”Danskernes regnskov” i Costa Rica

Nepenthes, som i dag hedder Verdens Skove, samlede i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne ind til køb af et regnskovsområde i Costa Rica, som ellers ville være blevet fældet af bananselskaber. Indsamlingen gik over al forventning, skoven blev købt og den står den dag i dag. Læs historien om dengang danskerne købte regnskoven.

Af Ida Lund Petersen.

Fra 1989 til 1992 købte danskerne regnskovscertifikater for millioner af kroner til opkøb af regnskov i Tortuguero området i Costa Rica. Det var en indsamling, som Regnskovsgruppen Nepenthes stod for, og ideen om køb af regnskov ved salg af regnskovscertifikater kom fra medlemmer af Nepenthes, som var inspireret af lignende initiativer i USA og Canada. Mod et mindre beløb kunne man købe et bevis for bevarelse af et stykke regnskov: Et certifikat, der illustrerer, at du har reddet et stykke regnskov fra motorsavens ødelæggelse.

Nepenthes havde fokus på Costa Rica, et land der i 1980'erne oplevede voldsom skovrydning, og den lokale organisation, Fundacion Parques Nacionales, søgte efter mulige donorer for at opkøbe et ganske særligt naturområde i landet. Området var en regnskov, der udgør en korridor mellem to naturområder: Tortuguero-nationalparken og Barra del Colorado nationale naturreservat. Korridoren binder de to nationalparker sammen i ét stort sammenhængende skovområde, hvilket er afgørende for de store og pladskrævende dyr, der lever i regnskoven, herunder jaguaren. Desværre stod bananproduktionsselskaber på spring for at fælde regnskoven for at udvide deres bananplantager. Det blev derfor besluttet, at Nepenthes skulle stå for indsamlingen, og at området skulle opkøbes så hurtigt som muligt.

Stor interesse

”Red regnskoven”, som kampagnen hed, blev lanceret i april 1989, og Nepenthes oplevede hurtigt en stor interesse. En række medier dækkede indsamlingen og flere medier stod endda selv for støttearrangementer. Der blev afholdt støttekoncerter som Rock for Regnskoven, hvor blandt andet TV2 spillede, og kendte danskere viste selv stolt deres regnskovscertifikater frem, hvor det fremgik, hvor mange kvadratmeter, de havde været med til at opkøbe. Samtidig samlede skoler og foreninger ind, og tusinder købte regnskovscertifikater, og de stod højt på manges julegaveønskeliste.

Området i Costa Rica blev efter lidt tid omtalt som “Danskeres regnskov”. I løbet af fire år havde mere end 200.000 danskere købt et regnskovscertifikat, og der var indsamlet over otte millioner kroner i Danmark. Samtidig voksede danskernes opmærksomhed på skovrydning og foreningen blev landskendt. Lidt efter lidt blev området købt op, eftersom man forhandlede med de småbønder, som ejede dele af skoven, og man ansatte vagter til at beskytte områderne, indtil det samlede område var købt. Man stødte dog på en udfordring undervejs. En costaricansk advokat havde set en forretning i at lokke småbønder til at flytte ind i skoven. Dengang kunne man nemlig kræve retten til et ubeboet område, hvis man havde boet på det i halvandet år. Indtrængerne blev dog smidt ud igen med myndighedernes hjælp, og til sidst fik Fundacion Parques Nacionales og Nepenthes samlet købt 7.200 hektar regnskov i korridoren. Korridoren sikrer overlevelsen af blandt andet tapirer, ozelotter, araer, sjældne planter samt havskildpadderne ved kysten, og i 1995 vendte jaguaren tilbage til området. I dag står det som et levende bevis på danskernes engagement i at bevare regnskoven.

Senere fulgte flere opkøb i Costa Rica og Ecuador. Foreningen sælger i dag stadig regnskovscertifikater. Dog går midlerne ikke længere til direkte opkøb, men derimod til støtte til oprettelsen, bevarelsen og forsvaret af oprindelige folks kollektive territorier og rettigheder. Med færre midler kan man nemlig bevare langt større områder. Det skyldes, at oprindelige folk bebor mange af de regnskove, vi har tilbage i verden, og fordi flere undersøgelser viser, at skove i højere grad bliver stående i de områder, hvor oprindelige folk har rettighederne til jorden. Samtidig arbejder vi med bæredygtig brug af jorden som omlægning til skovlandbrug i bufferzoner rundt om skovene. Mange lokale, der ikke er oprindelige folk, ved ofte ikke meget om, hvordan man får en bæredygtig indtægt fra skove. Derfor træner, organiserer og støtter vi dem i at få en bæredygtig indtægt fra eksempelvis skovlandbrug, så de planter og bevarer skove frem for at fælde dem. Midlerne fra regnskovscertifikaterne er ud over Costa Rica og Ecuador senere gået til Honduras, Nicaragua, Etiopien og Bolivia.

Du kan finde vores regnskovscertifikater og støtte arbejdet med skovbevarelse her.