Kan Belém-erklæringen redde Amazonas-regnskoven?

Otte Amazonaslande samledes i august til et møde med formålet at øge de fælles indsatser for at redde regnskoven fra et økosystemkollaps. En afskovningsfri fremtid stod på dagsordenen, især for Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva. Det gik dog ikke helt så let ikke med at få konkrete aftaler på plads mellem landene.

Af Ida Lund Petersen

Den 8. og 9. august mødtes otte ud af de ni lande i Sydamerika, som Amazonasregnskoven strækker sig ind over; Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru, Surinam og Venezuela. Det gjorde de på initiativ af Brasiliens præsident, Lula da Silva, der har forsikret resten af verden om at sætte en stopper for afskovningen af Amazonas inden 2030. Mødet blev afholdt i Belém i Amazonas i det nordlige Brasilien. Og faktisk er det første gang i 14 år, at landene under den såkaldte Amazon Cooperation Treaty Organization (ACTO) mødes for at tale om afskovningen.

Formålet med mødet var, at de otte lande skulle blive enige om, hvordan de kan sikre Amazonasregnskovens fremtid og undgå det såkaldte tipping-point, hvor økosystemet kollapser og ikke længere kan opretholde sig selv.

Mangel på konkrete målsætninger
Ud af mødet kom den såkaldte Belém-erklæring. Landene blev blandt andet enige om at øge fælles indsatser for at stoppe illegale mineaktiviteter og tømmerhugst i Amazonas-området, hvilket er nogle af de problematikker, der driver afskovningen.

Lula da Silva fik dog ikke den ønskede fælles aftale på plads mellem de øvrige lande om at stoppe rydningen af regnskoven inden 2030, som Brasilien selv bandt sig til under COP27. Faktisk indeholder erklæringen ingen konkrete målsætninger eller årstal for landenes ambitioner om at redde Amazonas.

Gry Bossen, leder af politik og engagement hos Verdens Skove, udtaler: ”Det er virkelig positivt, at landene endelig har sat Amazonas på en fælles dagsorden, men vi havde gerne set, at aftalen havde et mål om at stoppe skovrydning gerne længe før 2030 og ikke mindst indeholdt flere konkrete initiativer.”

Hun forklarer yderligere: ”Der er brug for, at landene står sammen om denne indsats, da man ellers risikerer, at skovrydningen blot flytter sig fra ét land til et andet. Selv hvis Brasilien stopper al afskovning i deres del af Amazonas, er det potentielt ikke nok til at stoppe økosystemet fra at kollapse."

En af de ting landene ikke kunne blive enige om var udvindingen af olie og minedrift i Amazonas. Her var det Brasilien selv, sammen med blandt andet Venezuela og Guyana, der trak i bremsen, da Colombias præsident, Gustavo Petro, foreslog et mål om at stoppe udvindingen og fortsat søgning efter fossile brændsler i Amazonas.

Lula da Silva gjorde det tydeligt under mødet, at indsatserne for at bevare Amazonas ikke kun bør ligge hos de otte Amazonaslande. Resten af verden er fortsat med til at forbruge regnskovens ressourcer, og derfor er de industrialiserede lande også nødt til at yde finansiel støtte til Amazonaslandene, for at de har mulighed for at sætte bevarelsen af regnskoven øverst på dagsordenen.

Lula da Silvas præsidentperiode har været præget af en bemærkelsesværdig reduktion i skovrydningen. I løbet af de første seks måneder i år blev der fældet 34 procent mindre skov end i samme periode i 2022. Lulas engagement for klima og biodiversitet står i stor kontrast til den tidligere præsident, Jair Bolsonaro, som tillod omfattende skovrydning til fordel for økonomisk gevinst.

Oprindelige folk er en vigtig del af løsningen
Belémerklæringen nævner oprindelige folks rettigheder, men det er ikke tydeligt, hvordan aftalen i praksis sikrer deres rettigheder og deres juridiske krav på deres territorier.

”Oprindelige folk spiller en afgørende rolle i indsatserne for at bevare regnskoven. Det er derfor afgørende, at aftaler som Belém-erklæringen tager højde for og respekterer deres rettigheder og tilknytning til landet,” understreger Gry Bossen.

Skovrydningen og de illegale aktiviteter, der foregår i Amazonasområdet, presser de oprindelige folk, der lever i og omkring Amazonas. Det udgør en stor trussel for deres sikkerhed og for deres traditionelle levevis.

Verdens Skove arbejder i den bolivianske del af Amazonas, hvor vi samarbejder med oprindelige folk om at styrke deres territoriale rettigheder, så de bedre kan passe på skovene, samt at støtte dem i at få en bæredygtig indtjening fra deres skove.

Et livsnødvendigt økosystem
Vi har allerede mistet 17 procent af Amazonas, og forskere advarer om, at hvis vi når op på 20-25 procent, risikerer vi et kollaps af regnskovens økosystem. Det vil have omfattende og uoprettelige konsekvenser, der strækker sig langt ud over regnskovens fysiske grænser.

For eksempel fungerer Amazonasregnskoven som et vigtigt kulstoflager, da skoven optager store mængder CO2 fra atmosfæren. Hvis økosystemet kollapser, kan en stor del af det lagrede kulstof blive frigivet til atmosfæren og derved bidrage til klimaforandringerne. I en tid, hvor klimaforandringerne er så presserende, vil et udslip fra et af verdens største kulstoflagre gøre det hele meget værre.

Amazonas er desuden en af verdens mest biodiverse regioner. Allerede nu står vi midt i en biodiversitetskrise, hvor utrolig mange arter allerede er truede eller helt forsvundne. Et kollaps af økosystemet ville føre til et massivt tab af arter, som vil være væk for altid.

Amazonas har også stor betydning for nedbørsmønstre i hele Sydamerika. Store ændringer i regnskoven kan føre til tørke og vandmangel lokalt og regionalt samt påvirke vejrsystemerne på global skala.

Verdens Skoves kernearbejde er at beskytte regnskovene, og hvis du vil være en del af den kamp, så kan du blive medlem. Jo flere vi er, jo mere politisk indflydelse har vi og jo flere midler har vi til at bevare regnskov for. Bliv medlem her.