Nyhed -
Brasiliens nye præsident åbner for mere skovrydning i Amazonas - på sin allerførste arbejdsdag
Allerede på sin første dag som Brasiliens nye præsident gjorde Jair Bolsonaro alvor af valgløfter om at åbne op for landbrug og minedrift i Amazonas regnskoven og oprindelige folks territorier. Blandt andet har han givet landbrugsministeriet myndighed over miljø og oprindelige folks forhold.
Jair Bolsonaro spilder ikke tiden. Den 2. januar, kun timer efter sin indsættelse som Brasiliens nye præsident, startede Bolsonaro sit første angreb på beskyttelsen af Amazonas regnskoven ved at flytte Brasiliens miljøministerium ind under landbrugsministeriet. Også ansvaret for at forvalte og oprette oprindelige folks territorier overdrog Bolsonaro til landbrugsministeriet.
Brasiliens landbrugsministerium er kendt for at være styret af stærke lobbyinteresser fra den magtfulde brasilianske landbrugsindustri, skriver the Guardian.
Beslutningen har udløst et ramaskrig blandt repræsentanter for Brasiliens oprindelige folk såvel som hos miljøorganisationer, der frygter for konsekvenserne for Amazonas regnskoven.
“Der kommer til at være øget skovrydning og vold mod oprindelige folk,” forudser blandt andet Dinaman Tuxá fra de oprindelige folks organisation APIB i the Guardian.
Skovrydning er allerede steget
Hos Verdens Skove deler politisk koordinator Gry Bossen bekymringen.
”Vi frygter, at man vil rydde store områder i Amazonas, som de jo har størstedelen af i Brasilien. Vi har allerede hørt at Bolsonaro vil rykke ind med en stor motorvej. Han vil også give tilladelse til at landbruget rykker ind i området og vil udvinde kul, guld og olie, der ligger under regnskoven,” forklarer hun til P1 Orientering.
Den nyindsatte højrepopulistiske præsident har på intet tidspunkt lagt skjul på sine intentioner om at svække beskyttelsen af Amazonas og oprindelige folks territorier til fordel for landbrug, minedrift og stor infrastruktur. Faktisk var netop dette et af Bolsonaros valgløfter, som han nu altså har gjort alvor af at gennemføre.
Og selvom Jair Bolsonaro først lige er officielt indsat som præsident, har blot udsigten til hans magtovertagelse allerede haft ødelæggende konsekvenser ude i Brasiliens skove, fortæller Gry Bossen:
”I to år har det set rigtigt godt ud med afskovningsraterne i Brasilien, hvor man var på vej til at mindske skovrydningen. Men bare i de sidste tre måneder, hvor man har vidst at Bolsonaro ville træde til magten den 1. januar, har man set en 50 procents stigning i rydningen af regnskov i landet,” fortæller hun til P1.
Store klimakonsekvenser
Bliver der ryddet store mængder skov i Amazonas, vil det ikke bare ødelægge levestederne for de millioner af dyr og planter, der lever i regnskoven, men det vil også få potentielt vidtrækkende konsekvenser for Jordens klima, forklarer Gry Bossen:
”Det berører os alle sammen, fordi Brasilien sidder på størstedelen af verdens største regnskov, og lige nu står skovrydning for 10 til 20 procent af verdens CO2 udledning. Det tal kan man frygte vil stige markant hvis Brasilien begynder at fælde så meget af deres regnskov, der er et kæmpestort CO2 lager,” understreger hun.
Bolsonaro og hans allierede har forsvaret angreb på oprindelige folks rettigheder og den øgede skovrydning i Amazonas med, at skoven og dens folk gør krav på hvad man mener er uforholdsmæssigt stor plads og ressourcer, der i stedet bør bruges på at udvikle landets industri og velstand.
”Mere end 15% af det nationale territorium er markeret som indfødte folks land og quilombos (beskyttede områder tildelt afro-brasilanske efterkommere af flygtede slaver, red.). Mindre end en million mennesker lever på disse steder, isoleret fra det sande Brasilien, udnyttet og manipuleret af NGOer. Sammen vil vi integrere disse borgere,” tweetede Bolsonaro den 2. januar.
International støtte kunne hjælpe
Gry Bossen har stor forståelse for ønsket om at udnytte landets ressourcer. ”Man kan godt forstå bekymringen om, at der ligger en masse naturressourcer, der kunne være med til at udvikle landet,” understreger hun, men mener samtidigt at løsningen må findes i det internationale samarbejde.
”Det internationale samfund bør tænke i, om vi skal hjælpe ved at kompensere Brasilien for at bevare deres skov og give økonomisk støtte. Det er netop noget af det, man taler om i de internationale klimaforhandlinger, som Bolsonaro ellers har taget afstand fra. Der ligger for eksempel en mekanisme i Parisaftalen, som vil kunne hjælpe Brasilien,” forklarer hun med henvisning til den såkaldte REDD+ og andre subsidie-genererende mekanismer.
Brasilien har ratificeret FN klimaaftalen fra Paris om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 og helst 1,5 grader. Bolsonaro har under valgkampen sagt at Brasilian bør forlade Parisaftalen, men har siden trukket dette tilbage. Han har dog sagt nej til at være vært for den næste forhandlingssession, som Brasilien ellers havde budt ind på i flere år.
Over halvdelen af Amazonas regnskoven ligger i Brasilien, mens mindre dele af den er fordelt over Peru, Columbia, Venezuela, Ecuador, Bolivia, Guyana, Suriname og Fransk Guyana.
Den dækker 5.500.000 kvadratkilometer og er et af områderne i verden med den ubetinget største mangfoldighed af arter. Det anslås, at der i Amazonas lever over 2,5 millioner arter af insekter, 2200 arter af fisk, 1300 fuglearter, over 400 forskellige pattedyr og 40.000 plantearter – herunder 16.000 forskellige arter af træer.
Du kan høre hele interviewet med Gry Bossen om Bolsonaro og Amazonas hos P1 Orientering her.