Genopretning af boliviansk skov overstiger forventningerne

Verdens Skove, vores partner APCOB, og de oprindelige chiquitanofolk arbejder med at genoprette brændte områder i Chiquitanoterritorierne i det østlige Bolivia, og arbejdet går over al forventning. Ambitionen var at genoprette 6.000 hektar skov inden august næste år, men vi nærmer os nu 14.000 hektar, og der er stadig næsten et år tilbage af projektet. Derudover er skovbrande faldet med 60 procent, og det myldrer med dyr i de genoprettede områder.

Af Jeppe Gramstrup Mikkelsen

Genopretningsprojektet, som er støttet af Erik Kauffeldts Fond, blev lanceret som en reaktion på de voldsomme skovbrande, der ramte Bolivia i 2019 og 2020. Over 200.000 hektar blev ramt af skovebrande alene i Chiquitanoskoven i Monte Verde-territoriet, hvilket har haft store konsekvenser for planter, dyr og de oprindelige chiquitanofolk, som er dybt afhængige af skovens ressourcer.

Chiquitanoskoven er en overgangsskov mellem regnskov og tørskov, hvilket betyder, at skoven er mere udsat for tørke og skovbrande. En udfordring, der bliver forstærket af de høje temperaturer som følge af klimaforandringerne og afskovningen til kvæg og sojaproduktion. Derfor indeholder genopretningsplanen blandt andet initiativer, der skal gøre skoven mere modstandsdygtig over for fremtidige skovbrande.

”Brandforebyggelsen foregår ved hjælp af oplysningskampagner, opgradering af udstyr, etablering af brandbælter og meget andet,” forklarer Jens Kanstrup, teknisk rådgiver hos Verdens Skove. Og initiativerne ser ud til at virke. I hvert fald blev skovbrandene i samme område reduceret med 60 procent i 2022.

Projektets oprindelige mål var at genoprette 6.000 hektar skov, men den seneste optælling lød på hele 13.863 hektar. Det skyldes blandt andet, at projektet er blevet udvidet med støtte fra Udenrigsministeriet, så det ikke kun inkluderer de to oprindelige landsbyer, Río Blanco og Nokoborema, men nu hele 10 landsbyer.

Forklaringen på udvidelsen skal findes i de positive resultater, man har kunnet måle ud fra den genopretningsmodel, der er blevet brugt som overordnet fremgangsmåde i Río Blanco og Nokoborema, hvorfor flere landsbyer har ønsket at indgå i projektet. Genskovningsplanerne er tilpasset til den enkelte landsbys forudsætninger, men opererer ud fra nogle faste principper i en meget helhedsorienteret tilgang, fortæller Jens Kanstrup:

”De tager først og fremmest udgangspunkt i tre ting: Genplantning af nye træer, forebyggelse af skovbrande og etablering af skovlandbrug. Derudover har vi stort fokus på at medtænke skovens biodiversitet, blandt andet ved at udvælge træarter til plantning med både høj tømmerværdi og samtidig fremmer biodiversiteten. Således skaber vi de bedste forudsætninger for både dyrene, planterne og lokalsamfundet."

Edderkoppeaber, tapirer og fodspor fra vilde kattedyr

Hvis dyrene i Chiquitanoskoven holdt avis, ville forsidehistorien højst sandsynligt være denne artikel. De positive resultater for genopretningen og klimatilpasningen af deres hjem er nemlig fantastiske nyheder for de nysgerrige væsener, der er dybt afhængige af en sund, varieret natur – ligesom naturen er afhængig af dem.

Økosystemet i det store territorium, Monte Verde, der er en del af Chiquitanoskovene, karakteriseres ved en utrolig forskelligartet flora og fauna, netop fordi det er en overgangsskov mellem det våde Amazonas og den tørre del af “Gran Chaco”-regionen. Derfor er der et stort fokus på at give biodiversiteten de bedst mulige forudsætninger, når den enkelte genopretningsplan udarbejdes i samråd mellem Verdens Skove, APCOB og landsbyernes beboere.

Vores bolivianske partnerorganisation, APCOB, satte sig for at registrere dyrelivet i fire genoprettede skovområder, herunder vores projekts to pionerlandsbyer, Río Blanco og Nokoborema, og resultaterne fra deres undersøgelse var meget positive.

På en gåtur på lidt over 60 kilometer gennem områderne, primært om natten, registrerede de hele 99 arter. 22 padder, seks krybdyr, 51 fugle og 20 mellemstore og store pattedyr. De fandt for eksempel edderkoppeaber, tapirer, bæltedyr, næsebjørne og amazonpapegøjer for nu at nævne en håndfuld. Der er sågar blevet fundet fodspor fra en puma og andre store rovdyr, hvilket er en positiv indikator på, at økosystemets fødekæde er i balance.

Pumafodsporene var ikke de eneste tegn på vilde kattedyr i Monte Verde. Dens noget mindre fætter, margayen, blev ligeledes registreret. En margay er en lille, sky vildkat, der foretrækker at jage, når mørket har lagt sig over Chiquitanoskoven. Den har store, brune øjne, en ozelotlignende pels, og så er den ikke meget større end en almindelig huskat. Hvis du mangler en god julegave til de små, kan du købe en børneplakat af margayen her.

Oprindelige folk er nøglen

Samarbejdet med det oprindelige chiquitanofolk er en afgørende del af genopretningsprojektet i Bolivia. Oprindelige folk udgør kun fem procent af verdens befolkning, men de hjælper med at beskytte hele 80 procent af Jordens biodiversitet. Desuden bekræfter forskning igen og igen, at oprindelige og traditionelle folk er de bedste beskyttere af verdens skove.

Dette understreger vigtigheden af at inddrage chiquitanofolkets viden og praksis i arbejdet med gendannelsen af økosystemerne i Monte Verde. Derfor bliver der løbende afholdt workshops og samarbejdsprojekter i landsbyerne med tid til status, refleksion og udveksling af idéer.

Skovlandbrug er en fast del af genopretningen i samtlige landsbyer, og ens første tanke er måske, hvorfor skovlandbrug overhovedet er nødvendigt, når skoven skal genrejses. Skal skov ikke bare have lov at være skov?

Men skovlandbrug er faktisk en større del af løsningen i bestræbelserne på en verden med langt mere skovnatur, end man måske lige skulle tro. Ved at oprette skovlandbrug og plante gavnlige skyggetræer til afgrøder som kakao, kaffe og vanilje på områder, der før var marker ryddet for træer, får man mere trædække og biodiversitet, bønderne kan få en øget indkomst og andre goder som krydderier, naturmedicin, brænde og rent vand, udover at det klimasikrer deres områder bedre. Mens skovlandbrug ikke er egentlig skov, og man ikke bør rydde områder i skovene for at dyrke skovlandbrug, er det en meget mere skånsom udnyttelse af jorden end at dyrke på marker, som samtidig giver bønderne mange af de ressourcer, som de ellers ville have hentet i skovene. På den måde er landbruget mere integreret i naturen.

Vi er faktisk så begejstrede for skovlandbrug, at vi har dedikeret vores næste Skov & Folk-magasin til temaet. Derfor, hvis du har lyst til at blive klogere på skovlandbrug og gerne vil læse vores magasin i fysisk udgave, så er du mere end velkommen til at blive medlem, hvor du kan vælge at få det leveret til din dør.