Ny giftfrø opdaget

Ny giftig frø er blevet opdaget i et af verdens meste biodiverse områder – Manu nationalparken i Peru. Frøen er smuk, unik og har en imponerende intens yngelpleje. Opdagelsen viser, at det er vigtigt at passe særligt godt på biodiversitets-hotspots som Manu, hvis vi vil bevare kendte og ukendte arter.

Af Nikolai Lang, kommunikationschef

Forskere har opdaget en ny art af giftige frøer på amazonsiden af Andesbjergene i Peru. Det skriver onlinemediet Mongabay. Frøen er kun fundet ni steder i Manu nationalparken. Den lever op af bjergsiden i mellem 340 og 850 meters højde.

Arten er kendt som Amarakaeri giftfrøen og dens videnskabelige navn er Ameerega shihuemoy, mens den på lokalsprog er kendt som ’Harakmbut’ eller ’giftfrø’. Ameerega er et oprindeligt folk i regionen og navngivningen af frøen er en respektfuld hilsen til dem:

”Vi ønskede at gøre verden opmærksom på dette område, da vi navngav arten,” fortæller Jennifer Serrano, biologen, som har offentliggjort opdagelsen i tidsskriftet Zootaxa.

I Manu nationalparken i Peru kravler regnskoven fra floden Altre Madre de Dios op af en udslukt vulkan og bliver efterhånden til tågeskov, som slynger sig rundt om Andesbjergene.

Står man oppe på bjergsiden og kigger ud over skoven, vil man have udsyn til hver 9. af alle de fuglearter, der findes i hele verden, og et stykke af skoven på størrelse med en almindelig have vil have over 1000 forskellige arter af træer.

Manu regnes derfor for et af de mest biodiverse områder i verden.

Jennifer Serrano fortæller, at området desværre er truet af landbrug, minedrift, tømmerhugst og illegalt anlagte veje.

Frøens udseende er ikke så meget anderledes end andre inden for samme familie, men den har nogle klare karakteristika, der hjalp med at identificere den som en distinkt art.

Serrano fortæller til Mongabay:

”Dens skønhed er slående. Den har en sort ryg med cremefarvede og orange striber på langs og en blå bug med sort mønster. Den mangler nogle lysende markeringer ved forben og bagben som er typiske for andre giftige frøer”

Udover de morfologiske undersøgelser foretog forskerne også DNA-analyser for at bestemme den. De undersøgte også dens levesteder og fandt, at den foretrækker tilholdssteder med mange store sten, visne blade og stillestående vand, som den skal bruge til at yngle, da den som de fleste andre padder lægger æg uden æggeskal og derfor har brug for vand til at holde dem fugtige.

Ligesom andre giftige frøer er Amarakaeri giftfrøen en meget opmærksom forælder. Efter at hunnen har lagt sine æg i et hulrum eller i en hule, så vogter hannen over æggene og holder dem rene og fugtige. Når betingelserne er helt rigtige, bliver æggene udklækket og hannen bærer haletudserne ned til vandet hvor de kan udvikle sig i fred for rovdyr.

”En dag fandt vi en han som passede på 25 æg. Da jeg nærmede mig, udviste hannen yngelpleje ved at vender sig imod mig for at beskytte æggene. En overraskende adfærd, fordi det viser, at disse giftfrøer er villige til at ofre deres liv for at beskytte deres yngel,” forklarer Serrano.

Amarakaeri giftfrøen må lige nu kvalificeres som ”nært truet”, siger Serrano. Men hun understreger, at det kan bliver værre:

”Flere menneskelige forstyrrelser kan gå ud over populationen. Vores opdagelse viser, at der er stort behov for at beskytte denne type habitater.”

Over halvdelen af alle landlevende arter lever i regnskoven. Her findes især mange unikke frøer og andre padder, som trives i det fugtige miljø, og som ofte ikke findes andre steder. Derfor er det ekstremt vigtigt at bevare ”hotspots” som Manu nationalparken.