Udviklingsbistanden til biodiversiteten skulle være fordoblet - i stedet er den faldet markant

Danmark lever ikke op til sine forpligtigelser om at fordoble midlerne til udviklingsbistand, der er øremærket til at hjælpe biodiversiteten. Omvendt har Danmark allokeret færre midler til biodiversitet, og den bistand, der gives, hjælper kun biodiversitetsprojekter indirekte. Nedprioriteringen sker på trods af, at vi står midt i en global biodiversitetskrise.

Af Silje Heldt Zaltzman og Fenja Marie Vinther

I 2012 løb biodiversitetskonferencen, COP11, som ligger under FN’s Biodiversitetskonvention (CBD), af stablen. Her forpligtede Danmark sig til at fordoble den samlede udviklingsbistand til biodiversitets-relaterede projekter inden 2015, og som minimum at opretholde fordoblingen gennem perioden til 2020. Fordoblingen udregnes fra en baseline, som svarer til den gennemsnitlige årlige finansiering af biodiversitet i perioden 2006-2010.

Nu har konsulentfirmaet INKA Consult udarbejdet og offentliggjort en rapport, der undersøger hvorvidt Danmark har levet op til disse forpligtelser. Rapporten belyser, hvordan dansk udviklingsbistand til biodiversitets-relaterede projekter er blevet markant nedprioriteret, og at Danmark langt fra har opnået den finansielle fordobling, som vi ellers forpligtede os til i 2012. Kun i 2014 så vi en reel fordobling. Siden 2016 er midlerne til biodiversiteten derimod faldet til under niveauet i 2012. Danmarks indsats står i stærk kontrast til resten af OECD-donorlandene, der samlet har opnået en gennemsnitlig fordobling af den biodiversitets-relaterede bistand over perioden. Norge rapporterede endda en tredobling i 2015.

Kilde: Danish Biodiversity-Relevant Development Finance af INKA Consult, juni 2021.

Sjette masseuddøen

Hvorfor er det overhovedet vigtigt, at Danmark finansierer internationale biodiversitetsprojekter?

Til det svarer Jakob Kronik, der er International Chef hos Verdens Skove:

“Biodiversitet er naturens mangfoldighed og omfatter liv på alle niveauer - lige fra genetisk materiale til arter og deres levesteder. Jordens biodiversitet har en høj værdi, både i sig selv, men også fordi vores samfund og kulturer er dybt afhængige af de funktioner, som biodiversiteten udfører for os, også kaldet økosystem-tjenester eller ‘ecosystem services’. Disse funktioner dækker eksempelvis over filtrering af vores drikkevand og luften vi indånder, bestøvning af afgrøder, planter til medicinsk brug og udvikling, områder til rekreativ udfoldelse og meget mere. Kort sagt sundhed og fødevaresikkerhed”.

Vi befinder os lige nu midt i det, mange forskere kalder for ‘den sjette masseuddøen’. Arter forsvinder lige nu med højere hastighed, end vi nogensinde har set det før i menneskets historie, og antallet af arter er ikke forsvundet hurtigere siden dinosaurernes forsvinden for 65 millioner år siden. Det ses ikke mindst på IUCN´s rødliste over truede arter.

Rovdrift på naturen

Verdens natur er organiseret i økosystemer, og arterne i disse er gennem evolution blevet mere eller mindre afhængige af hinanden. På grund af denne afhængighed kan den høje rate, hvormed vores arter uddør ende i en sneboldeffekt. Det betyder at jo flere arter der uddør, desto hurtigere vil flere arter forsvinde.

“Årsagerne til den masseuddøen, vi lige nu er vidner til, er mange og komplekse, men i bund og grund er kernen vores egne produktions- og forbrugsmønstre, der fører til en ensretning af naturen. Vores udnyttelse af naturen overstiger simpelthen dens kapacitet. Vi udleder flere affaldsstoffer, end naturen kan nedbryde, vi fælder flere artsrige urørte skove, end naturen kan regenerere, og vi udleder mere CO2, end naturen kan nå at optage. Hvis vi ikke ændrer vores produktions- og forbrugsmønstre, risikerer vi at miste mange af de services, som naturen tilbyder, og som vi mennesker er afhængige af. FN peger også på sammenhængen mellem pres på tropiske økosystemer og stigningen i pandemier. Med den levevis vi fører lige nu, sætter vi ikke bare biodiversiteten på spil, men også vores egen sundhed og fødevaresikkerhed, adgangen til rent vand, luft og lignende,” siger Jakob Kronik.

Danmark har nedprioriteret biodiversiteten

Tabet af biodiversitet har i lang tid reelt været en overset krise med manglende fokus og politisk handling. For at indfri målet om fordobling, skulle beløbet for den danske støtte til biodiversitets-relateret udviklingsbistand årligt have været på 1.177 million kroner i gennemsnit mellem 2015-2019. Det årlige gennemsnit i denne tidsperiode har dog kun ligget på 368 millioner, hvilket er 809 million kroner under den lovede fordobling. 2019 var det absolutte lavpunkt med kun 191 millioner allokeret til projekter med biodiversitet. Det er mere end én milliard under, hvad Danmark burde have allokeret til biodiversiteten bare i 2019. Det betyder, at udviklingsbistanden til biodiversitet i stedet for at stige reelt ligger markant under det punkt, der udgør baseline for måleperioden (2015-2019), og at Danmark derfor er meget langt fra det mål, vi forpligtede os til. Rapporten viser samtidig, at størstedelen af de projekter, der modtager biodiversitets-relateret udviklingsbistand fra Danmark, ikke har biodiversitet som hovedmål. Biodiversitet er dermed ofte kategoriseret som et indirekte mål i de projekter, Danmark finansierer, og biodiversiteten er sjældent den grundlæggende årsag til selve projekterne.

Nye muligheder for handling

I denne tid forhandles der på en ny global aftale, den såkaldte Post-2020 Global Biodiversity Framework, som skal vedtages på den kommende CBD biodiversitetskonference i Kina. Konferencen, der også kaldes COP15 (som er for biodiversitet og ikke må forveksles med klima Cop´erne), er lige blevet udskudt til foråret, 2022. Aftalen, med målet om at standse tabet af biodiversitet inden 2030, giver her verdenssamfundet en kollektiv mulighed for at danne fundamentet for at sætte grundlæggende forandringer i gang. Ifølge flere internationale rapporter er det da også absolut nødvendigt, at landene for alvor tager fat i samlet flok, hvis målet om at standse tabet af arter på nogen måde skal være realistisk.

Også Danmark bør løfte sin del af opgaven, siger Jakob Kronik:

“Danmark har lige nu en oplagt mulighed for at ændre den negative kurs, der gennem mange år har defineret måden biodiversitetskrisen håndteres på. Vi skal udnytte det momentum, der er lige nu, og hæve Danmarks ambitionsniveau markant”.

I INKA-rapporten anbefales det, at Danmark hurtigst muligt får øget sin biodiversitets-relaterede udviklingsbistand til niveauer, der overgår forpligtelsen om fordobling for at kompensere for den manglende bistand, der har været hidtil. Jakob Kronik mener også, at dette er et afgørende sted at sætte ind. Dette kan eksempelvis gøres gennem øget fokus på projekter, der i forvejen er klimarelaterede.

Det er derfor Verdens Skoves håb, at Danmark vil øge sin prioritering af indsatsen for biodiversiteten i udviklingsbistanden væsentligt. Dette vil også sende et stærkt signal til andre lande om, at Danmark er foregangsland i kampen for at stoppe tabet af biodiversitet. 

“Danmark påtager sig lige nu ikke sin del af ansvaret for at sikre biodiversiteten. Dette er en fælles opgave, som alle bliver nødt til at tilslutte sig, og her må også Danmark træde i karakter. Handles der ikke, vil taberen være de mange arter, der forsvinder og i sidste ende os selv samt vores børn og børnebørn,” slutter Jakob Kronik.