Verdens Skove: Opret et råd for biodiversitet

Ingeniører rådgiver om infrastruktur og læger om sundhed. Men hvem rådgiver vores politikere om biodiversitet? Ingen tilsyneladende, og det skal der rettes op på, mener Verdens Skove.

Af Thor Hjarsen Biolog og naturvejleder, Verdens Skove

Vi har et Skovråd, der rådgiver miljø- og landbrugsministeren i henhold til Skovloven. Og vi har et Vildforvaltningsråd, der rådgiver hende i henhold til Jagtloven. Men vi har i dag ingen tilsvarende rådgivning af ministeren i forhold til Naturbeskyttelsesloven.

Det skal der naturligvis gøres noget ved, og Eva Kjer Hansens (V) kommende naturpakke bør derfor indeholde oprettelsen af et uafhængigt Biodiversitetsråd.

Formålsparagraffen for et nyt biodiversitetsråd kunne lyde:

”Biodiversitetsrådet er rådgivende og afgiver indstilling til miljøministeren om beskyttelse af biodiversitet og prioritering af indsatsen”.

Et biodiversitetsråd er der endda hjemmel til i Naturbeskyttelseslovens § 64: ”Miljø- og fødevareministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål inden for lovens område”.

Så det er såre simpelt!

Skal rette op på en kedelig kurs

Et biodiversitetsråd kan få masser af punkter på dagsordenen lige fra dag ét.

Hvad skal Eva Kjer Hansen prioritere for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten inden 2020? Og hvordan skal miljøministeren konkret nå i mål med regeringsgrundlagets få, men vigtige naturmålsætninger, der lyder:

”Vi ønsker også at værne om den danske natur. Regeringen vil prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen af biodiversiteten. Indsatsen skal lægges, hvor det er mest relevant (…).

Et større statsligt skovareal skal stå uberørt, så planter og dyr kan trives og udvikle sig. Samtidig skal det være mere attraktivt for danskerne at bruge naturen i både hverdag og fritid.”

Indtil videre er det desværre gået ret galt.

Nok at tage fat på

Dét ansvar hviler dog ikke alene på den nuværende regering. For eksempel er kun halvdelen af de urørte statsskovområder levesteder for den mest sårbare og truede del af biodiversiteten; de rødlistede arter. Og græsningsskove anlægges netop i disse måneder i statsskov - ligeledes uden sammenhæng med rødlistede arters udbredelse.

Oven på dette - og helt paradoksalt, foregår der uhindret skovhugst i statsskove, der er højrøde på biodiversitetskortet eller udlagt som Natura2000-områder.

Biodiversitetsindsatsen prioriteres altså stadig ikke med størst virkning, end ikke i statsskovene, som det ellers forudsættes i regeringsgrundlaget fra juni 2015.

Et biodiversitetsråd kan og skal naturligvis hjælpe til med at rette op på dette. Hurtigst muligt.

Masser af viden at trække på

Der er et skrigende behov for at inddrage den viden, der er på universiteterne og i de relevante NGO’er, for at få det meste ud af de midler, politikerne stiller rådighed.

Med regeringsgrundlaget i baghovedet, skal biodiversitetsrådet også have medlemmer, der imødekommer den sidste del af regeringsgrundlagets naturpolitik om at gøre naturen attraktiv for danskerne.

Det kunne være for eksempel IUCN’s nationale komité i Danmark for at få helt styr på fredningsbegreberne og formidle dem.

Og det kunne være Naturvejlederforeningen og Biologforbundet, der ved noget om at få børn og voksne ud i naturen.

Biodiversitetsrådet bør have fokus på biodiversitetens beskyttelse og ikke kigge på nyttehensyn. Til det har vi allerede Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet.

Ideen er hermed givet videre - med hilsen fra Verdens Skove!