Gå til indhold
Vanzolini saki-aben (Pithacea vanzolini) ligner Rio Tapajós saki aben på billedet her, men har gyldne arme. Den blev første - og indtil nu eneste - gang opdaget og dokumenteret i 1939 af Paulo Vanzolini. Foto: Ana Cotta
Vanzolini saki-aben (Pithacea vanzolini) ligner Rio Tapajós saki aben på billedet her, men har gyldne arme. Den blev første - og indtil nu eneste - gang opdaget og dokumenteret i 1939 af Paulo Vanzolini. Foto: Ana Cotta

Nyhed -

Ekspedition sendt ud for at finde forsvundet abe

Et internationalt forskerhold er sejlet ind i Amazonas for at finde den glathovedede vanzolini saki-abe, som sidst er set i 1939. Forskerne forventer, at ekspeditionen vil føre mange nye videnskabelige opdagelser med sig. Ikke mindst fordi regnskoven her er intakt.

Af Dorte Meulengracht

Et internationalt forskerteam med Laura Marsh i spidsen gik i februar ombord på en husbåd, for i fire måneder at sejle ned af Amazonasfloden det vestlige Brasilien og søge efter nye arter. Deres håb er frem for alt at genfinde den ekstremt sjældne glathovedede vanzolini saki-abe. Det skriver netmediet Mongabay.

Vanzolini saki-aben (Pithacea vanzolini), der blandt andet kan kendes på de karakteristiske gyldne arme, blev første gang opdaget og dokumenteret i 1939 af Paulo Vanzolini. Denne brasilianske zoolog har dokumenteret og navngivet et utal af før ukendte reptiler, insekter, pattedyr og padder. Samtidigt var han en fremragende komponist af samba-musik.

Laura Marsh vil bruge vanzolini saki-aben som et symbol på bevarelse af regnskoven i Brasilien og den biodiversitet, der findes her. Laura March siger, at hun er ”overbevist om, at vanzolini saki-aben findes derude”. Indtil videre er det eneste eksisterende fund af aben stadig eksemplaret, det blev sendt til naturhistorisk museum af Paulo Vanzolini.

Det er tidligere lykkedes Laura Marsh at finde 5 nye arter i en ekspedition i 2014. Opdagelsen af nye dyrearter sker ikke altid på baggrund af traditionel taksonomi. Men tilstedeværelsen i levestederne er afgørende for at gøre fund. For at komme så langt omkring rejser forskerteamet i husbåd på ekspeditionen.

Forskerne forventer, at ekspeditionen vil føre mange nye videnskabelige opdagelser med sig. Ikke mindst fordi regnskoven her er intakt og giver liv til mere end 600 forskellige fuglearter, 200 arter af pattedyr og uendeligt mange arter af reptiler, padder, insekter og planter.

Specielt interessant er området Alta Rio Jurua, som har et areal på 537.946,47 hektarer, fordi, som Laura Marsh siger, ”området har de mest innovative og bæredygtige udviklingspolitikker i Amazon-regionen. Men der er rejst forslag om at overføre dele af vandområderne til Brasiliens nationale skovsystem. Det vil tillade træfældning og anlæg af veje i de helt intakte skove.”

Alene i 2015-2016 er der tabet af træ øget med 20 procent ifølge University of Maryland’s Global Land Analysis and Discovery (GLAD).

Laura Marsh fortsætter: ”Det er et hjørne af Amazonas, som ikke er godt dokumenteret eller overvåget. Oven i klimaforandringer og et stort tørkeår vil truslerne komme, hvis vi ikke er opmærksomme på området.”

Ekspeditionen håber ved hjælp af opdagelser og data at kunne overbevise beslutningstagere om bevaringsværdige prioriteter for det område.

Men Laura Marsh og forskerkolleger er også bekymret for biodiversitetens fremtiden i området. Regnskoven må i stigende grad vige for landbrugsjord. Skovrydningen er nu så omfattende her, at det nu kaldes ”skovrydningsbæltet”. Det strækker sig tusindvis af kilometer tværs over Brasilien – lige fra Brasiliens Atlanterhavskyst til grænsen ved Peru.

Det er ekspeditionens hovedmål at finde vanzolini saki-aben, men samtidigt vil forskerteamet foretage omfattende biologiske undersøgelser, hvor de vil samle data på fugle, reptiler, flagermus og andre pattedyr.

Selvom de har base i husbåden, benytter de sig også af moderne teknologier som droner og ekkolydoptagelser, video og fotografier i deres dataindsamling. Samtidigt vil ekspeditionen række ud til folk i de lokale samfund langs deres rute og involvere dem i regnskovens bevarelse. Alle undersøgelser bliver gjort offentligt tilgængelig direkte fra Amazonas.

”Vi ønsker at folk skal opleve regnskoven sammen med os og se, at naturvidenskab også er natureventyr,” siger Laura Marsh. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Den nyopdagede frø,  Ameerega shihuemoy. Over halvdelen af alle landlevende arter lever i regnskoven. Her findes især mange unikke padder, som trives i det fugtige miljø, og som ofte ikke findes andre steder. Foto: Marcus Brent-Smith/Crees Foundation

Ny giftfrø opdaget

​Ny giftig frø er blevet opdaget i et af verdens meste biodiverse områder – Manu nationalparken i Peru. Frøen er smuk, unik og har en imponerende intens yngelpleje.

En analyse tyder på, at der vil gå 300 før vi har opdaget alle træarter.

Det grønne ukendte

I en tid hvor verden bliver mindre og mysterierne færre, er verdens største regnskov et af de få områder, hvor vi stadig kan støde på grænserne for vores viden og for os selv.

Vi gøre stadig nye opdagelser i skovene

Vilde skovopdagelser

Gennem historien er mennesket med jævne mellemrum stødt på særligt fascinerende hemmeligheder i skovene. Læs om en lille håndfuld både gamle og nye skovopdagelser her.