Gå til indhold
Nældens takvinge er en af de første arter, der vågner fra vinterdvalen
Nældens takvinge er en af de første arter, der vågner fra vinterdvalen

Nyhed -

3 arter i den danske natur lige nu

Forår er årstiden, hvor lyset og varmen vender tilbage og vækker naturen fra sin vinterdvale. Ude i skoven begynder det at pible frem med liv og masser af naturoplevelser. Gå en tur og kig efter disse dyr, som biolog Rikke Vedel Nielsen fortæller om her.

Af Rikke Vedel Nielsen, biolog

Scroll ned 


Nældens Takvinge lægger æg

Allerede i marts dukker de første sommerfugle op på solrige dage. Nældens takvinge er en af de første arter, der vågner fra vinterdvalen og flyver ud i det danske forår. Nældens Takvinge er dybt afhængig af nælde-arter som Stor Nælde (brændenælden), da den lægger sine æg i klumper af 50-150 æg på bladene. Når æggene klækker, bliver larverne på brændenælden, hvor de lever godt af de næringsrige blade. Når én plante er spist, flytter samlingen af larver videre til en ny. Skal din have gøres forårsklar, så lad et område brændenælder stå – så har sommerfugle et sted at lægge æg.


Så skal der gøres forårsrent

Danmarks næststørste landlevende rovdyr, grævlingen, sover næsten gennem vinteren. Men når temperaturen stiger, skal redekamrene i grævlingens underjordiske hule ordnes. Grævlingen smider vinterens sengehalm ud, så den ofte kan ses liggende lige ude foran indgangshullet. Vil du opleve grævlingen gøre forårsrent i sit bo, så hold ekstra godt øje med huler med visne blade ude foran - gerne på skrænter i blandings- og løvskov. Du kan også kigge efter dens afføring, for at være sikker på, at en grævling bor i hulen. Afføringen er typisk rigtig slimet og smattet, for dens yndlingsføde er regnorme. 


Humlebidronningen vågner fra sit vinterhi

I det tidlige forår ses humlebidronningen flyve rundt i mark og skov for at tanke depoterne op med nektar og pollen fra de nyudsprungne forårsblomster. Dronningen er netop vågnet fra sit vinterhi, som den eneste fra sidste års koloni. Humlebikolonier er et-årige samfund, og alle andre bier end dronningen, overlever ikke vinteren. Dronningen er befrugtet fra sidste år, og kan dermed lægge æg og opbygge en ny koloni. Humlebier er vigtige bestøvere for både vilde blomsterplanter, afgrøder og frugttræer. Så sidder du og nyder et æble i forårssolen, så send en kærlig tanke til humlebien!

Hjælp os med at skabe plads til skovene og til biodiversiteten. Meld dig ind i Verdens Skove her. 

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Nors Sø Bagsø kan opleves sådan her en stille sensommeraften i Nationalpark Thy. Foto: Kristian Amby

Tag ud og oplev Danmark

Succesen med DRs nye naturserie, Vilde Vidunderlige Danmark, har det endnu engang vist, at rigtig mange danskere er vilde med naturen. Selvom du måske ikke kan komme så tæt på dyrene som i serien, giver vi her noget inspiration til, hvor du selv kan finde natur, du kan tage ud og opleve.

Den unikke Spixara, også kendt fra animationsfilmen "Rio", var forsvundet fra naturen, men via et bevaringsprogram er den nu blevet genudsat

Globale bevaringsindsatser har reddet flere truede arter fra at uddø

En global indsats for truede dyrearter har siden biodiversitetskonventionen i 1993 givet en række arter en ekstra chance. Bevaringsstrategier, ikke mindst for at bevare habitater, har givet resultater for flere arter af fugle og pattedyr. På trods af en ihærdig ingsindsats er mange arter alligevel truet og flere er uddøde ikke mindst på grund af menneskers ekspansion, rovdrift og klimaforandringer

Påfugle-edderkopperne er blevet berømte for deres pragtfulde farvar og specielle parringsdans. Her ses en smuk M. azureus. Foto: Joseph Schubert

Bedårende nye edderkopper opdaget i Australien

Syv nye påfugle-edderkopper er blevet opdaget i Australien. Antallet af kendte påfugle-edderkopper er nu oppe på 67 forskellige arter, der alle er værd at beundre.

Årets første føl står i gyldent lys i april måned ved sin mor ved Tirsbæk Bakker. Foto: Jens Kanstrup

Tirsbæk Bakker: Nye føl - og rewilding, der virker

Så sent som i slutningen af april, onsdag d. 29. kom endnu et føl i år til verden i Tirsbæk bakker ved Vejle, hvor Verdens Skoves vilde heste siden marts 2019 har fundet sig godt til rette. Det bringer antallet af nyligt fødte føl op på to. Deres tilstedeværelse har allerede haft positiv effekt på de 17 hektarer, hestene græsser på, hvor naturtilstanden på flere områder ser tegn på forbedring.