naturtopmødet på Marienborg i 2019. Nu lader det til, at regeringen har tænkt sig at gøre netop det.

“Vi skal for alvor passe bedre på Danmarks natur efter i årevis at have fået rapport efter rapport efter rapport, som viser, at naturen går tilbage. Det vil være et langt, sejt træk, men forskerne siger entydigt, at der er behov for store og sammenhængende naturarealer, urørte skove og altså nogle af de her store vilde græssere, som vi gerne vil have sat ud i de nye naturnationalparker - som der har været rigtig mange forslag til, siden vi tog det første spadestik på Marienborg i november, 2019,” siger miljøministeren til Skov og Folk.

Kun en begyndelse

Er den foreliggende pakke nok til at standse tilbagegangen i biodiversiteten?

“Jeg tror, at man kan være helt rolig. For det er ikke det sidste, vi kommer til at gøre i forhold til naturen. Men det er et historisk løft, og det er det, vi har haft behov for,” lyder svaret.

Hun erkender samtidig, at det, der er gjort hidtil, ikke har været nok.

“Den naturpolitik, vi har stået på i Danmark, har gjort for lidt til rent faktisk at passe på noget af den fantastiske natur, vi har. Noget af det, der har været et lyspunkt under corona-krisen, har jo været, at danskerne i rigtigt stort omfang har taget ud i vores natur, og måske også genopdaget, hvor fantastisk natur vi har. Det gælder også alle de glæder, der er forbundet med naturen og dyrene, og at vi mennesker selv er forbundet med naturen. Det er den naturglæde, som vi har fået et grønt mandat til, der nu skal leveres på på natursiden. Det er jo lige præcis de løfter, som vi gav danskerne inden valget,” lyder det fra Lea Wermelin.

Nationalparker og naturnationalparker

De nationalparker, der blev oprettet i 00’erne har ifølge mange miljøorganisationer langt fra været gode nok til at standse tilbagegangen i naturen. I stedet ligger hensyn til naturen i alle henseender lovmæssigt under forskellige andre hensyn. Naturen har ikke sin egen zone, hvor naturen har førsteret under planloven på lige fod med by, land og sommerhuszoner, og nationalparkerne lever ikke op til IUCN’s (World Conservation Union) kriterier for kategori II, der er de internationale anerkendte standarder for, hvordan en nationalpark som minimum skal være beskyttet.

Vil de nye naturnationalparker komme til at leve op til IUCN’s Kategori II?

“Det er klart, at der har været en kritik af noget af det, der har været gjort før i tiden. Jeg ser det sådan, at de nye naturnationalparker sagtens kan eksistere sammen med de nationalparker, som vi har i dag. Gribskov er et helt oplagt eksempel, hvor vi kommer til at have en naturnationalpark som en af Danmarks første, men hvor der også er en nationalpark, som omkranser det hele. Men der har været behov for, at naturen får lov til at udvikle sig på mere naturlige præmisser, og at det er naturen, der er i fokus. Og det er lige præcis det, der er formålet med naturnationalparkerne. Det præcise beskyttelsesniveau, og hvordan vi skal gå til det, det er noget, vi i aftalekredsen skal tage fat på som noget af det første i 2021. Både med et lovforslag, der skal danne rammen om naturnationalparkerne, men også med det store arbejde, der ligger i at få de 888 millioner kroner ud og virke for Danmarks natur,” lyder svaret. Dermed er der endnu ikke sikkerhed for, at naturnationalparkerne kommer til at leve op til de internationale standarder for naturbeskyttelse. Lea Wermelin tilføjer dog, at regeringen vil tage afsæt i forståelsespapiret mellem regeringen og partierne bag aftalen, hvor der også indgår naturzoner, og at der i dem skal aftales præcise beskyttelsesniveauer. Derfor venter mange endnu i spænding på, hvad lovgrundlaget for det hele ender med at blive til.

Store sammenhængende områder med store dyr

I det foreliggende arbejde kommer der ud over politikerne også til at indgå både interessenter og miljøorganisationer, som er blevet inviteret til at komme med input til tiltagene. Lea Wermelin fortæller, at selvom regeringen og aftalekredsen sætter rammerne, vil hun gerne have en god dialog og sparring med de involverede. Hun ser en enorm stort gejst og engagement, men også en utålmodighed fra rigtig mange, som er optaget af naturdagsordenen. Derfor beder hun om tålmodighed, ikke mindst når det kommer til lovgivningen.

“For mig handler det om, at det boost, biodiversitetspakken skal give til naturen, skal ud og virke så hurtigt som muligt, men så er der også det lange seje træk med lovgivningen. Det er et kæmpe arbejde, og det er vigtigt, at det gøres grundigt,” siger hun.

Med de mange involverede er der mange interesser, der skal høres, men ifølge ministeren skal den grønne dagsorden stå forrest. Indtil videre er Gribskov i Nordsjælland og Fussingø ved Randers blevet udpeget som de første til at blive naturnationalparker. De øvrige er endnu ikke fastsat, men det er vigtige kriterier dog.

“Det er et skifte i naturpolitikken i Danmark, at vi skal have større områder med græssende dyr, og det er vigtigt, at der er en vis størrelse på de arealer. Det er klart. For naturen har brug for at kunne trække sig og være sig selv, der hvor der er de her dyr,” siger hun.

Det er dog ikke alle, der er lige glade for udsigten til større naturområder med vilde dyr i Danmark. Ud over modstand fra især skovindustrien, der ikke overraskende er imod, at man standser produktionen på flere områder, så er flere nervøse for at miste adgang til områderne, hvis de bliver naturnationalparker med store dyr. Her mener Lea Wermelin ikke, at der er grund til bekymring.

“Vi har stadig adgang for friluftslivet, og der skal være plads til begge dele. Noget af det, der har været vigtigt for mig at sige, er, at indhegningen skal sættes op for at holde dyrene inde, men ikke for at holde mennesker ude. Det tror jeg er vigtigt at få sagt klart og tydeligt. De erfaringer, vi har med bisonerne på Bornholm og de vilde heste på Langeland, viser, at det giver nogle meget mere spændende naturoplevelser. De lokale føler samtidig stolthed og ejerskab over områderne,” siger hun.

Verdens Skove ser gerne, at naturnationalparkerne bliver på mindst 1.000 hektar hver, men til spørgsmålet om de bliver det, svarer ministeren.

“Præcis hvor store områderne skal være, det har vi ikke sat konkrete tal på, men det er klart, at det skal være store områder”.

Private aktører skal også med

En stor del af de danske naturskove findes på private områder, men også flere kommuner ejer naturrige arealer.Tidligere planer for at undersøge den præcise artsrigdom på private områder blev dog droppet. Det er derfor interessant, at regeringen nu lægger op til, at de private kan blive inddraget i naturgenoprettelsen.

Er der i den nye plan tænkt ind, at biodiversiteten skal kortlægges på private områder med mulighed for at inddrage dem i naturgenopretningen?

“Hvis vi skal lykkes med at skabe den grønne fremtid til vores børn og børnebørn, som vi gerne vil, så kan vi ikke fra Christiansborgs eller fra politikernes side løse det alene. Der er nogle afgørende politiske beslutninger, der er nødvendige. Jeg ser natur- og biodiversitetspakken som et fundament for at kunne handle på naturkrisen herhjemme, men vi bliver nødt til at gøre det i fællesskab,” siger Lea Wermelin. Hun fortæller, at både kommuner og private fremover gerne skal inddrages.

“Der er mange, der er engagerede i naturen. Det kan være private skovejere, det kan være fonde og det kan være andre, som vi meget gerne vil have involveret. Det kan også være kommuner, som har naturarealer, som gerne vil deltage. Det er dog lettest at starte med de arealer, vi alle sammen ejer i fællesskab. Derfor har det været naturligt for os at tage fat på de statslige arealer, og det er det, som pengene kommer til at gå til som udgangspunkt. Så skal vi selvfølgelig kigge på, hvordan vi kan få nogle af de andre spillere på banen, men det tager måske lidt længere tid. Så imens vi arbejder på det, så giver vi den fuld gas på de statslige arealer,” siger miljøministeren til slut.