Oprindelige folk isolerer sig for at undgå corona

Flere oprindelige folk er blevet smittet med corona i Mellem- og Sydamerika. Udefrakommende sygdomme har historisk været med til at decimere den oprindelige befolkning i Latinamerika, og selv i nyere tid har epedemier ramt flere stammer voldsomt. Den nuværende coronavirus er ingen undtagelse, og infektionen skaber frygt blandt oprindelige folk.

Coronavirusen spreder sig i Latinamerika, og den er trængt ud i flere områder, hvor der bor oprindelige folk. Flere og flere af dem er blevet smittet, og der er meldt om døde hos nogle af stammerne.

Det har fået flere af de oprindelige folks samfund til at isolere sig. Adskillige samfund har blokeret for indgangene, og flere af stammerne er rykket dybere ind i deres territorier og har lukket for adgangen for udefrakommende af frygt for, at virussen følger med dem ind.

I Bolivias del af Amazondeltaet, Chacoen og Chiqitania, hvor Verdens Skove arbejder, har oprindelige folk valgt at følge resten af landets stramme nedlukning. For en virus i disse områder kan blive katastrofal for de oprindelige folk. Ikke mindst da landets sundhedstilstand mildest talt er i skrøbelig forfatning, selv før infektionen, og de oprindelige folk har ikke adgang til ret megen medicin, lægemidler og sundhedspersonale.

Ifølge Yolanda Álvarez, der er præsident for Movima Indigenous Women's Sub-Central (SMIM) i den sydlige del af Bolivias Amazonas, har flere grupper af oprindelige folk også her valgt at isolere sig.

“Der er heldigvis ikke nogen infektion her. Movimaerne har ikke forladt samfundene, de føler sig mere sikre her, og de tager ikke ind til byen,” siger hun.

Hun fortæller også, at da karantænen blev indført, var flere af Movimaerne samlet ved organisationens hovedkvarter, hvor de er blevet. De fortsætter dog med at arbejde med kakaohøst og produktion af chokolade, mens de forbliver afskåret fra omverdenen.

I Chiquitania har flere Chiquitano-grupper valgt at isolere sig og flere samfund har forbudt ind og udrejse med undtagelse af nogle få udvalgte individer, der skal hente nødvendige forsyninger. Dette har eksempelvis beboerne i Lomerio-territoriet gjort via bemandede vejbomme, og kun forsyninger kommer ind og ud.

Ifølge Centro de Estudios Jurídicos e Investigación Social (CEJIS), har flere af de oprindelige folk i Bolivia skrevet et fælles brev til myndighederne, hvor de oplyser, at de generelt ikke bliver informeret om situationen eller hjulpet, og at de ligeledes gerne vil have tilgængelige informationer på deres eget sprog.

I Honduras frygter Tolupan befolkningen, som Verdens Skove også arbejder sammen med, at de vil komme til at sulte, da de er afhængige af mad udefra. Omvendt vil de blive hårdt ramt, hvis de inficeres med corona, da landets regering stort set ikke gør noget for at hjælpe dem med lægemidler og uddannet personale. Derfor er det en meget svær beslutning at skulle tage, når de oprindelige folk vælger at isolere sig. For det er langt fra alle, der kan leve som selvforsynende længere, og mange er i dag afhængige af hjælp udefra. En hjælp, som mange folk i Bolivia og Honduras og andre lande i Latinamerika ikke får.

Isolation rundt om i Latinamerika

I Ecuador satte Tzamarenda Estalin, en leder for en af Shuarfolkets landsbyer, allerede tidligt efter udbruddet i landet et skilt op foran indgangen til sin landsby, hvor der stod, at der ingen adgang var på grund af helbredsrisikoen. Siden har omkring 350 andre Suar-landsbyer fulgt trop.

“Pandemier har tidligere ramt os som influenza, mæslinger og skoldkopper, og de slog millioner af mennesker ihjel i Latinamerika,” siger Tzamarenda Estalin til The Guardian. Han peger dermed på den frygt mange har for, at coronaen skal blive den næste store dræber i en lang række af sygdomme, der har hærget oprindelige folk.

Nylige studier viser, at de sygdomme, som de europæiske kolonister bragte med sig til den nye verden, slog langt de fleste af den oprindelige befolkning ihjel. Omkring 90 procent blev mellem det 15. og 17. århundrede udryddet i Nord og Sydamerika. Fra at være mindst 60 millioner, da Christoffer Colombus gik i land i 1492, var der 100 år senere kun omkring seks millioner tilbage. Krig, hungersnød, slaveri og andre elendigheder, europæerne påførte de lokale stammer, stod kun for en lille del af det enorme antallet døde. Resten blev udryddet af sygdomme, der skyllede ind over kontinentet, og de fleste døde, før de overhovedet mødte en europæer.

Tzamarenda, som selv er efterkommer af en berømt kriger-høvding, der smed både inkaerne og spanierne ud af Shuaernes område, siger, at risikoen for smitte gør, at hans stamme er nødt til at isolere sig.

“Vidende, at vi ikke kan kurere os selv, fordi der ingen kur er, har vi lukket os selv inde,” siger han til The Guardian.

Oprindelige folks fremtid er usikker i Brasilien

Også i Brasilien, Colombia og Peru har oprindelige folk taget initiativ til at isolere og beskytte sig selv imod smitten, og mens flere samfund allerede har isoleret sig, venter andre på, at de sidste forsyninger skal ankomme, før de trækker sig tilbage og lukker omverden ude. Verdens Skoves samarbejdspartnere i flere lande fortæller os om den frygt, der hersker for, at de oprindelige folk skal blive ramt af pandemien, og stammernes familiemønster, hvor folk lever tæt og ofte er meget sociale, gør dem ekstra sårbare over for smitsomme sygdomme. Og flere af de mere isolerede stammer har ikke en god immunitet imod udefrakommende sygdomme.

I Brasilien fortvivles oprindelige folk allerede, mens regeringen under præsident, Jair Bolsonaro, laver det ene tiltag efter det andet, der aktivt forringer reguleringen og håndhævelsen imod illegal indtrængen i territorierne og skovrydningen. Derfor er skovrydningen vokset voldsomt, illegale indtrængeres jagt på rescourcer og profit truer flere oprindelige folk, som derfor i højere grad kommer i kontakt med sygdomme, de ikke tidligere har mødt, og derfor ikke har en immunitet overfor.

Imens corinavisrusen spreder sig i Braslien, har kristne missionærere planer om at trænge ind til ukontaktede stammer for at omvende dem, skriver Mongabay.com.

I forsøget på at redde sjæle har kristne grupper flere gange tidligere spredt død blandt stammerne. Den notoriske amerikanske evangeliske gruppe, Ethnos360, tidligere kendt som New Tribes Mission, er blandt dem, der tidligere har spredt sygdomme. Zo’é stammen, der bor i den nordlige del af Pará staten, mistede en tredjedel af stammens befolkning til malaria og influenza efter at missionærerne var trængt ind til dem. Det har ikke stoppet Ethnos360, som lige har købt en helikopter for at blive i stand til at flyve ind til andre isolerede folk i det vestlige Amazonas. Der er derfor reelt frygt for, at gruppen ud over guds ord endnu engang spreder sygdom og død blandt Amazonas oprindelige folk. Denne gang i form af coronavirussen.