​Manglende fokus på skov og biodiversitet i klimaforhandlingerne

Af: Gry Bossen

COP24 er netop gået ind i sin anden uge, hvor tingene rykker længere op i hierarkiet med ankomsten af klimaministre fra hele verden. Syv dages forhandlinger er således allerede gået, og selvom vi har haft travlt, er status mildest talt skuffende.

Overordnet set er forhandlingerne ikke nået helt så langt, som Polen havde håbet, og der er således ikke rigtigt form på reglerne for implementeringen af Parisaftalen endnu. I virkeligheden kan det at opnå enighed om et egentligt regelsæt stadig gå i vasken. Og denne mulighed blev understreget i lørdags, hvor en ellers overstået diskussion om, hvordan FN klimapanelets store nye rapport fra oktober skal anerkendes i den endelige COP, blussede op igen for fuld drøn og lukkede ned for processen i over en time. Det endte med, at man ikke kunne konkludere dette punkt på dagsordenen. Det specifikke dagsordenspunkt vil blive skubbet til næste års forhandlinger, men der er ingen tvivl om. at diskussionen vil komme op igen, og ikke mindst den opdeling i landenes positioner, som den er udtryk for.

Byder vi videnskaben velkommen eller "bemærker" vi den bare?
På papiret og inde til forhandlingerne handler det om, hvorvidt rapporten fra klimapanelet skal modtages og noteres med et "We welcome" eller med et "We take note of". Første er klart stærkest og tillægger rapporten meget større betydning. Og det bør den have. Det er en vigtig rapport med et vigtigt budskab. Og netop dette budskab bør ligge til grund for alt det arbejde, vi laver hernede til ære for klimaet.

Men humlen ligger i, at nogle lande, som man fristes til at kalde fossiler, ikke er så super vilde med at tillægge denne rapport så meget mening igen, da det vil understrege vigtigheden af klimaindsats nu og her og det vil udgøre en trussel mod deres olieproduktion. Tilsyneladende var denne disputs om "welcome" eller "noted" noget, de havde diskuteret bag lukkede døre i flere dage, og som de så valgte at tage ud i offentligt skue for at vise omverden, hvad det er, vi slåsser med bag lukkede døre. Og det er bestemt ikke et kønt syn. Det positive ved balladen var, at størstedelen af verdens lande GERNE vil lægge FN klimapanelets videnskabelige arbejde til grund for kampen mod klimaforandringerne.

Det forkerte fokus på skoven
En anden ting, der er en smule skuffende her i Polen, er det forkerte fokus på skoven, der synes at eksistere rigtig mange steder. Vi fra Verdens Skove er her for at kaste lys på skoven som en vigtig del af en bæredygtig klimaløsning. Vi vil gerne have, at skoven bliver respekteret i de nationale klimaplaner, så fremtidige klimaplaner ikke går ud over skovene rundt omkring i verden. Desuden vil vi gerne have at skoven anerkendes separat som kulstoflager i forhold til, hvordan dette skal opgøres i landenes nationale klimaplaner. Begge dele kniber det lidt med at få på banen.

Desuden vil vi enormt gerne holde skoven ude af et potentielt nyt CO2-kvotemarked, da det ikke alene har vist sig ofte at resultere i plantage-projekter, der ikke har noget med mangfoldige skove at gøre, men faktisk også kan risikere at underminere Parisaftalen ved at oversvømme markedet med billige CO2-kvoter fra skoven. Det vil gøre alt anden handling overflødig, herunder den nødvendige omstilling af bl.a. transport-, energi- og landbrugssektorer.

Det, vi dog oplever vi lige nu, er at biomasse bliver præsenteret som den store løsning på klimakrisen. Blandt andet har flere lande mandag præsenteret en "biofutureplatform", hvor de vil arbejde på at promovere bioøkonomi - basalt set produktion og salg af biomasse.

Det betyder, at der lige nu er rigtig meget fokus på at plante træer og brænde dem af for at lave energi ud af dette. Alle lande ser ud til at have glemt, at afbrænding af biomasse i virkeligheden udleder lige så meget CO2, hvis ikke mere, som afbrænding af kul. Det er derfor helt forkert at promovere dette som godt for klimaet. Og det er meget svært at forstå, hvorfor så mange lande alligevel bliver ved med dette, udover hvis de ser en økonomisk gevinst i det. Det kunne meget vel være tilfældet for flere af de lande, der har skrevet under på biofuture platformen - inklusive Danmark. Men skal økonomiske gevinster virkelig overgå hvad der er godt for klimaet?

Et lysglimt: Oprindelige folks rettigheder
Det eneste positive ved forhandlingerne lige nu er at hensynet til oprindelige folk ser ud til at vinde mere og mere frem. Forhandlingerne på den såkaldte LCIP platform (Local Communities and Indigenous Peoples platform) er denne gang resulteret i en ’facilitative working group’ for platformen, der så i praksis ’operationaliserede’ platformen som et rigtigt forum. Det vil sige, at der nu er et specifikt sted, hvor diskussioner om platformen kan tages og hvor der er en lige sammensætning af repræsentanter for oprindelige folk og diplomater fra regeringerne/landene. Desuden er oprindelige folk indtil videre stadig skrevet ind i reglerne for hvordan landenes nationale klimaplaner skal udformes. Det kan stadig nå at blive taget ud, men det er positivt, at det endnu står der.

Derudover er der selvfølgelig samarbejdet med vores uvurderlige NGO-netværk. Vi samarbejder med dem om at komme med input til forhandlingerne. Men som noget nyt og spændende har vi taget initiativ i vores netværk, CLARA (Climate, Land, Ambition, Rights Alliance) og CAN (Clima Action Network) til at følge op på den voksende anerkendelse af nødvendigheden af at samtænke biodiversitets- og klimakriserne. Biodiversitetstopmødet (CBD COP14) i november opfordrede netop til dette i deres sluterklæring. Der ser ud til at være et stort momentum, så der er meget der kan gøres. I første omgang handler det også om at dette mål får et stærkt operationelt fokus - så vi ikke ender i juridisk og politisk nedsmeltning, mens Jorden omkring os falder sammen.

Støt kampen for klimaet. Blev medlem og støt skoven hver måned