Skoven i Amazonas ryddes i rekordfart under Bolsonaro

Skovrydningsraterne i Amazonas er hurtigt på vej op siden Jair Bolsonaro kom til magten i Brasilien, skriver Ritzau. Alene i maj er der ryddet skovarealer på størrelse med Bornholm. Det viser nye officielle satellitdata.

Af Anne Liv Eberlein

Mange frygtede, at valget af Jair Bolsonaro som Brasiliens præsident ville betyde værre tider for Amazonas regnskoven. Og nye satellitdata tyder nu på, at denne frygt er ved at blive bekræftet af virkeligheden. De nye data viser, at der i maj blev fældet eller brændt 739 kvadratkilometer regnskov i brasiliansk Amazonas, skriver Ritzau.

Det samlede areal af ryddet regnskov er større end Bornholm, og er altså forsvundet på en enkelt måned. Skovrydningen sker ifølge The Guardian i det højeste tempo, der er målt, siden en ny metode blev taget i brug for ti år siden.

Et sort år for Amazonas
Tallene kommer fra det brasilianske rumforskningscenter INPE, hvor Claudio Almeida, leder af centrets afdeling for satellitovervågning, ser på dem med bekymring: ”Hvis denne opadgående kurvefortsætter, så kan det blive et sort år for Amazonas,” siger han til nyhedsbureauet Reuters.

Hos Verdens Skove deler konstitueret sekretariatschef Nikolai Lang hans bekymring:

”Det er rædselsfuldt og præcis hvad vi frygtede. Hvis Bolsonaro kommer igennem med sin politik, bliver det en katastrofe for regnskoven og de oprindelige folk. At frygten er berettiget, viser disse triste tal. Det vil være en katastrofe for hele planeten, hvis Brasiliens enorme regnskov forsvinder.”

Jair Bolsonaro gik til valg på et højrepopulistisk program, blandt andet med løfter om netop at åbne op for ”bedre udnyttelse” af Amazonas – med andre ord at give tilladelse til mere landbrug, infrastruktur og minedrift i regnskoven.

Mindre kontrol med ulovlig skovhugst
Allerede inden Bolsonaros officielle magtovertagelse ved årsskiftet fik disse standpunkter mærkbare konsekvenser i Brasiliens skove. Her steg rydningsraterne med 50 procent i månederne efter valget, hvor det stod klart, at Bolsonaro ville blive landets næste præsident.

På sin første dag som præsident den 2. januar begyndte Bolsonaro selv at gøre alvor af valgløfterne ved at flytte ansvaret for Amazonas væk fra Brasiliens miljøagentur og over til landbrugsministeriet, hvor landbrugslobbyen har stor indflydelse.

”Det er mange steder fortsat officielt ulovligt at fælde skov i Amazonas, men meget tyder på, at folk nu føler sig sikre ved at gøre det alligevel, uden at det får konsekvenser for dem,” konstaterer Nikolai Lang. Blandt andet er antallet af kontroltilsyn med ulovlig skovhugst faldet med 70 procent i forhold til sidste år og bødeniveauet ligger på det laveste i 11 år, skriver The Guardian.

Oprindelige folk oplever mere vold
Også ansvaret for at forvalte og oprette oprindelige folks territorier overdrog Bolsonaro til landbrugsministeriet.Oprindelige folks samfund i landet har berettet om eskalerende vold og trusler imod dem under Bolsonaro. Ifølge Repórter Brazil, en online non-profit nyhedsstation, er mindst 14 oprindelige folks territorier blevet invaderet eller truet af invasion.

”De oprindelige folks liv og frihed er under stærkt pres. Vi gør hvad vi kan for at gøre opmærksom på problemet. Vores håb er, at Brasiliens institutioner er stærke nok til at stoppe Bolsonaro og at det internationale samfund vil lægge et pres på Bolsonaro for at få ham til at stoppe ødelæggelsen af Brasliens unikke regnskov og beskytte de oprindelige folks rettigheder”, siger Nikolai Lang.

Amazonas er verdens største regnskov, og langt størstedelen af den ligger i Brasilien. Amazonas er blandt andet levested for over 10 procent af alle Jordens kendte dyre- og plantearter. Desuden optager og lagrer den enorme mængder CO2 i træer og jord, som bliver frigivet, når regnskoven fældes.