Endelig udsigt til vild natur i Danmark

Med den nye natur- og biodiversitetspakke, naturnationalparker og 75.000 hektar urørt skov er der lagt op til et paradigmeskift. Det er en historisk ændring i tilgangen til naturen, som dog stadig kræver meget arbejde, før tilbagegangen af arter bremses eller helt standses. Selvom de møder modstand, kan tiltagene, hvis de gøres rigtigt, føre til en historisk genopretning af vild natur i Danmark.

Af Jonas Schmidt Hansen

Der er politisk lagt op til langt mere vild natur i Danmark. Det vækker glæde hos Verdens Skove, som i næsten 30 år har kæmpet for, at Danmark skulle handle på den faldende biodiversitet og tab af bestande i Danmark ved at give plads til mere vild natur. Nu lader det til, at der er kommet et paradigmeskift, og at politikerne lytter til, hvad de fleste danskere vil have, samt hvad forskerne på området i årevis har rådet dem til. Biolog Karsten Thomsen, der har været aktivt medlem af Verdens Skove, siden foreningen blev stiftet i 1980’erne, er også optimistisk.

“Det her er at vende skuden i den rigtige retning. Selvom det kun gælder en lille del af vores land, så er det et kæmpe skridt i den rigtige retning. Det, som er det nye og anderledes, er, at for første gang er der gjort et målrettet forsøg på at gøre, hvad forskerne anbefaler,” siger han.

Det er besluttet, at der skal oprettes i alt 15 naturnationalparker og 75.000 hektar skov skal være urørt, og det skal følges op med en ny lovgivning. Det er meningen, at man vil overlade arealernes vegetationen til at udvikle sig dynamisk og naturligt, så der igen kan udvikle sig levesteder og fødemuligheder for arter, der har fået mindre og mindre plads i vores intensivt drevne produktionslandskab. Derfor mener Karsten Thomsen, at vi nu har en historisk chance for at bremse og forhåbentligt med tiden vende tilbagegang af arter og bestande i landet til fremgang.

“Det er forhåbentlig kun en begyndelse, men det er en svær begyndelse. At opnå store ting inden for naturpolitik, det er ikke kun kvantitativt, det er også mentalt. Det er første gang, at man for alvor tager nogle arealer ud, der kunne bruges til produktion og i stedet vælger at få naturindhold til glæde for det rekreative og oplevelsesværdien og ikke mindst naturen selv,” siger han. Han fortæller, at det danske natursyn længe har været knyttet til vores jordbrug, som har fyldt rigtig meget i vores nationale selvforståelse. Derfor har flertallet af politikerne hidtil været imod at tage arealer ud af produktion på trods af, at et flertal i befolkningen ønsker det. Det har ændret sig nu.

De næste skridt er vigtige

Nu har regeringen så besluttet at gøre noget. Det næste bliver hvordan, det skal gøres. “Naturnationalparkerne bør være på mindst 1.000 hektar, altså 10 kvadratkilometer, gerne indhegnede med en sammensætning af store planteædere for at dække forskellige nicher og de medfølgende arter,” forklarer Karsten Thomsen.

“Naturnationalparkerne bør være produktions- og jagtfrie arealer. Her vil det være oplagt at hegne for at kunne opnå naturligt græsningstryk med relevante planteædere som krondyr, elge, kvæg, heste, bison, bævere, vildsvin og vandbøfler. Udenom kommer der zoner med lavere grader af beskyttelse, hvor der også er andre former for aktiviteter som jagt, fiskeri og anden brug,” siger han. I de beskyttede områder er det vigtigt at få den naturlige hydrologi tilbage ved at lukke grøfter og dræn, så vegetationen kan blive så varieret som muligt.

Skab gode rammer for beskyttelsen

Den nye pakke kan dog hurtig blive tandløs, hvis ikke den får en effektiv lovgivning til at bakke den op. Et lovforslag til naturnationalparkerne har lige været i høring, men der mangler vigtige elementer i udkastet. Det mener flere forskere og grønne organisationer. Som det er foreslået nu, vil naturnationalparkerne kunne oprettes ved at give dispensation og undtagelser i den øvrige lovgivning, men det er stadig oppe i luften. Ifølge Karsten Thomsen er det vigtigt, at processen ikke bliver hastet igennem eller afsporet af alle mulige interesser.

“Det, der bare ikke må ske nu, det er, at embedsfolk og lobbyister får syltet det ned til en hullet schweizerost lovgivnings- og begrebsmæssigt, og hvor der kommer alle mulige undtagelser til. Den virkelig store prøve bliver, om vi får en lovgivning under planloven med naturzoner og lovgivning, der helt enkelt definerer, hvad der skal til for at frede et område som eksempelvis kan klassificeres som naturnationalpark. Det skal beskrives simpelt, hvordan man opretter områder, hvor formålet ikke er produktion, men derimod naturindhold, og det skal ikke være indskrænket til at være statsskovsarealer,” siger han og minder om den lovgivning, der fulgte med de nationalparker, vi har nu, som slet ikke virker efter hensigten.

“Det er virkelig vigtigt, at man får lagt nogle definitioner og nogle minimumskrav. Så hellere at lovgivningen kommer senere, end at den bliver noget makværk som med nationalparkloven. Vi havde været bedre hjulpet uden den forhenværende nationalparklov, der trådte i kraft i 2007, end med noget, som lyder godt, men reelt ingenting indeholder,” siger han.

I Danmark er begrebet “nationalparker” fra starten blevet udvandet. Loven for nationalparker er underordnet alle andre hensyn i planloven, og de dækker samtidig områder med landbrug, intensiv skovdrift, by, industri og tungt trafikerede veje, og de lever ikke op til de internationale standarder. Derfor har det været nærliggende at kalde de nye beskyttede naturområder for “naturnationalparker” - et begreb der kommer fra bogen “Danmarks Genforvildede Natur” af Rune Engelbreth Larsen. Verdens Skove mener, at man bør oprette naturnationalparkerne efter IUCN´s (World Conservation Union) Kategori II, der er en internationalt anerkendt beskyttelseskategori for nationalparker. Man kan også, hvis man ønsker det, frede udvalgte områder efter Kategori I, der er endnu strengere beskyttet. Ifølge Kategori II er nationalparker “rene” naturområder, som har naturindhold og de medfølgende naturoplevelser som hovedformål. Det er Verdens Skoves holdning, at 20 procent af Danmark bør blive til naturzoner med forskellige niveauer af beskyttelse både på offentlige og private områder.

Private aktører og kommuner bør inkluderes

Miljøministeren har tilkendegivet, at indsatsen for naturen ikke kun kan løftes af staten alene, og at kommuner og private også skal på banen. Derfor mener Karsten Thomsen, at det vil være oplagt allerede nu at se på lovgivningen for private og kommuner til at oprette beskyttede områder.

“Vi ser for eksempel fonde og godser, der har interesse i at beskytte arealer, og de bør eksempelvis kunne lægge dem til de statslige naturnationalparker. Det samme bør gælde for kommuner, der også har ambitioner om at genoprette og beskytte deres natur. Det bør være ubureaukratisk, og vi bør ikke kun have beskyttede områder på statens arealer,” siger han.

Sejlivet modstand mod vild natur

Som nævnt har mange stadig en national selvopfattelse, der bunder i Danmarks historiske brug af jorden til produktion, og det har formet synet på naturen og den tilhørende lovgivning. Derfor er der også modstand imod den kommende natur- og biodiversitetspakke.

“Man har jo altid talt om, at man havde hugstmoden skov, og så havde man overmoden skov. Og når den var overmoden, så havde man forsømt at få den fældet i tide, og så rådnede den til ingen nytte. Det var det traditionelle syn. Det traditionelle syn har også været, at svampe og insekter bare er skadedyr, fordi de ødelægger vores produktion. Det er jo rigtigt set i forhold til træproduktion,” siger Karsten Thomsen. Det er netop derfor nødvendigt at få skove uden hugst og arealer uden landbrug, hvis vi skal have den vilde og rige natur. Det politiske paradigmeskift er dog ikke gået ubemærket hen. Modstanden imod den nye biodiversitets- og naturpakke, urørte skove og naturnationalparker kommer ikke mindst fra dem, der arbejder eller har arbejdet med skovproduktion, og flere skovfogeder, forstfolk og andre er allerede gået til tasterne. Argumenterne imod mere vild natur er mange. Uden menneskets indgriben bliver skovene noget uplejet og forsømt rod, lyder det. En skov, der ikke passes, går i forfald, bliver mørk, ufremkommelig, og træerne vil bare ligge i væltede kager efter den mindste storm, da der ikke tyndes ud, skal man forstå. Biodiversiteten vil ikke få det bedre, for dyrene er der jo allerede, er argumentet. Urørte skove, modsat produktionsskove, er til skade for klimaet er påstanden, og det er intet mindre end forræderi mod kommende generationer at udlægge urørt skov er nogles holdning. Hertil spiller frygten for vilde dyr og den konkurrence, jordbruget har haft med vilde dyr, ind i kampen imod igen at få vild natur og større vilde dyr tilbage i Danmark.

Meget lader dog til, at danskerne ønsker mere natur og har gjort det længe. Tilbage i 2001 foreslog Verdens Skove, at man skulle lave nogle undersøgelser og spørge befolkningen, hvad de ville have på samme måde, som man har gjort i Holland. Det tog to år at undersøge, og konklusionen var klar: Et overvældende flertal af danskerne ønsker vild natur og meget mere af den. Nu lader det til, at vi efter mange års kamp får det.

Fakta

Da man som resultat af en folketingsbeslutning i 2001 lavede en repræsentativ holdningsundersøgelse blandt 12.000 danskere, viste den klart, at et stort flertal gerne ville have stor og vild natur:

• Knap fire ud af fem syntes, at naturbeskyttelse bør

være en overordnet politisk målsætning.

• Fire ud af fem ville gerne have etableret mere natur.
• Tre ud af fem ønskede genindført dyr, som tidligere

har levet her.

• To ud af tre ønskede, at Danmark skal være et

foregangsland på naturområdet i Europa.

Kilde: "Hvad ønsker befolkningen?", Naturens værdi, 2003.

Verdens Skove og skovene i Danmark

1983 Foreningen dannes for at redde tropiske regnskove.

1991 Verdens Skove udvider til også at arbejde med skovnatur i Danmark og andre steder.

1992 Verdens Skove skaber momentum blandt andet med konference “Danmarks naturskove” og en stemme i den offentlige debat, og miljøminister, Per Stig Møller udarbejder Danmarks første skovstrategi. Strategien blev vedtaget under den efterfølgende regering, hvor Svend Auken var miljøministeren.

1993-96 Under “Den skov, vi skylder verden” sætter Verdens Skove en række nye tiltag som naturnær skovdrift, økologiske juletræer, og miljøcertificering af bæredygtig skovdrift, store vilde naturområder, og genindførsel af økologiske nøglearter som bæver, bison, vildkvæg og vildheste på dagsordenen.

1999 Bæveren genindføres i Danmark. OECD opfordrer Danmark til at overveje nationalparker.

00’erne Verdens Skove kæmper som den eneste NGO i landet for at få produktionsfri nationalparker under IUCN’s Kategori II. Det sker ikke, og naturen i nationalparkerne prioriteres under produktionen, og her drives fortsat intensivt landbrug og skovdrift.

2003 Foreningen får med Nordjyllands Amt indført vildheste og uroksekvæg i Lille Vildmose, der dog forbigås som nationalpark.

2019 Rune Engelbreth Larsen kåres med Verdens Skoves pris, “Årets Skovven” for sin bog, “Vildere vidder i Danmark”, som sætter begrebet naturnationalparker på dagsordenen.

2020-21 Der opstår politisk medvind til reelt at gribe ind imod tab af biodiversiteten i Danmark. Verdens Skove er i dag med i følgegrupper for naturnationalparker og urørt skov.

2021 Stemningen er endelig skiftet fra de hidtil meget begrænsede indsatser for bedre natur til, at der nu er planlagt udlægning af større, vilde områder, skovnatur, der skal udvikle sig dynamisk samt oprettelse af hegnede områder, hvor nøglearter kommer tilbage i centrale roller i økosystemerne. Trods modstand fra en række snævre interesser, er den brede befolkning for mere vild natur i Danmark, og et flertal af politikerne bakker op.