Ud over at være hjem for mennesker og dyr, danner Bolivias skove rammer for kulturer, traditioner og rekreativitet for de oprindelige folk, der lever her. Når skovene har en værdi for de lokale og de oprindelige folk - både åndeligt og økonomisk, bygger den bro mellem dyr, natur og mennesker. Derfor bliver den stående.
Den seneste rapport fra FN’s klimapanel slår en tyk streg under, at menneskelig aktivitet er årsag til klimaforandringer, samtidig stiller den verden en bekymrende fremtid i møde, hvis vi ikke sænker CO2-udledningerne markant nu.
Kæmpeodderen har været antaget uddød i Argentina i 40 år. Nu er den blevet spottet i Gran Iberá nationalparken i den nord-østlige del af landet. Dette sker samtidig med, at lokale miljøorganisationer skal til at genudsætte et kæmpeodderpar med deres tre nyfødte unger i samme nationalpark som en del af et rewilding-projekt.
FSC er et vigtigt redskab for at sikre bæredygtig produktion af træ, så vi både kan få træ som materiale og bevare skove verden rundt. Som alle andre steder er der i systemet modsatrettede interesser. Verdens Skove har dog kæmpet for, at de lokale og oprindelige folk nu også skal inddrages og deres rettigheder sikres i FSC-systemet.
Indonesiens skove ryddes til palmeolieplantager, og palmeolien eksporteres i stor stil til EU. Skovrydningen resulterer blandt i tab af biodiversitet, miljøforurening og krænkelser af oprindelige folks rettigheder. Palmeolieindustien har snart udtømt de tilgængelige skovressourcer på Sumatra og Borneo. Nu risikerer også Papuas velbevarede skove også at få saven.
En række europæiske lande har allerede indført lovgivning, der forpligter virksomheder til at tage ansvar for deres handlinger. Verdens Skove støtter Amnesty Internationals kampagne for en ny etisk lovgivning om virksomheders ansvar.
Danmark har forpligtet sig til at fordoble indsatsen på udviklingsbistand, der er øremærket til at hjælpe biodiversiteten. Alligevel er den faldet, og den bistand, der gives, hjælper kun biodiversiteten indirekte. Nedprioriteringen sker på trods af, at vi står midt i en global biodiversitetskrise.
Virksomheder i Danmark og Europa er begyndt at ændre deres forbrug for at bremse skovrydningen i Sydamerika. Senest har virksomheder som Thise og Meny meldt ud, at de vil være sojafri. Selvom det er et skridt i den rigtige retning er et totalt stop for soja ikke nødvendigvis den bedste måde at standse afskovningen på.
Man hører ofte, at de sojakager og sojaskrå, som vi fodrer landbrugsdyr med i Danmark, er restprodukter efter udvinding af sojaolie, men det er helt forkert. Når man fodrer danske køer og grise med soja, er man med til at drive efterspørgslen på en endnu større sojaproduktion, som i forvejen er en af de store syndere, når det kommer til at rydde skov i Sydamerika.
Escazú-aftalen er endelig blevet gennemført. Aftalen, der er en regional miljøaftale for Caribien og de latinamerikanske lande, skal sikre befolkningen adgang til information, retfærdighed og indflydelse inden for miljøområdet, og den er den eneste af sin slags.
Afsløringer om europæiske tømmervirksomheders import af ulovligt teaktræ fra Myanmar ser nu dagens lys. Den ulovlige tømmerhandel ødelægger Myanmars unikke skove og rige biodiversitet og har desuden omfattende konsekvenser for lokalbefolkningens levevis. Tømmeret kommer af bagveje ind i Europa, hvor det især bliver brugt til luksus-yachter, der ejes af nogle af verdens rigeste mennesker.
Jaguaren er vendt tilbage til nationalparken Gran Iberá i Argentina, har været forsvundet fra området i 70 år på grund af reduktion i deres habitater og jagt. Takket være en bevaringsindsats er en jaguarhun med hendes to unger endelig blevet genintroduceret i deres naturlige habitat i nationalparken.