Gå til indhold

Emner: Bistand

Kraruplund Skov, der ligger mellem Varde og Grindsted. Foto: Jesper Edvardsen/Den Danske Naturfond

Kraruplund Skov frikøbt med skovcertifikater

Du kender måske vores regnskovscertifikater, der støtter regnskoven og oprindelige folk. Men ved du, at Verdens Skove også er med til at frikøbe skovarealer i Danmark gennem vores skovcertifikater med formålet at skabe vildere og mere mangfoldig skovnatur herhjemme? Kraruplund Skov er den femte skov, som Verdens Skove og Den Danske Naturfond har været med til at frikøbe med hjælp fra de mange dans

Ugandas befolkning er steget fra cirka 17 til 46 millioner fra 1990 og frem i dag. Det presser skovens ressourcer, hvorfor det er så afgørende, at vi støtter uganderne i bæredygtige leveveje, der bevarer den enestående natur.

Verdens Skoves praksis på skoleskemaet i Uganda

Verdens Skove har i samarbejde med vores ugandiske partner, Joint Effort to Save the Environment (JESE), udarbejdet et pensum i bæredygtige praksisser i og omkring skovene. Kurserne er en del af initiativet ’Green Entrepreneurship’, der har til formål at skabe grønne jobmuligheder i Uganda for at beskytte naturen. Hele eller dele af pensummet er allerede blevet integreret på flere ugandiske erhver

Et avanceret skovlandbrug, som dette i Brasilien, kan næsten forveksles med en rigtig skov, og det er på mange måder bedre for naturen end konventionelt landbrug.

Hvad er skovlandbrug?

Hos Verdens Skove har vi længe været begejstrede for skovlandbrug og dets potentiale. Det kan bidrage til at løse tre af vor tids allerstørste udfordringer: Klimaforandringer, tabet af biodiversitet og ulighed. Skovlandbrug repræsenterer en bæredygtig praksis, der kombinerer trædyrkning og landbrug på det samme jordstykke. Gøres det rigtigt, kan denne tilgang ikke kun gavne naturen, men også de lo

Med en tilværelse som jæger-samlere er hadzabefolket i Tanzania omgivet og afhængige af vilde dyr, og deres referencepunkt for, hvad der er naturligt, er meget forskelligt fra det, de fleste danskere har. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

Den vilde natur opløses i vores kollektive hukommelse

Hvorfor registrerer vi ikke naturens forringelse? Hvorfor udbedrer vi ikke de skader, vi har påført kloden? En del af svaret skal findes i, at vores opfattelse af ’vild natur’ konstant ændrer sig. Denne forskydning sker på tværs af generationer og gør os blind for degraderingen af vores økosystemer. Hvordan løser man biodiversitetskrisen i en verden, hvor forringelsen af den normaliseres?

På COP28 landede en aftale, der for første gang nævner 'omstilling væk fra fossile brændstoffer'.

"Historisk" klimaaftale har bekymringspunkter

Verdens lande tager i klimaaftalen et begyndende opgør med fossile brændsler. Det bliver kaldt historisk men har flere bekymringspunkter.
Af Gry Bossen og Jakob Kronik
Vi er vidner til en skelsættende anerkendelse af det presserende behov for at skifte væk fra fossile brændstoffer. Selvom det er historisk, at det nævnes, at man skal reducere brugen af fossile brændstoffer, burde det have vær

Gunafolket, som her iklædt traditionelle dragter på en af årtes mærkedage, er med i alliancen - de var de første til at få selvstyre og et territorium i Panama  efter en succesfuld revulotion i 1925. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

Regnskovens og vandets vogtere i Panama styrkes gennem ny alliance

Nyetableret alliance i Panama mellem oprindelige folk, småbønder og Verdens Skoves partner, Geoversity skal styrke deres rettigheder, forsvaret af regnskove og landets vandforsyning. Klimaforandringerne har ramt landet med tørke, og COVID19 blev brugt som undskyldning for at indføre grundlovsstridige love, der truer oprindelige folk og regnskoven. Alliancen stiller dem nu stærkere i deres forsvar

Naturnationalparker og de store dyrs genkomst er en god julegave til de naturinteresserede

Naturnationalparker og de store dyrs genkomst

Fortællingen om Danmarks 15 naturnationalparker er en stor og billedrig bog af Rune Engelbreth Larsen. Bogen gennemgår den historiske og aktuelle baggrund, naturkrise, de store vilde dyr, dyrevelfærd og politiske svigt. Vi har talt med forfatteren bag bogen og spurgt til nogle af emnerne, som bogen belyser.
Af Jonas Schmidt Hansen
Naturnationalparker og de store dyrs genkomst fortæller den

Kapucinerabe, kæmpetukan, mørkerød ara og mange andre farverige dyr er blevet spottet i de genoprettede økosystemer i Chiquitanoskoven. Foto af APCOB

Genopretning af boliviansk skov overstiger forventningerne

Verdens Skove, vores partner APCOB, og de oprindelige chiquitanofolk arbejder med at genoprette brændte områder i Chiquitanoterritorierne i det østlige Bolivia, og arbejdet går over al forventning. Ambitionen var at genoprette 6.000 hektar skov inden august næste år, men vi nærmer os nu 14.000 hektar, og der er stadig næsten et år tilbage af projektet. Derudover er skovbrande faldet med 60 procent

Kunne du overveje ikke at købe noget på Black Friday eller bruge pengene på noget, der gavner skovene?

Black Friday: Kunne du stoppe op og overveje julegaver, der faktisk gavner naturen?

Black Friday er kendt som dagen med de store tilbud og forbrugsamok. Mens man kan få gode tilbud på noget, man faktisk mangler, så handler dagen reelt mest om overforbrug og en øget belastning på en allerede presset natur. Frem for at gavne virksomhedernes mål om mersalg kunne du overveje enten intet at købe, at købe immaterielle ting, købe brugt eller at gå efter julegaver, der faktisk gavner sko

Forests of the World supports local organisations and forest mangagement groups with forest management technology. Foto by Jens Noe Hansen

New initiative from Forests of the World to improve forest monitoring in Ethiopia with technology

Forests of the World is working on a project in southwestern Ethiopia to help make forest protection from threats such as illegal logging and conversion to agriculture more effective. Members of local forest management groups are trained in the use of digital tools to better monitor and protect forests.
By Naja Karoline Heuch and Ida Lund Petersen
In the Kafa region of southwestern Ethiopia,

Indigenous Miskitopeople washing clothes in a river in one of the forests in their territor. Photo by Jonas Schmidt Hansen

When youth, technology and democracy unite in favour of culture and forests

A group of young people from the Miskito people in Honduras have strengthened their cultural identity and democratic participation through training in the use of new technology. Not least, the initiative gives the young people the opportunity and skills to meet and communicate with other young people, politicians and other stakeholders in an area where communication and transport are otherwise a c

Corona-pandemien har sat oprindelige folks rettigheder under pres i Mellemamerika

Corona-pandemien har sat oprindelige folks rettigheder under pres i Mellemamerika

En problematisk tendens har taget form over de seneste år: Myndighederne har i flere lande i Mellemamerika udnyttet det politiske kaos, som corona-pandemien skabte, til at indføre nye love og dekreter, der indskrænker oprindelige folks rettigheder og truer de tropiske skove.
Af Ane Hvidberg Hansen og Jonas Schmidt Hansen
De økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, der er fulgt i kølvandet

Skoven i Pico Bonito er et rigt økosystem, som samtidig er de oprindelige tolulanfolks hjem. Foto af Jonas Schmidt Hansen

Verdens Skove hjælper regnskoven i Pico Bonito ved at støtte tolupanfolket

Oprindelige folk og civilsamfundet i Honduras blev ikke kun udfordret af sundhedsrelateret pres under COVID-19 pandemien. Grundlovssikrede rettigheder blev indskrænket, kontrollen med ulovlig indtrængen i beskyttede områder og oprindelige folks territorier standset alt imens ulovlige indtrængere fik frit spil til at fælde skov. Som modsvar har Verdens Skove i samarbejde med lokale partnere øget in

Verdens Skove har i 40 år kæmpet for regnskovene, som dette område, der er en del af kunafolkets territorium i Panama. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

40 års arbejde med skovene

I år har Verdens Skove 40-års jubilæum. Der er sket meget fra Verdens Skoves stiftelse som en lille aktivistisk forening til i dag, hvor vi arbejder med de tropiske lande internationalt, for mere vild dansk natur og på det politiske plan, både i Danmark og internationalt. Dyk ned i historien, hvor vi kommer omkring nogle af de mange ting, der er sket i foreningens liv.

En tegning viser, hvor i Costa Rica regnskoven, vi købte med donationer fra danskerne står og hvor stort området er i forhold til Bornholm.

”Danskernes regnskov” i Costa Rica

Nepenthes, som i dag hedder Verdens Skove, samlede i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne ind til køb af et regnskovsområde i Costa Rica, som ellers ville være blevet fældet af bananselskaber. Indsamlingen gik over al forventning, skoven blev købt og den står den dag i dag. Læs historien om dengang danskerne købte regnskoven.

Sojaindustrien i Bolivia er eksplosivt voksende, og det går ud over landets skove. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

Bolivias tropiske skove forsvinder

Nye tal viser en bekymrende udvikling i tab af skovdække i Bolivia. Landet er et af de steder i verden, kun overgået af Brasilien og Den Demokratiske Republik Congo, der de seneste år har oplevet det største arealmæssige tab af oprindelig tropisk skov. Adskillige faktorer har bidraget til den kedelige udvikling, hvilket gør det vanskeligt for landet at standse tendensen.
Af Sofie Banke Poulsen<

Nogle så gerne, at ulve som denne kun var at finde i zoologisk have, mens Verdens Skove og andre naturelskere gerne så, at ulven fik lov at leve i den vilde natur. Foto: Shutterstock

EU-Kommissionen råber: “Ulven kommer!”

På onsdag den 13. september skal Europa-Parlamentet debattere ulve. En debat, der i tide og utide også kommer strejfende herhjemme. Helt præcist skal ulve og andre store rovdyrs beskyttelsesstatus i EU diskuteres. Verdens Skove ser gerne denne offentlige debat om, hvor mange ulve og andre rovdyr vi vil acceptere, samt hvor de skal leve. Men vi vil opfordre til, at det sker på et nuanceret grundlag

Foto af Shutterstock.

Kan Belém-erklæringen redde Amazonas-regnskoven?

Otte Amazonaslande samledes i august til et møde med formålet at øge de fælles indsatser for at redde regnskoven fra et økosystemkollaps. En afskovningsfri fremtid stod på dagsordenen, især for Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva. Det gik dog ikke helt så let ikke med at få konkrete aftaler på plads mellem landene.
Af Ida Lund Petersen

Den 8. og 9. august mødtes otte ud af de

Foto af Mongabay.

Oprindelige folks kvinder beskytter Amazonas-vådområde mod overfiskeri

I Ticoya-reservatet i Amazonas har kvinder fra forskellige oprindelige folk taget initiativ til genopretningen af et vådområde, der er kraftigt påvirket af overfiskeri. Gennem partnerskaber med miljøorganisationer og myndigheder har de fået gennemført vedtagelsen af en aftale om bæredygtigt fiskeri samtidig med, at de aktivt monitorerer fiskebestandene og genopretter skovene.
Kvinder fra oprind

Vis mere