​Oprindelige folk går en endnu hårdere tid i møde efter valget af Brasiliens nye præsident

Det politiske liv i Brasilien er under stor forandring og Bolsonaro, som er kendt for sine bidske udtalelser imod oprindelige folk, kvinder og andre minoriteter, endte med at vinde præsidentvalget. Bolsonaros indstilling til oprindelige folk og naturens ressourcer, kan få store konsekvenser for skov og folk, som rummer en enorm andel af regnskov. Verdens Skove følger udviklingen og er bekymrede. 

Af Line Lundgaard Kristensen

Brasilien oplever i dag store sociale og miljømæssige tilbageslag, især i forhold til valget af den nye præsident i oktober i år; Jair Bolsonaro. Den nationale politik er blevet et spil hvor alle kneb gælder, og hvor personlige interesser vægter højere end menneskerettighederne og den miljøbeskyttelse, vi alle er afhængige af.

Det følgende citat er blot et af mange, som viser lidt af personligheden og holdningerne til disse vigtige emner hos den nyvalgte brasilianske præsident:

“I kan vide jer sikre på at hvis jeg bliver valgt går der ingen penge til NGO’er. Hvis jeg skal bestemme, skal hver borger have et våben i sit hus. Der skal ikke engang være en centimeter land til oprindelige folk eller deres reservater”.

Bolsonaro vandt præsidentposten med 55 % af stemmerne i den mest kontroversielle og polariserede valgkamp i nyere tid i Brasilien.

Bolsonaro snakker ligeledes om at lægge miljøministeriet ind under landbrugsministeriet, med den intention at udnytte amazonas som ressource og i den forbindelse tvangsintegrere oprindelige folk i det moderne samfund, da han mener at de alt for længe har nydt godt af for mange rettigheder og at de “nasser” på systemet.

På den måde ønsker Bolsonaro at genindføre en gammeldags retorik om statens suverænitet over regnskoven, samt de folk der lever der.

“Det at tvinge en “udvikling” eller “integration” ned over hovedet på de oprindelige folk gør hverken disse sundere eller lykkeligere. Faktisk kan det få katastrofale konsekvenser” skriver Survival, en global organisation der kæmper for oprindelige folks rettigheder.

Oprindelige folk har 118 millioner hektarer (to gange Spaniens størrelse). Markeringen af deres områder er en af de største konflikter med staten i Brasilien. Selvom der er stort internationalt fokus på dem, er oprindelige folk en udsat befolkningsgruppe. Det er takket være store internationale organisationer som Greenpeace, Amnesty International og Survival at stammefolkene lidt efter lidt har fået rettighederne til de områder, der oprindeligt var deres.

Missionærernes råd for oprindelige folk (CIMI) offentliggjorde en rapport med hovedfokus på krænkelser af oprindelige folk, som viser at antallet af disse er stigende, og især under den krise der var i foråret 2016, hvor den tidligere præsident, flere ministre og senatorer, samt store dele af kongressen og chefer for flere af de største firmaer i Brasilien måtte gå af, da blev anklaget og senere dømt for korruption. CIMI skriver, mange stammefolk lider af sygdomme, underernæring og at deres samfund bliver angrebet og deres ledere slået ihjel. Rapporten viser en systematisk og vedvarende stigning i krænkelser imod oprindelige folk i Brasilien.

“Tallene fra 2017 viser, at der var en stigning fra 14 til 19 slags krænkelser, det er hovedsageligt i forbindelse med fordrivelse af de oprindelige folk fra deres land” står der i rapporten fra CIMI.

Igennem den sidste tid har der været meget fokus på at give de oprindelige folk råderet over deres områder. Rådet viser i sin rapport, at der er 530 områder, hvor de oprindelige folk igen har fået lov at overtage landet, men hvor der stadig ikke er taget beslutninger angående de administrative foranstaltninger. Herudover er der 53 områder som er blevet identificeret og anerkendt af det brasilianske agentur for indfødte folk (FUNAI), hvor man afventer justitsministeriets autorisation. Til sidst er der 62 områder som blot venter på præsidentens underskrift, for at bliver anerkendte. Det at Bolsonaro nu er blevet valgt, stiller således alle disse områder, som egentlig var på vej tilbage til de oprindelige folk, i en usikker situation.

FUNAIs mission er at sikre at de oprindelige folks rettigheder bliver respekteret, ifølge den brasilianske grundlov y De Oprindelige Folks Institut.

“En højreekstremistisk stat, med Bolsonaro i spidsen, eller blot en ekstrem konservativ kongres i de næste fire år ville blive helt usigeligt farligt for de oprindelige folks liv og rettigheder” konkluderer spanier Luis Ventura, medlem af CIMI.

Amnesty International (AI), Human Rights Watch (HRW) og Greenpeace vil overvåge og holde tilsyn med såvel beskyttede områder, respekten for de grundlæggende rettigheder, og bevarelsen af miljøet.

“Valget af Bolsonaro kan blive en kæmpe trussel mod de oprindelige folk, traditionelle landsamfund, LGBTI personer, kvinder, aktivister og civilsamfundsorganisationer, hvis hans retorik bliver til grundlæggende retsprincipper.” sagde Erika Guevara-Rosas, Amerika direktør for Amnesty International.

Denne frygt går igen hos HRW, som i en pressemeddelelse efter valgresultaterne sagde: “Human Rights Watch vil følge Bolsonaro’s retorik og handling meget nært”.

Kampagneleder for Greenpeace i Brasilien, Nilo Davila sagde samtidig, at naturen ikke blot kan blive betragtet som en økonomisk ressource, men skal ses som en livsgaranti for fremtidige generationer, og han beder derfor om, at man skærer ned i skovrydningen.

Verdens skove er også meget bekymrede over denne politiske udvikling, og er, ikke mindst, meget enige i denne udtalelse fra Greenpeace.

International chef Jakob Kronik siger: “Vi vil blive ved med at arbejde for de oprindelige folks rettigheder, og støtte dem så godt vi kan, både i forhold til deres rettigheder til landet og brugen af jorden, i forhold til at sikre deres menneskerettigheder og fortsætte med at forsøge at formindske fældningen af regnskoven.”

Verdens Skove har ikke projekter  i Brasilien. Men vi følger udviklingen tæt og støtter de oprindelige folks rettigheder gennem internationalt arbejde.