Gå til indhold
Gamle, stynede træer er vigtige levesteder for truede arter af svampe, mos og lav. Foto: Wikimedia Commons
Gamle, stynede træer er vigtige levesteder for truede arter af svampe, mos og lav. Foto: Wikimedia Commons

Nyhed -

Gamle træer er vigtige levesteder for truede arter

I Norge styner man træer for at fremme biodiversiteten, idet stynede træer er et vigtig levested for truede arter af svampe, lav og mos. Et nyt, norsk studie har undersøgt om styning er prisen værd og konluderet, at gamle ikke-stynede træer også udgør kvalificerede levesteder for de truede arter.

Af Anni Hjortegaard Jensen

Når man skærer grene og løv af træer for at bruge det til dyrefoder, kaldes det for styning. På gårde i Norden og resten af Europa var styning en måde hvorpå folk kunne skaffe et vigtigt tilskud til dyrenes foder. Metoden blev brugt helt frem til anden verdenskrig, skriver det Norske institut for naturforskning, NINA.

I dag er de gamle stynede træer værtstræer for et stort antal svampe, lav og mos. De spiller en vigtig rolle i at bevare den biologiske mangfoldighed og derfor kan jordejere i både Norge og Sverige søge om midler til at styne træer, selvom der ikke længere er behov for grene og løv til dyrefoder.

Usikkerhed omhvorvidt styning er prisen værd

Spørgsmålet er dog, om styning er prisen værd. Det har Björn Nordén, der er forsker ved NINA, undersøgt. Ifølge hans studie er det specielt vigtigt at bevare gamle aske- og elmetræer pga. de truede arter af mos, svampe og lav, der gror på dem. I studiet sammenlignede Björn Nordén stynede og ikke-stynede træer.

“Når de gamle, stynede træer til sidst dør, må vi tage stilling til, om der fortsat skal gives tilskud til styning af unge træer for at erstatte de gamle. Hvis forbindelsen til arter af lav, svampe og mos først og fremmest er forårsaget af træernes høje alder, bør vi hellere prioritere beskyttelse af gamle, ikke-stynede træer,” siger Björn Nordén.

Gamle træer er vigtigst

Den største trussel mod de arter af svampe, lav og mos, der lever på overfladen af de gamle, stynede træer er, at træerne dør og der ikke findes nogen andre passende værtstræer i nærheden. De gamle træer er gode værtstræer, fordi de har tykke stammer og sprækker i barken, hvori en mængde arter kan gro. Björn Nordén har i sin undersøgelse fundet et stort antal truede arter på både stynede og ikke-stynede træer. Det tyder på, at gamle ikke-stynede træer vil kunne erstatte de gamle stynede træer som levesteder for mos, lav og svampe.

“En konklusion er derfor, at styning ikke er afgørende for mangfoldigheden af lav, svampe og mos i områder, hvor andre gamle træer er tilgængelige. Derimod kan det i nogle tilfælde være vigtigt at styne unge træer for at fremskynde dannelsen af nye, egnede mikrolevesteder i områder, hvor der er få gamle træer. Det må vi teste gennem forsøg,” forklarer Björn Nordén.

Eftersom gamle, stynede træer stadigvæk er blandt de ældste i Norge og er vigtige værter for de truede arter af mos, lav og svampe, er det enormt vigtigt, at de fremover forvaltes korrekt.

“Selvom fortsat styning muligvis kan gøre træet mere stabilt i forhold til vind og vejr, ved man fortsat ikke meget om i hvilken grad, styning af gamle træer bidrager til øget dødelighed. Dette må undersøges nærmere for at øge vidensgrundlaget for forvaltningen af gamle træer og de arter som er afhængige af dem,” slutter Björn Nordén.

Vil du være med til at støtte Verdens Skoves arbejde for de danske skove, kan du gøre det her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Målet er, at 20 pct. af statens skove skal være urørte.

Danmarks nye urørte skov er slet ikke urørt nok

Regeringen er lige nu ved at udpege de områder, der skal blive til urørt skov. Områderne er dog slet ikke så urørte som de kunne være, idet Naturstyrelsen finansierer projektet ved salg af tømmer skovet i de selv samme skove, der sandsynligvis bagefter skal stå urørte.

Den imponerende pindsvinepigsvamp, der lidt ligner et frosset vandfald, er kritisk truet i Danmark. Mange danske svampe er truede, fordi de mangler levesteder som for eksempel meget gamle veterantræer. Foto: Wikimedia commons

Besøg svampenes syrede verden

De smukke og spøjse paddehatte, vi elsker at samle i skoven om efteråret, er kun en lille del af et gigantisk og fascinerende rige. En stor del af svampelivet er gemt for vores umiddelbare blik, men svampe påvirker naturens processer overalt omkring os. Kom med i en skjult og syret verden.

Urørt skov er meget bedre for biodiversiteten end ny skov. Foto: David Buchmann

Hellere bevare gammel skov end at plante ny

Et nyt initiativ til at plante mere skov i Danmark møder kritik. Ph.d. Kristine Engemann Jensen fra Aarhus Universitet og medlem af bestyrelsen i organisationen Verdens Skove, påpeger, at skovrejsning herhjemme er noget af det dyreste, man kan gøre i forhold til at skabe mere biodiversitet. I stedet er det bedste, man kan gøre i Danmark, er at udlægge eksisterende skovområder til urørt skov

Den unikke Spixara, også kendt fra animationsfilmen "Rio", var forsvundet fra naturen, men via et bevaringsprogram er den nu blevet genudsat

Globale bevaringsindsatser har reddet flere truede arter fra at uddø

En global indsats for truede dyrearter har siden biodiversitetskonventionen i 1993 givet en række arter en ekstra chance. Bevaringsstrategier, ikke mindst for at bevare habitater, har givet resultater for flere arter af fugle og pattedyr. På trods af en ihærdig ingsindsats er mange arter alligevel truet og flere er uddøde ikke mindst på grund af menneskers ekspansion, rovdrift og klimaforandringer