Hellere bevare gammel skov end at plante ny

Et nyt initiativ til at plante mere skov i Danmark møder kritik blandt biodiversitetseksperter. Verdens Skove tilslutter sig koret af kritikere i dagens udgave af Jyllands-Posten hvor biolog og ph.d. Kristine Engemann Jensen fra Aarhus Universitet, der også er medlem af bestyrelsen i organisationen Verdens Skove, fastslår, at skovrejsning herhjemme er noget af det dyreste, man kan gøre i forhold til at skabe mere biodiversitet. I stedet er de fleste eksperter enige om, at det bedste, man kan gøre i Danmark, er at udlægge eksisterende skovområder til urørt skov

Af Kommunikationschef Nikolai Lang

Jyllands-Posten skriver den 8/11 2017, at det ikke går stærkt nok med at få rejst nye skove i Danmark. Derfor lancerer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) et nyt initiativ, hvor han vil rejse “folkeskove” ved hjælp af donationer fra borgere og virksomheder.

Smid en 20’er og vær med til at rejse en ny “folkeskov” et sted i Danmark, lyder opfordringen.

Vores mål er at give danskerne endnu bedre og endnu flere naturoplevelser – ligesom vi generelt har brug for flere skove i Danmark, hedder det sig.

“Vores altoverskyggende mål er at give danskerne endnu bedre og endnu flere naturoplevelser, samtidig har flere virksomheder efterlyst muligheden for at kunne donere penge til nye statsskove – ligesom vi generelt har brug for flere skove i Danmark” siger Esben Lunde Larsen til Jyllands-Posten.

Han håber samtidig, at man ved at lade borgere donere penge til en skov tæt på, hvor de selv bor, kan skabe et andet medejerskab til nogle af fremtidens skove.

“Vi vil gerne gøre rigtig meget på skovområdet. Det er også derfor, at vi i Naturpakken fra sidste år afsatte 363,5 mio. kr. til større biodiversitet og mere urørt skov.

Planen er, at de nye skove både skal bruges til at beskytte grundvandet samt give danskerne nye frilufts- og naturoplevelser” siger Esben Lunde Larsen til Jyllands-Posten.

I 1989 blev det besluttet, at det danske skovareal skal fordobles i løbet af de næste 80-100 år. Det mål er dog ikke i sigte, da skovene slet ikke vokser hurtigt nok. Skal målet nås, skal op mod 25 pct. af Danmarks areal om 50-80 år være dækket af skov – og hvert år skal skovene vokse med 4.000-5.000 hektar. Lige nu dækker skovene ca. 15 pct., viser tal fra Miljø- og Fødevareministeriet.

I første omgang handler det nye projekt om statsskove i Greve, Favrskov, True ved Aarhus og i Oksbøl på Nordals. Virksomheden Tommerup Kister på Fyn, der allerede har støttet flere skovrejsnings-projekter, har lovet at donere 25.000 træer til den nye skovrejsning.

Miljø- og fødevareministerens projekt med nye “folkeskove” er dog langtfra det eneste skovrejsnings-projekt lige nu. På Gødvad Efterskole ved Silkeborg var 100 elever i går i gang med at plante 500 træer i form af en “årsskov”, så eleverne kan komme om 5, 10 eller 25 år og se, hvordan det går med deres egen skov, som viceforstander John Birk forklarer Jyllands-Posten.

Det er dog ikke alle eksperter, der er lige begejstrede for de mange skovrejsnings-projekter. Biolog og ph.d. Kristine Engemann Jensen fra Aarhus Universitet, der også er medlem af bestyrelsen i organisationen Verdens Skove, mener, at mange skovrejsnings-projekter er for dyre.

“Generelt går hverken jeg eller Verdens Skove ind for skovrejsning herhjemme, fordi det er noget af det dyreste, man kan gøre i forhold til at skabe mere biodiversitet. I stedet er de fleste eksperter enige om, at det bedste, man kan gøre i Danmark, er at udlægge eksisterende skovområder til urørt skov,” siger Kristine Engemann Jensen til Jyllands-Posten.

“Hvis man i Danmark bare lader et område ligge uden at gøre noget, vil det af sig selv springe i skov – fordi arterne selv spreder sig. Men det ser godt ud og giver en følelse af, at man har gjort noget godt, når man rejser en ny skov. Det ændrer dog ikke ved, at omkostningerne ved skovrejsning ikke står i forhold til, hvad man får af forbedret biodiversitet.”

Hun mener, at man i stedet burde bruge pengene til at passe bedre på den biodiversitet, der findes i forvejen, fordi den er presset lige nu.

“Det største problem er ikke størrelsen på skovene, men at der tages så mange træer ud til tømmer.” siger Kristine Engemann Jensen til Jyllands-Posten.