Gå til indhold
Skovrydning i brasiliansk Amazonas. Afskovningsraterne i Brasilien steget med 50 procent i de tre måneder det har stået klart at Bolsonaro ville overtage magten. Arkivfoto.
Skovrydning i brasiliansk Amazonas. Afskovningsraterne i Brasilien steget med 50 procent i de tre måneder det har stået klart at Bolsonaro ville overtage magten. Arkivfoto.

Nyhed -

Brasiliens nye præsident åbner for mere skovrydning i Amazonas - på sin allerførste arbejdsdag

Allerede på sin første dag som Brasiliens nye præsident gjorde Jair Bolsonaro alvor af valgløfter om at åbne op for landbrug og minedrift i Amazonas regnskoven og oprindelige folks territorier. Blandt andet har han givet landbrugsministeriet myndighed over miljø og oprindelige folks forhold.

Jair Bolsonaro spilder ikke tiden. Den 2. januar, kun timer efter sin indsættelse som Brasiliens nye præsident, startede Bolsonaro sit første angreb på beskyttelsen af Amazonas regnskoven ved at flytte Brasiliens miljøministerium ind under landbrugsministeriet. Også ansvaret for at forvalte og oprette oprindelige folks territorier overdrog Bolsonaro til landbrugsministeriet.

Brasiliens landbrugsministerium er kendt for at være styret af stærke lobbyinteresser fra den magtfulde brasilianske landbrugsindustri, skriver the Guardian.

Beslutningen har udløst et ramaskrig blandt repræsentanter for Brasiliens oprindelige folk såvel som hos miljøorganisationer, der frygter for konsekvenserne for Amazonas regnskoven.

“Der kommer til at være øget skovrydning og vold mod oprindelige folk,” forudser blandt andet Dinaman Tuxá fra de oprindelige folks organisation APIB i the Guardian.

Skovrydning er allerede steget

Hos Verdens Skove deler politisk koordinator Gry Bossen bekymringen.

”Vi frygter, at man vil rydde store områder i Amazonas, som de jo har størstedelen af i Brasilien. Vi har allerede hørt at Bolsonaro vil rykke ind med en stor motorvej. Han vil også give tilladelse til at landbruget rykker ind i området og vil udvinde kul, guld og olie, der ligger under regnskoven,” forklarer hun til P1 Orientering.

Den nyindsatte højrepopulistiske præsident har på intet tidspunkt lagt skjul på sine intentioner om at svække beskyttelsen af Amazonas og oprindelige folks territorier til fordel for landbrug, minedrift og stor infrastruktur. Faktisk var netop dette et af Bolsonaros valgløfter, som han nu altså har gjort alvor af at gennemføre.

Og selvom Jair Bolsonaro først lige er officielt indsat som præsident, har blot udsigten til hans magtovertagelse allerede haft ødelæggende konsekvenser ude i Brasiliens skove, fortæller Gry Bossen:

”I to år har det set rigtigt godt ud med afskovningsraterne i Brasilien, hvor man var på vej til at mindske skovrydningen. Men bare i de sidste tre måneder, hvor man har vidst at Bolsonaro ville træde til magten den 1. januar, har man set en 50 procents stigning i rydningen af regnskov i landet,” fortæller hun til P1.

Store klimakonsekvenser

Bliver der ryddet store mængder skov i Amazonas, vil det ikke bare ødelægge levestederne for de millioner af dyr og planter, der lever i regnskoven, men det vil også få potentielt vidtrækkende konsekvenser for Jordens klima, forklarer Gry Bossen:

”Det berører os alle sammen, fordi Brasilien sidder på størstedelen af verdens største regnskov, og lige nu står skovrydning for 10 til 20 procent af verdens CO2 udledning. Det tal kan man frygte vil stige markant hvis Brasilien begynder at fælde så meget af deres regnskov, der er et kæmpestort CO2 lager,” understreger hun.

Bolsonaro og hans allierede har forsvaret angreb på oprindelige folks rettigheder og den øgede skovrydning i Amazonas med, at skoven og dens folk gør krav på hvad man mener er uforholdsmæssigt stor plads og ressourcer, der i stedet bør bruges på at udvikle landets industri og velstand.

”Mere end 15% af det nationale territorium er markeret som indfødte folks land og quilombos (beskyttede områder tildelt afro-brasilanske efterkommere af flygtede slaver, red.). Mindre end en million mennesker lever på disse steder, isoleret fra det sande Brasilien, udnyttet og manipuleret af NGOer. Sammen vil vi integrere disse borgere,” tweetede Bolsonaro den 2. januar.

International støtte kunne hjælpe

Gry Bossen har stor forståelse for ønsket om at udnytte landets ressourcer. ”Man kan godt forstå bekymringen om, at der ligger en masse naturressourcer, der kunne være med til at udvikle landet,” understreger hun, men mener samtidigt at løsningen må findes i det internationale samarbejde.

”Det internationale samfund bør tænke i, om vi skal hjælpe ved at kompensere Brasilien for at bevare deres skov og give økonomisk støtte. Det er netop noget af det, man taler om i de internationale klimaforhandlinger, som Bolsonaro ellers har taget afstand fra. Der ligger for eksempel en mekanisme i Parisaftalen, som vil kunne hjælpe Brasilien,” forklarer hun med henvisning til den såkaldte REDD+ og andre subsidie-genererende mekanismer.

Brasilien har ratificeret FN klimaaftalen fra Paris om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 og helst 1,5 grader. Bolsonaro har under valgkampen sagt at Brasilian bør forlade Parisaftalen, men har siden trukket dette tilbage. Han har dog sagt nej til at være vært for den næste forhandlingssession, som Brasilien ellers havde budt ind på i flere år.

Over halvdelen af Amazonas regnskoven ligger i Brasilien, mens mindre dele af den er fordelt over Peru, Columbia, Venezuela, Ecuador, Bolivia, Guyana, Suriname og Fransk Guyana.

Den dækker 5.500.000 kvadratkilometer og er et af områderne i verden med den ubetinget største mangfoldighed af arter. Det anslås, at der i Amazonas lever over 2,5 millioner arter af insekter, 2200 arter af fisk, 1300 fuglearter, over 400 forskellige pattedyr og 40.000 plantearter – herunder 16.000 forskellige arter af træer.

Du kan høre hele interviewet med Gry Bossen om Bolsonaro og Amazonas hos P1 Orientering her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Skovrydning er steget med 43 procent de sidste fem år. Dette er på trods af målet om at halvere skovrydning i 2020. Foto: Shutterstock

Ny rapport: Der ryddes mere skov end for fem år siden

Skovrydning skulle være blevet halveret mellem 2014 og 2020. Men i stedet er tempoet hvormed vi rydder skov steget med 43 procent, ifølge ny rapport fra NYDF. Gry Bossen kalder det for skræmmende og opfordrer til at gøre meget mere for at bevare oprindelig skov.

Pastaza-floden i Amazonas. I 2019 har der været mere end 90.000 tilfælde af skovbrande i Amazonas. Foto: Shutterstock

26 grønne organisationer: Indstil handelsaftale med Brasilien nu!

Et nyligt formuleret brev fra Verdens Skove og 25 andre grønne organisationer opfordrer Europæiske politiske ledere til at indstille ratificeringen af en ny handelsaftale med Brasilien. Opfordringen kommer i kølvandet på de skovbrande, der har raseret i Sydamerika. Men det stigende antal skovbrande er blot en øjenåbner for det virkelige problem - nemlig den stigende rydning af regnskoven.

Oprindelige folk i bevægelsen Mobilização Nacional Indígena protester over krænkelser af deres rettigheder i foråret 2017.  Foto: Mídia Ninja / MNI

​Oprindelige folk går en endnu hårdere tid i møde efter valget af Brasiliens nye præsident

Det politiske liv i Brasilien er under forandring. Bolsonaro, som er kendt for sine bidske udtalelser imod oprindelige folk, kvinder og andre minoriteter, endte med at vinde præsidentvalget. Bolsonaros indstilling til oprindelige folk og naturens ressourcer, kan få store konsekvenser for skov og folk, som rummer en enorm andel af regnskov. Verdens Skove er bekymrede og følger udviklingen tæt.

Abelino Garcias familie lever i konstant frygt for at blive overfaldet af bevæbnede mænd igen. Foto: Jima Wickens via Mighty Earth

​Voldelige angreb på oprindelige folk

Store sojalandbrug indtager chacoskoven og fordriver oprindelige og lokale folke med vold og trusler. De store monokulturer fratager lokalbefolkningen deres jagtmarker og forhindrer dem i at have eksistenslandbrug. De mister således deres fødegrundlag og er ofte nødt til at flytte fra deres jord. De folk der formår at blive boende lever i konstant angst for vold og overgreb.

Den illegale minedrift ødelægger skoven og forurener vander med kviksølv. Foto: Vanessa Romo, Mongabay

Illegal minedrift ødelægger Amazonasregnskoven

I Peru forårsager illegal minedrift afskovning af store områder og forurener floderne med kviksølv. Floderne er både en kilde til vand og mad i form af fisk for områdets beboere, der bliver forgiftede. Myndighederne handler langsomt, så det er op til lokalsamfundene at stoppe minearbejderne.

Foto: Shutterstock

Trusler og vold mod oprindelige folk eskalerer i Bolsonaros Brasilien

Trusler og vold mod Brasiliens oprindelige folks samfund er eskaleret væsentligt siden Jair Bolsonaro nylige indtræden som præsident. Mindst 14 af de oprindelige folks reservater er blevet invaderet eller truet med invasion. Ledere af de oprindelige folk siger, at Bolsonaros voldsomme udtalelser mod oprindelige folk har opildnet til vold og at regeringen ikke vil beskytte dem.

Yanomami stammen er en af de stammer, der angribes af kvægfarmere og andre indtrængere, og som nu også trues af coronavirus. Foto: Survival International

Oprindelige folk isolerer sig for at undgå corona

Flere oprindelige folk er blevet smittet med corona i Mellem- og Sydamerika. Udefrakommende sygdomme har historisk været med til at decimere den den oprindelige befolkning i Latinamerika, og selv i nyere tid har sygdomme ramt flere stammer voldsomt. Den nuværende corona-virus er ingen undtagelse, og det bekymrer flere af de oprindelige folk. I Brasilien gør Bolsonaro kun situationen værre.

Unge i fra det oprindelige chiquitano folk i Bolivia, som Verdens Skove arbejder sammen med for at bekæmpe skovrydning. At styrke lokalsamfund er en af de bedste strategier til at beskytte skovene, viser forsking. Foto: Bo Johansson

Kampen mod skovrydning starter med kampen mod ulighed

​Verden mister sine tropiske skove med en alarmerende hastighed. Nye studier foretaget i Latinamerika viser, at den bedste måde at afhjælpe problemet er at bekæmpe ulighed i lokalsamfundene omkring skovene.

Omkring 60 procent af Amazonas regnskoven ligger på brasiliansk jord. Foto: Mongabay

Skoven i Amazonas ryddes i rekordfart under Bolsonaro

Skovrydningsraterne i Amazonas er hurtigt på vej op siden Jair Bolsonaro kom til magten i Brasilien, skriver Ritzau. Alene i maj er der ryddet skovarealer på størrelse med Bornholm. Det viser nye officielle satellitdata.

Marina Silva (61) har blandt andet været Brasiliens miljøminister under Lulas regering fra 2004-2007. Foto: David Diaz

"Verden skal vide, at dette ikke er det brasilianske folk"

Bolsonaro har i kraftige vendinger afvist omverdenens kritik af situationen i Amazonas. Det er kun Brasilien, der har noget at skulle have sagt om Brasiliens regnskov, lyder argumentet. Men hvad mener egentlig Bolsonaros opposition i Brasilien om sagen? Journalist Lise Josefsen Hermann har mødt Brasiliens tidligere miljøminister Marina Silva til et interview.

Internationale virksomheder presser Brasiliens regering og præsident, Jair Bolsonaro, til at gribe ind imod skovrydning og skovbrande i Amazonas og andre naturområder. Foto: Shutterstock

Internationale virksomheder presser Brasilien for mere beskyttelse af Amazonas

38 internationale virksomheder fra forskellige sektorer inden for landbrug, service, industri og minedrift gået sammen med fire større forretningsvirksomheder og har sendt et brev til Brasiliens vicepræsident, Hamilton Mourao. Tidligere har 32 finansielle giganter også krævet handling af Brasilien, og Brasilien lover nu at handle.

Skovbrandene i Amazonas ser i år ud til at blive endnu værre end sidste år - derfor er der pres på Brasilien for at standse skovbrandene

Brasilien: Rovdrift og klimaforandringer fører til flere skovbrande i år

Mens 2019 bød på rekordmange og voldsomme skovbrande i Brasilien, så ser 2020 ud til at blive endnu værre. Brasiliens ressourceudvindings- og landbrugspolitik kombineret med landbrugets ekspansion i Amazonas kombineret med regionale og globale klimaforandringer giver gode vilkår for skovbrandene. Dog ser pres på regeringen ud til at virke.