Hvad er skovlandbrug?

Hos Verdens Skove har vi længe været begejstrede for skovlandbrug og dets potentiale. Det kan bidrage til at løse tre af vor tids allerstørste udfordringer: Klimaforandringer, tabet af biodiversitet og ulighed. Skovlandbrug repræsenterer en bæredygtig praksis, der kombinerer trædyrkning og landbrug på det samme jordstykke. Gøres det rigtigt, kan denne tilgang ikke kun gavne naturen, men også de lokale samfund og oprindelige folk.

Af Jeppe Gramstrup Mikkelsen

Skovlandbrug er en avanceret størrelse. Det kan sættes sammen på utroligt mange måder, og der er stor forskel på, hvad skovlandbrug er i Danmark og i for eksempel Uganda.

Men lad os kaste os ud i det! Den overordnede betegnelse skovlandbrug er en imitation af et skovsystem med tilhørende afgrøder. Altså en dyrkningsform, der indeholder elementer af skov og landbrug. Det kan for eksempel være banan-, vanilje-, kakao- og kaffeplanter, som vokser i forskellige højder, mellem dem kan stå frugt- og nøddetræer, og over dem kan der stå store træer, der
giver skygge. Jorden dyrkes med andre ord både vertikalt og horisontalt.

Et skovlandbrugssystem kan bestå af uendeligt mange kombinationer af træer, buske, planter og afgrøder. Hovedpointen er, at elementer af natur og landbrug komplimenterer hinanden fremfor at modarbejde hinanden. Denne tilgang står i stor kontrast til de ensartede marker, vi kender fra Danmark, hvor ét jordareal typisk indeholder én afgrøde. Biodiversiteten er langt mere festlig, hvis et væld af plantearter får lov at spille sammen.

Det er svært at visualisere skovlandbrug ud fra blot ét billede, men måske dette kan give en fornemmelse af de forskellige dyrkningslag:

SKOVLANDBRUGETS FANTASTISKE FORDELE
Skovlandbrug efterligner flere af naturens egne processer, og når skovlandbrug bliver implementeret hensigtsmæssigt, rummer tilgangen både gevinster for mennesker, dyr og natur. Potentialerne varierer efter, hvor i verden vi befinder os, men nogle af fordelene går altid igen, når Verdens Skove etablerer skovlandbrug sammen med vores partnere og lokale rundt om i de lande, hvor vi arbejder.

Kulstofoptag
Træer, planter og jorden i skovlandbrug optager og lagrer CO2 fra atmosfæren og understøtter på den måde kampen mod klimaforandringerne. Landbrug står for cirka en tredjedel af al menneskeskabt drivhusgasudledning i verden og er en af de største, hvis ikke den største årsag til afskovning verden rundt. Skovlandbrug brødføder mennesker og lagrer samtidig mere kulstof i processen, og derfor er det et godt alternativ til konventionelt landbrug. Grundet den langsigtede horisont er lagringen mere stabil over tid.

Biodiversitet
Skovlandbrug komplementerer de naturlige økosystemer. Mangfoldig vegetation frem for ensartede marker skaber levesteder og føde til et langt bredere spektrum af dyre- og plantearter. Ydermere kræver skovlandbrug mindre plads til at brødføde en familie end konventionelt landbrug, hvilket frigør ekstra plads til rene skovområder. Kæmpe win-win.

Oprindelige folk og lokale småbønder
Oprindelige folk udgør kun omkring fem procent af verdens befolkning, men de beskytter hele 80 procent af Jordens biodiversitet. Mens oprindelige folks livsstil ofte presser skovene mindre, ser det lidt anderledes ud for andre småbønder, som Verdens Skove arbejder sammen med. Men fælles for begge grupper er, at hvis det gøres rigtigt, kan skovlandbrug give et bedre afkast og indtægt for de oprindelige folk og lokale småbønder, som praktiserer det. Når de samtidig bliver i stand til at dyrke de ting, de før skulle hente i skoven som brænde og byggematerialer, lettes presset på skovenes ressourcer. Win-win-win!

Klimatilpasning
Skovlandbrugssystemer er mere modstandsdygtige over for klimaforandringernes ekstreme vejrforhold. Træer og andre planter i skovlandbrug har en evne til at optage og bremse vand ved oversvømmelser og holde områderne fugtige ved at frigive vand under tørkeperioder. Derudover hjælper deres rødder med at forhindre jorderosion, da de stabiliserer jorden og reducerer afstrømningen af regnvand, og træerne fungerer som et værn mod storme. Win-win-win-win… fortsæt selv!

En af chiquitanofolkets ledere ved en mark, der før var konventionelt dyrket, men som nu er skovlandbrug i et tidligt stadie. Ofte bliver resultaterne først synlige efter et par år, selvom områderne hurtigt bliver mere frodige at se på. Foto: Jonas Schmidt Hansen.

HVORDAN ARBEJDER VERDENS SKOVE MED SKOVLANDBRUG?
Verdens Skove har arbejdet med skovlandbrug i mange år. I skrivende stund er skovlandbrug en del af vores projekter i Latinamerika og Østafrika. Arbejdet varierer fra land til land, da klima og naturlige forhold bestemmer den optimale sammensætning af træer, planter og afgrøder, ligesom mulighederne for lokal forankring afhænger af en række faktorer som befolkningstæthed, lokal samarbejdsvillighed, organisering og nationale love.

Når Verdens Skove støtter småbønder med at etablere skovlandbrug, består det hovedsageligt af to dele: Afgrøder til selvforsyning og salgsafgrøder. De selvforsynende afgrøder er de lokales daglige levebrød som for eksempel bananer, søde kartofler og kassava/yuca.

Salgsafgrøderne er typisk kakao, kaffe eller vanilje, som sælges på det lokale og internationale marked og skaber en øget indtægt for bønderne. Skovlandbruget leverer ikke kun fødevarer, men også andre goder som krydderier, naturmedicin, brænde og rent vand.

Etablering af skovlandbrug er en avanceret proces, som kræver både viden, indsigt og tålmodighed. Dertil kræver det, at bønderne lærer at håndtere en tidshorisont, der er meget længere, end den som de er vant til at arbejde med. En stor del af Verdens Skoves arbejde handler derfor om at uddanne lokale bønder samt overbevise dem om, at skovlandbrug er en mere stabil levevej i det lange løb. For at udbrede vores praksis med skovlandbrug, har vi blandt andet udarbejdet et pensum, der bruges i undervisningen på flere uddannelser i Uganda.

Når naturens trapper dyrkes optimalt, fremmer det både landbruget og de naturlige økosystemer.