Den glemte krise. Observationer fra den usynlige COP om biodiversitet

Vi står midt i en gigantisk global krise for livet på Jorden. Over alt går biodiversiteten tilbage, arter masseuddør og der er brug for fælles politisk handling nu. Derfor er COP 14 –den internationale konference for beskyttelse af biodiversitet - vigtig. Verdens Skove har sendt Lisbet Christoffersen til Ægypten for at deltage i konferencen. Få en personlig opdatering her fra Lisbet Christoffersens på hendes prioriteter for konferencen, som især vil handle om hæve ambitionsniveauet for de kommende post- 2020 mål for bevarelse af biodiversitet, der skal vedtages om to år. Samtidig kritiserer Lisbet Christoffersen, at miljø – fødevareminister Jakob Ellemann Jensen ikke møder personligt op som den første danske minister nogensinde

Af Ph.d Lisbet Christoffersen

Så er åbningsceremonien igang på Biodiversitetskonventionens 14. partskonference, CBD COP14, og det er på et foruroligende grundlag. Biodiversitet er variationen af alt levende og de økosystemer de er en del af. På blot 40 år kan vores planet konstatere en voldsom tilbagegang i både artsantal og artsbestande, samt udryddelse og degradering af de økosystemer som sikrer deres habitater. Og det på trods af vores viden om konsekvenserne – det gælder intet mindre end vores livsgrundlag. Biodiversitet former de naturlige systemer og biologiske cyklusser som skaber og stabiliserer funktionerne af vores atmosfære, oceaner, skove, landskaber og vandveje. Dermed også den modstandskraft som økosystemerne behøver overfor effekten af menneskeskabte klimaforandringer. Biodiversitet er grundlaget for at udvikle nye fødevarer, ny medicin og nye materialer. Biodiversitet er fundamentet for at arter kan udvikle sig og tilpasse sig nye forhold, for skabelsen af helt nye arter gennem evolution. Biodiversitet sikrer bestøvningen af vores frugtafgrøder, er vi blevet mindet om. Learning by losing. Vi ved det. Vi kender også de direkte trusler mod arterne og deres levesteder. Vi kender årsagerne bag dem, både de direkte - hvor omlægning til landbrug er langt den største - og hvad der driver udviklingen, nemlig vores produktions og forbrugsmønstre. Vi ved at genopretning af ødelagte landområder er nødvendig. Vi ved at de naturlige økosystemer har brug for plads. Med andre ord, vi har al den nødvendige viden vi behøver for at standse ulykken.

Jakob Ellemann Jensen er ikke mødt op

Derfor er verdens mægtigste ledere samlet her i Sharm el Sheikh for at vise at den politiske vilje er til stede. Desværre fake news! Biodiversitetskonventions 14. partskonference, har som de forudgående bio-COP’er ikke høj prioritet. For første gang lægger heller ikke en dansk minister vejen forbi, idet Jakob Ellemann Jensen prioriterer anderledes, men han sender en delegation på... tre personer! De vil primært forhandle på baggrund af EU’s rådskonklusioner, som heldigvis på flere punkter er udmærkede. Til gengæld valgte Egyptens præsident at dukke op til åbningen, med kontrolkaos, forsinkelser og længere taler til følge.

CBD er en af de tre konventioner der blev til i Rio i 1992. Klimakonventionen er den mest kendte. Et kvart århundrede efter denne første internationale bæredygtighedsbegivenhed, tiltrækker klimakrisen nu opmærksomhed. Godt. Men biodiversitetskrisen er på mange måder langt alvorligere. Der ingen vej tilbage når først en art er udryddet. Den er væk. For altid. Og på trods af 13 bio COP’er med gode beslutninger, er det ikke lykkedes at standse den nedadgående kurve. Konventionen har tre overordnede mål: At bevare den biologiske mangfoldighed, dens bæredygtige brug og lige fordeling af dens goder. I 2010 skulle der ses en markant reduktion i den daværende tabsrate. Det skete ikke. Derfor udnævnte man tiåret 2011-2020 til at være FNs biodiversitetsdekade og 193 lande, heriblandt Danmark, vedtog de 20 såkaldte Aichi mål. Aichi-målene handler om at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, skabe bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri, genoprette ødelagt natur, afsætte midler til naturformål, dele viden og afskaffe miljøskadelige subsidier De mål når vi heller ikke. I Danmark er natur og biodiversitet i stadig tilbagegang, og de danske 2020-mål blev opgivet af tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen allerede i april 2017 med henvisning til at andre lande heller ikke ville nå dem.

Vigtigt med højere ambitioner

Denne gang kommer COP’en nok mest til at handle om nye post-2020 mål, der skal vedtages om to år i Beijing. Den britiske miljøminister har taget initiativ til en ’High Ambition Coalition’ i stil med den der banede vejen for klimakonventionens Paris-aftale. Undertegnede, sammen med WWF’s danske udsendte, presser på overfor den danske delegation for at de går i dialog med briterne om at skrue ambitionsniveauet op. Ellers vil jeg bruge min tid hernede på at finde de aktører som rykker på Verdens Skoves dagsorden. I skov findes trods alt det højeste biodiversitetsniveau. De oprindelige folk og andre lokale aktører skal være med som vores aktive partnere. Det er for slapt at give op på Aichi-målene nu - der er stadig to år til at booste tiltagene. Vi skal finde mulige veje til at genoprette naturen i en verden påvirket af klimaforandringer og en stigende befolkning. Verdens ledere har desværre ikke forstået alvoren.

Yours truly (truly grumpy), fra Sharm el Sheik, stedet hvor man ødsler med energi og ressourcer og ikke har anden biodiversitet at fremvise end nogle degraderede koralrev, som dog trods alt er ved at komme sig grundet turisternes fravær af frygt for terrorangreb.