Gå til indhold
Den unikke Spixara, også kendt fra animationsfilmen "Rio", var forsvundet fra naturen, men via et bevaringsprogram er den nu blevet genudsat
Den unikke Spixara, også kendt fra animationsfilmen "Rio", var forsvundet fra naturen, men via et bevaringsprogram er den nu blevet genudsat

Nyhed -

Globale bevaringsindsatser har reddet flere truede arter fra at uddø

En global indsats for truede dyrearter har siden biodiversitetskonventionen i 1993 givet en række arter en ekstra chance. Målrettede bevaringsstrategier, ikke mindst for at bevare habitater, har givet glædelige resultater for flere arter af fugle og pattedyr. På trods af en ihærdig bevaringsindsats er mange arter alligevel truet og flere er uddøde ikke mindst på grund af menneskers ekspansion, rovdrift og klimaforandringer.

Af Ida Lund

Et internationalt team, ledet af en række britiske forskere, har lavet et studie på, hvor mange uddøende arter, der er blevet reddet siden biodiversitetskonventionen i 1993. Studiet viser både, hvor stor en effekt bevaringsindsatser har for truede dyrearter, samt ved hvilke strategier de største resultater opnås. 

Positive resultater af biodiversitetskonventionen

På Earth Summit i Rio i 1993 blev biodiversitetskonventionen underskrevet, hvor 196 lande bandt sig til at bevare biodiversitet samt kun at udnytte habitater på bæredygtig vis. I 2010 blev konventionen reevalueret i Nagoya, Japan, hvor landene bandt sig på ny til målrettet at forebygge dyrearters forsvinden samt at forbedre deres bevaringsstatus. Denne indsats havde sin udløbsperiode i slutningen af 2020, hvilket er grunden at forskergruppen nu ville evaluere resultaterne af indsatsen.

Studiets fokus er på fugle og pattedyr, idet det er disse dyregrupper, der er mest dokumenterede på globalt plan. De undersøgte dyr har på et tidspunkt siden 1993 haft status på IUCN’s Red List som ”truet”, ”kritisk truet” eller ”uddød i vild tilstand”.

Efter omfattende undersøgelser fandt forskerne frem til, at bevarelsesindsatserne under biodiversitetskonventionen har forhindret mellem 21 og 32 fuglearter og mellem syv og 16 arter af pattedyr i at uddø indtil 2010. Frem mod 2020 er mellem ni og 18 arter af fugle og mellem to og syv arter af pattedyr blevet reddet fra at uddø. Disse resultater skyldes indsats fra både statslige og ikke-statslige organisationer og institutioner og samarbejder herimellem.

På trods af disse positive resultater ser det dog ud til, at 10 fuglearter og syv arter af pattedyr er forsvundet siden 1993. Dog mener forskerne bag studiet, at dette tal ville have været 2,9-4,2 gange højere, hvis der ikke have været denne indsats for at bevare de truede arter.

Bevaringsindsatser der virker

Rike Bolam, der er ledende forfatter på studiet, udtaler til Mongabay.com: ”Det er opmuntrende, at nogle arter, vi har undersøgt, er kommet sig rigtig godt. (…) Vores studie sender en positiv besked ud om, at bevaringsindsatser har væsentligt reduceret raten, hvorved fugle og pattedyr uddør. Selvom arter stadig er forsvundet i denne periode, viser vores arbejde, at det faktisk er muligt at undgå det.”

Studiet viser, hvilke bevaringsstrategier, der har givet de bedste resultater for henholdsvis fugle og pattedyr. Dette er nyttigt som videnskabelig kilde til fremtidige bevaringspolitikker. Ifølge studiet var nogle af de mest effektive strategier kontrol af invasive arter, beskyttelse af naturområder og såkaldte ex-situ programmer, hvor man avler arter udenfor deres levesteder, blandt andet i fangeskab, for senere at slippe dem fri i deres naturlige habitater igen. Bolam pointerer dog, at bevaringsstrategier ikke kan redde situationen alene. ”Vi er nødt til at undgå de bagvedliggende årsager, der er til, at arter uddør, såsom habitater, der forsvinder, når landbrugsindustrien vokser,” siger hun, og understreger, at det er essentielt, at bevaringsindsatserne er målrettede mod de mest truede arter.

Brasiliens unikke fugle vender tilbage

I Brasilien har staten samarbejdet med NGO’er for at beskytte en række brasilianske fuglearter. Eksempler på unikke fugle, hvis overlevelse er blevet sikret, er Alagoashokko (Mitu mitu), der er en stor sort, fasan-lignende fugl, den smukke, blå Lears ara (Anodorhynchus leari) og Spixaraen, som er en lille, lyseblå ara. Spixaraen er ikke blevet observeret i det vilde i to årtier, men i marts sidste år blev 52 genudsat i naturen som resultat af et avlsprogram.

Lignende resultater ses verden over, hvor forskellige populationer af både truede fugle og pattedyr vokser. Dette er med avlsprogrammer i både fangenskab, i beskyttede reservater og i det fri, hvor deres habitater nu forvaltes mere bæredygtigt. Positive resultater ses også i andre dyregrupper. Eksempelvis er bestanden af hvaler vokset markant den seneste årrække, som et resultat af strengere regler for hvalfangst.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Nældens takvinge er en af de første arter, der vågner fra vinterdvalen

3 arter i den danske natur lige nu

Forår er årstiden, hvor lyset og varmen vender tilbage og vækker naturen fra sin vinterdvale. Ude i skoven begynder det at pible frem med liv og masser af naturoplevelser. Biolog Rikke Vedel Nielsen fortæller om nogle af dem her.

 Mindst 571 plantearter er uddøde siden år 1753,  blandt andet på grund af afskovning. Foto: Shutterstock.

Ny forskning: Hundredvis af plantearter er uddøde de sidste 250 år

Når planter uddør, hører vi sjældent om det i nyhederne. Men nu har et verdensomspændende studie fundet ud af, at mange flere plantearter er uddøde, end man hidtil troede. Det kan have store konsekvenser også for andre arter, der afhænger af planterne, skriver Mongabay.

Unge i fra det oprindelige chiquitano folk i Bolivia, som Verdens Skove arbejder sammen med for at bekæmpe skovrydning. At styrke lokalsamfund er en af de bedste strategier til at beskytte skovene, viser forsking. Foto: Bo Johansson

Kampen mod skovrydning starter med kampen mod ulighed

​Verden mister sine tropiske skove med en alarmerende hastighed. Nye studier foretaget i Latinamerika viser, at den bedste måde at afhjælpe problemet er at bekæmpe ulighed i lokalsamfundene omkring skovene.

Tiger Leg Monkey Frog. Foto; Milieniusz Spanowicz, WCS

124 nye arter fundet i Bolivia

​En 2,5 år lang undersøgelse i Madidi Nationalparken i Bolivia har afsløret at der lever 1382 flere arter og underarter i parken end man hidtil har troet. 124 af disse arter og underarter er måske endnu uopdagede af videnskaben. Det 18,958 kvadratkilometer store område er dermed det mest diverse beskyttede område.

Gamle, stynede træer er vigtige levesteder for truede arter af svampe, mos og lav. Foto: Wikimedia Commons

Gamle træer er vigtige levesteder for truede arter

I Norge "styner" man gamle træer. Det vil sige, at man skærer grene og løv af fordi man mener, at det gavner biodiversiteten. Men et nyt, norsk studie har undersøgt om styning er indsatsen værd og studiet tyder på, at gamle ikke-stynede træer vil kunne erstatte de gamle stynede træer som levesteder for mos, lav og svampe.

Den tasmanske pungulv, der er/var et pungdyr, er flere gange i nyere tid blevet påstået at være blevet spottet på Tasmanien.

“Uddøde” arter vender tilbage

Af og til dukker der beretninger op fra både forskere og tilfældige folk, som hævder, at de har set dyrearter, som man ellers har erklæret uddød. Langt fra alle har genopdaget forsvundne arter, men nogle gange dukker der faktisk “uddøde” arter op, hvoraf nogle ikke har været set i årtier.