Gå til indhold
Pastaza-floden i Amazonas. I 2019 har der været mere end 90.000 tilfælde af skovbrande i Amazonas. Foto: Shutterstock
Pastaza-floden i Amazonas. I 2019 har der været mere end 90.000 tilfælde af skovbrande i Amazonas. Foto: Shutterstock

Pressemeddelelse -

26 grønne organisationer: Indstil handelsaftale med Brasilien nu!

Et nyligt formuleret brev fra Verdens Skove og 25 andre grønne organisationer opfordrer Europæiske politiske ledere til at indstille ratificeringen af en ny handelsaftale med Brasilien. Opfordringen kommer i kølvandet på de skovbrande, der har raseret i Sydamerika i de sidste uger. Men det stigende antal skovbrande er blot en øjenåbner for det virkelige problem - nemlig den stigende rydning af regnskoven.

Af Pernille Meier

Verdens Skove og 25 andre grønne organisationer har sammen underskrevet et brev, som opfordrer politiske ledere i EU til at indstille ratificeringen af en handelsaftale mellem EU og de såkaldte Mercosur-stater (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay). Formålet med brevet er at få EU til at lægge et politisk pres på Brasilien med henblik på at stoppe skovrydningen i Amazonas. Den omfattende handelsaftale blev indgået den 28. juni 2019 og vil blandt andet gøre eksporten af råvarer fra Mercosur-staterne til EU billigere. Ifølge et resumé af aftalen vil EU få billigere adgang til råvarer såsom sojabønner ved at nedsætte eller fjerne toldafgifter.

Vi skal bevare, ikke ødelægge

Brevet opstiller en klar sammenhæng mellem præsident Jair Bolsonaros politik og rydningen af regnskoven: “Det er tydeligt, at den nuværende brasilianske administration er dybt indblandet i den aktuelle skovrydningskrise, som Brasilien står overfor, og som først og fremmest skader Brasilien,” skriver organisationerne i brevet. Begrundelsen er blandt andet, at Bolsonaro’s regering har nægtet at afgrænse landområder til oprindelige folk, at den målrettet har svækket den statslige miljømyndighed IBAMA, og at den har slækket på lovgivningen for tilladelser til minedrift, tømmerhugst, infrastruktur og landbrug.

Alt dette har ifølge organisationerne medvirket til at accelerere den ulovlige skovrydning og de påsatte brande i Amazonas, der i de sidste uger har vakt global opmærksomhed. Derfor har Verdens Skove og de 25 andre grønne organisationer valgt at sende brevet. “Verdens Skove er medunderskriver af brevet fordi der er behov for dette pres lige nu i konteksten af skovbrandene”, udtaler Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove. “Vi står i en klima og biodiversitetskrise, hvor det er vigtigt at bevare alt den skov vi kan, men lige nu bliver der ryddet mere og mere skov på grund af ulovligheder i regnskoven.” En sammenslutning af brasilianske NGO’er estimerer, at antallet af skovbrande er blevet fordoblet indenfor de sidste 3 år.

Brasilien bryder Paris-aftalen

Selvom de voldsomme skovbrande, der er forekommet i år, har fået stor opmærksomhed, er de i sig selv blot en øjenåbner for det virkelige problem, mener Gry Bossen. Hun understreger, at det virkelige problem er den stigende rydning af skov i Brasilien - lovligt og ulovligt: “Selvom vi får slukket disse brande, så er det stadig nødvendigt at tage fat i årsagerne til brandene. Hvis ikke dette bliver sat højt på den politiske dagsorden, så vil skoven fortsat blive fældet ulovligt.”

Siden Jair Bolsonaro tiltrådte som præsident i Brasilien i januar 2019 er skovrydningsraterne i landet steget kraftigt. Ifølge Gry Bossen skyldes det flere administrative ændringer. Bolsonaro har fyret flere chefer i de regionale myndigheder, således at beskyttelsen af regnskoven er blevet svækket. 95 procent af miljøministeriets budget til klimarelaterede aktiviteter er blevet fjernet. Derudover er miljøministeriet og FUNAI, de oprindelige folks myndighed, blevet lagt ind under landbrugsministeriet, som i høj grad er præget af landbrugsindustriens interesser. Den kurs, Brasilien har lagt for dagen, ser ikke ud til at følge deres indmeldte mål i Parisaftalen, vurderer Gry Bossen.

Som det fremgår i brevet er det derudover særligt Bolsonaro’s retorik, der vækker bekymring hos Verdens Skove og de 25 andre grønne organisationer: “De stigende skovrydningsrater og skovbrande i Brasilien kan blive sat i direkte forbindelse med den brasilianske regering. Præsident Bolsonaro har i offentlige udtalelser understreget sin vilje til at svække håndhævelsen af loven, og dermed sendt et klart signal om straffrihed, som tilskynder miljømæssig kriminalitet.” Bolsonaro har blandt andet truet med at melde Brasilien ud af Parisaftalen. Han har også udvist modstand imod mange af Brasiliens nuværende klimamålsætninger, skriver Climate Action Tracker.

Danmark vil ikke blokere ratificeringen

Behovet for et politisk pres på Brasilien er allerede blevet bakket op af flere lande. Både Irland, Frankrig og Tyskland har indikeret, at de vil indstille handelsaftalen indtil situationen i Brasilien forbedres. Også i Finland, Luxembourg, Schweiz, Norge og Slovakiet har politikere udtrykt opbakning til at blokere ratificeringen. Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod har dog i et svar til Alternativet givet udtryk for, at Danmark ikke vil blokere ratificeringen af handelsaftalen. I stedet mener regeringen, at det politiske pres skal placeres, når aftalen er blevet ratificeret, således at Brasilien lever op til deres mål for Parisaftalen.

Emner

Kategorier


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Foto fra NASA af skovbrandene.

Hvad kan du gøre for at stoppe skovbrandene i Amazonas?​

Det brænder i Amazonas - der er næsten dobbelt så mange brande i regnskoven sammenlignet med sidste år. Det er en katastrofe, som vi forudså ved valget af Bolsonaro. Det vigtigste lige nu er at det internationale samfund lægger pres på Bolsonaro for at stoppe ødelæggelserne og det hurtigt. Hvis du selv gerne vil gøre noget, så er her en række forslag.

EU har sendt en klar besked til EU Kommissionen om at intensivere EU’s indsats for at stoppe skovrydning. Dermed anerkendes skovrydning til at være et globalt ansvar.

EU sætter ind for at stoppe skovrydning

EU har sendt en klar besked til EU Kommissionen om at intensivere EU’s indsats for at stoppe skovrydning. Dette kommer i kølvandet på en lang række skovbrande tidligere i år, som har tydeliggjort vigtigheden af at fokusere på grunden til disse skovbrande - nemlig en stigning i skovrydning for at omlægge skov til landbrug. Gry Bossen ser positivt på EU’s intention for at stoppe skovrydning.

Verdens Skove hilser lovforslaget om stop af import af kød og soja, der har ryddet skovene i Brasilien

Godt med forslag til stop af import af kød og soja fra Brasilien, der har ryddet skov

Enhedslisten stiller i dag et vigtigt forslag om et stop for import af kød og soja fra Brasilien som kød og soja, der har været skyld i afskovning som en del af produktionen. Det forslag hilser Verdens Skove velkommen. Lovforslaget om stop af import af soja og kød, dder har foresaget skovrydning er et vigtigt redskab og et signal til Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro.

Et stykke af brasiliansk Amazonas står i flammer. Der er i år registreret næsten dobbelt så mange skovbrande i Brasilien som i samme periode sidste år, viser satellitdata. Arkivfoto

Skovbrande i verden: Hvor brænder det, hvorfor og hvad kan vi gøre?

I medierne kan ordet ‘skovbrand’ ikke undgås disse dage. Særligt har fokus været på skovbrandene i Amazonas regnskoven. Dog er det ikke den eneste tropiske skov, der lige nu står i flammer. Denne artikel giver dig et overblik over, hvor det brænder, hvorfor - og hvad du kan gøre.

Omkring 60 procent af Amazonas regnskoven ligger på brasiliansk jord. Foto: Mongabay

Skoven i Amazonas ryddes i rekordfart under Bolsonaro

Skovrydningsraterne i Amazonas er hurtigt på vej op siden Jair Bolsonaro kom til magten i Brasilien, skriver Ritzau. Alene i maj er der ryddet skovarealer på størrelse med Bornholm. Det viser nye officielle satellitdata.

Marina Silva (61) har blandt andet været Brasiliens miljøminister under Lulas regering fra 2004-2007. Foto: David Diaz

"Verden skal vide, at dette ikke er det brasilianske folk"

Bolsonaro har i kraftige vendinger afvist omverdenens kritik af situationen i Amazonas. Det er kun Brasilien, der har noget at skulle have sagt om Brasiliens regnskov, lyder argumentet. Men hvad mener egentlig Bolsonaros opposition i Brasilien om sagen? Journalist Lise Josefsen Hermann har mødt Brasiliens tidligere miljøminister Marina Silva til et interview.