Naturnationalparker og de store dyrs genkomst

Fortællingen om Danmarks 15 naturnationalparker er en stor og billedrig bog af Rune Engelbreth Larsen. Bogen gennemgår den historiske og aktuelle baggrund, naturkrise, de store vilde dyr, dyrevelfærd og politiske svigt. Vi har talt med forfatteren bag bogen og spurgt til nogle af emnerne, som bogen belyser.

Af Jonas Schmidt Hansen

Naturnationalparker og de store dyrs genkomst fortæller den historiske og aktuelle baggrundshistorie om de 15 naturnationalparker, hvorfor der genudsættes store vilde dyr, hvorfor søer og vådområder genoprettes, og hvorfor tømmerproduktion ophører, så naturen igen får mulighed for at udfolde sig på naturens præmisser. Bogen udfolder detaljerne i det historiske skifte, der er sket i dansk naturpolitik og naturforvaltning i de seneste år, hvor vildere natur er kommet på dagsordenen. Den kommer ligeledes omkring den misinformationskampagne, der har været rettet imod naturgenopretning og rewilding.

• Hvorfor er den aktuel nu?

“Det har den sådan set været i årtier, for dansk natur har det værre end nogensinde før. Den forvaltning, eller mangel på samme, der er foregået i de forudgående årtier, har ikke virket. Men i dag er der mere lydhørhed over for nødvendigheden af, at naturen skal kunne udfolde sig som natur, hvis levestederne skal bestå og arterne trives. Naturnationalparkerne er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men desværre er processen alt, alt for langsom. Også af den grund er bogen aktuel.”

• Hvorfor har vi brug for store, vilde naturområder?

“Mange arter vantrives og uddør, fordi deres levesteder er få, forarmede, spredte og små. Naturens processer kræver megen plads for at udfolde sig: Stormfald, erosion, ild og dynamiske vådområder. Jo større arealer, desto bedre beskyttes også små bestande af sårbare arter, der lettere kan sprede sig. Desuden er stor natur mere resistent over for omgivende landbrugs kvælstofforurening.”

• Hvorfor er der især brug for at genudsætte store dyr i naturen?

“De store dyr er vigtige nøglearter, hvis funktioner er vitale for økosystemerne. Tag for eksempel dyrenes lort, der er en livsbetingelse for mange arter. Nogle er sågar afhængige af lort fra bestemte dyr. Uden store mængder af naturlig lort forsvinder arterne, der skal leve i og af lorten, og når møgarterne forsvinder, forsvinder også de arter, der lever af dem. Men store dyr holder også tilgroning i ave, sikrer spirebede og spreder frø over store afstande via pels og afføring. Desværre har vi udryddet de fleste herhjemme som bison, elg, vildsvin, bæver, vildhest og urokse. Og økosystemerne kan ikke nøjes med krondyrene. Krondyr bygger jo ikke dæmninger som bævere, æder ikke kviste i 3½ meters højde som elge og roder ikke i jorden som vildsvin. De forskellige store dyr supplerer hinanden, og deres samspil er essentielt for masser af arter. Overalt ser vi i dag dyner af dødt vegetationsmateriale hobe sig op som førne, der kvæler blomsterspiring, fordi der mangler store dyr til at trampe og æde sig gennem vegetationen. Førnen udelukker blomster, og uden blomster, ingen insekter, der er til glæde for fugle, som igen er vigtige for andre arter.”

• Er Danmark ikke for lille til store, vilde dyr.

“Danmark er mindre tæt befolket end eksempelvis Tyskland, Holland og Italien, hvor de faktisk er bedre til at passe på den natur, de har. Vi har langt bedre forudsætninger for at genoprette naturen i Danmark end for eksempel Holland, selvom de gør et langt bedre stykke arbejde.”

• Er det ikke en romantisk tankegang at genudsætte store dyr med en baseline for tusinder af år siden?

“Nej, det er naturpragmatik, ikke naturromantik. Vi skal genoprette mulighedsbetingelserne for, at naturen kan udfolde sig på egne præmisser, ikke kopiere en fortid. Men af fortiden kan vi lære om vigtigheden af store dyr og dynamiske processer. Derfor genetableres hydrologi, og ikke-hjemmehørende nåletræer reduceres, fordi de tager plads fra hjemmehørende arter. Og derfor droppes tømmerproduktion dér, hvor skoven skal udfolde sig naturligt med gamle træer og lysninger. Men derefter bestemmer naturen selv retningen. Derfor er det også forkert, når modstandere kalder det for design af naturen. Det forholder sig stik modsat. Genforvildet natur handler om at afvikle århundreders produktionsdesign og sætte natur fri.”

• Hvad tænker du om den kritik, der har været af naturnationalparkerne og mere vild natur?

"Ofte er der blot tale om, at folk vil fastholde egne privilegier på bekostning af naturen. At flytte nogle få ridestier og give afkald på tømmerressourcer får desværre nogle egoer op i det røde felt. De pakker deres særinteresser ind i påstande om, at naturen har det fint, at forskere lyver, og at forvaltere er dyreplagere. Men i realiteten er modstanderne jo et forsvindende mindretal, selv om de råber højt. En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at 75 procent af befolkningen faktisk er positive over for oprettelsen af naturnationalparker, og at kun 10 procent er imod. Jeg tror, at det er gået op for stadig flere politikere, at vild natur er meget populært. De steder, hvor man har genoprettet naturen og sat elge og bisoner ud som i Lille Vildmose og Almindingen, er det en kæmpe publikumssucces. Det samme gælder vildhestene på Sydlangeland og ved Molslaboratoriet. Folk er simpelthen begejstrede for det."

Om forfatteren

Rune Engelbreth Larsen er idéhistoriker, medlem af Naturfagligt Udvalg i Danmarks Naturfredningsforening og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Ordet og konceptet “naturnationalpark” stammer fra hans tidligere bøger fra 2017 og 2020 og er i dag under etablering i 15 større naturområder.

Du kan købe bogen i Verdens Skoves webshop til dig selv eller måske som en julegave. Så er du samtidig med til at støtte vores arbejde for mere vild skovnatur i Danmark og rundt om i verden. Køb den her.