Det grønne ukendte

Amazonas har bevinget menneskers fantasi i århundreder, og fortsætter med at gøre det i dag. For i en tidsalder, hvor verden bliver mindre og mysterierne færre, er verdens største regnskov et af de få områder, hvor vi stadig kan støde på grænserne for vores viden og for os selv.

Af Anne Liv Eberlein, redaktør

Højt oppe fra luften ligner den næsten grøn marmor.

Verdens mægtigste flod slanger sig som årer i utallige, skinnende forgreninger igennem changerende nuancer af grønt – fra mørkt flaskegrønt til lysende mosgrønne pletter. Fra horisont til horisont, fra den ene ende af det sydamerikanske kontinent til den anden strækker den sig, verdens største regnskov med det nærmest legendariske navn, der som få andre smager af vildskab og eventyr: Amazonas.

Under det tætte, grønne bladtag, der dækker over 5.500.000 kvadratkilometer – et område knapt 128 gange så stort som Danmark - , gemmer der sig en fugtig, grøn verden af mangfoldighed, der ikke overgås af noget andet sted på landjorden. Utallige arter af planter, svampe, insekter, krybdyr, padder, fugle, fisk og pattedyr bebor dette gigantiske økosystem i komplekse og ultra-specialiserede fødekæder. Utallige er i dette tilfælde ikke en metafor: For selv i vores højteknologiske tidsalder kan forskere som regel kun gætte på, præcis hvor mange arter af den ene eller anden familie Amazonas mon er hjem for.

Som økosystem menes regnskoven at have eksisteret i op til 50 millioner år. Menneskelige civilisationer er kommet og gået i dens levetid, har beboet og ryddet dele af den, og er med tiden forsvundet igen, deres bygningsværker, viden og bedrifter opslugt af tiden og skoven med dens endeløse cyklus af liv, død og nyt liv.

Det er ikke videre mærkeligt, at Amazonas-regnskoven har stimuleret menneskers fantasi i århundreder, og fortsætter med at gøre det i dag – måske i dag mere end nogensinde. For i en tidsalder, hvor verden bliver mindre og mysterierne færre, er Amazonas et af de få områder, hvor vi stadig kan støde på det ukendte. På grænserne for vores viden, for vores moderne civilisation og for os selv. Inde i dette enorme, grønne vildnis kan der gemme sig hvad som helst, føler vi – og helt gal er den forestilling ikke.

Ifølge WWF opdager forskere i gennemsnit en ”ny”, ukendt art i Amazonas hver tredje dag. Blandt de seneste års nye bekendtskaber er der en ny abe-art, der spinder som en kat når den er tilfreds, en ny papegøjeart med skaldet hoved, og en lang række hidtil ukendte, farvestrålende edderkopper, frøer og orkidéer, for blot at nævne et par eksempler.

Hvor mange arter af træer vi kender i Amazonas, er der først i år blevet skabt et samlet overblik over. En forskergruppe brugte et helt år på at gennemtrawle hele verdens digitaliserede botaniske arkiver for optegnelser over træarter fra Amazonas. Over en halv million eksemplarer, indsamlet fra begyndelsen af 1700-tallet til i dag, blev gennemgået, og til sidst stod forskerne så med en liste på 11.676 kendte arter af træer, der vokser i verdens største regnskov. Men det betyder ikke, at vi dermed kender alle træarter i Amazonas. Faktisk langtfra:”Vores analyse tyder på, at vi nok ikke er færdige med at opdage nye træarter før der er gået tre århundreder mere,” udtalte Nigel Pitman, der er seniorøkolog på Chicago’s Field Museum og deltog i undersøgelsen.

Af og til støder vi også på hemmeligheder om vores egen art inde i Amazonas’ grønne dyb. De fleste vil huske et billede fra skoven, der gik verden rundt i 2011 – et luftfotografi, der viste en gruppe oprindelige folk i en lysning i brasiliansk Amazonas, der skød op mod et fly med bue og pil. Medlemmer af et folk, der tilsyneladende aldrig havde været i kontakt med den omkringliggende verden og dens moderne teknologi.

En anden serie af nyere, overraskende opdagelser fra de seneste år, der kaster nyt lys over menneskelig eksistens i Amazonas, handler om spor efter flere tusinder år gamle, store by- og landbrugsarealer inde i regnskoven. Forskerne mener nu, at sporene peger på, at præcolumbianske civilisationer levede meget tættere og dyrkede jorden og planterne i regnskoven i meget større omfang, end man hidtil har antaget, og endda havde ryddet forholdsvis store skovarealer, som i dag atter er dækket af tæt og uigennemtrængelig jungle.

Amazonas har således langtfra været en uforanderlig størrelse; med en livstid, der spænder over adskillige geologiske og klimatiske epoker er det næppe overraskende. Men igennem hele denne periode har den alligevel kunnet danne den evolutionære ramme for udviklingen af en livsrigdom, som vi stadig ikke forstår til bunds.

Ikke desto mindre er Amazonas nået til en farlig tidsalder: Den antropocæne epoke, som nogle videnskabsfolk nu overvejer at kalde denne tid. Epoken, hvor mennesket er blevet den mest prægende kraft på planeten – ligesom eksempelvis isen var det i istiden.

I de sidste årtier har vi mennesker gjort stort indhug i Amazonas’ store grønne ukendte. Siden 1950’erne er omkring 20% af Amazonas’ areal blevet ryddet for skov. I de sidste ca. 10 år er skovrydningsraten faldet en del, særligt i Brasilien, hvor to tredjedele af Amazonas ligger. Men tal fra de sidste par år viser, at der nu igen lader til at foregå tiltagende skovrydning i brasiliansk Amazonas. Og også i andre Amazonas-lande er der tendenser, der giver anledning til bekymring. Eksempelvis i Ecuador, hvor regeringen tidligere i år gav grønt lys for nye olieboringer i nationalparken Yasuni, der omfatter store dele af ecuadoriansk Amazonas. De faldende globale oliepriser skaber økonomiske vanskeligheder for landet, der får 50% af sine indtægter fra olie – så for at lukke hullet i statskassen tillod regeringen efter stor debat boringer efter mere olie i regnskoven.

Størstedelen af skovrydningen i Amazonas i dag er dog ikke drevet af olie, men af kvægdrift, der alene står for mindst 70% af skovrydningen her. Den globale efterspørgsel på kød er stor og voksende, og pladsen til kødproduktion – og produktionen af soja til husdyrfoder – tages ofte fra regnskoven. Også store infrastrukturprojekter, minedrift og illegal tømmerhugst gør indhug i verdens største regnskov.

Samtidigt er der også nye udviklinger, der giver håb. Flere skove end nogensinde før er i dag under bæredygtig forvaltning og andre former for beskyttelse. Lande som eksempelvis Costa Rica er lykkedes med at gøre regnskoven til noget, der bidrager til landets økonomiske udvikling frem for at stå i vejen for den. I den store globale klimaaftale, der blev indgået i Paris sidste år, står skovbevarelse som en central del af kampen mod klimaforandringerne, og det samme gælder i de 17 nye Verdensmål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i FN i september 2015.

Hvorvidt vi om 300 år vil kende alle arter af træer i Amazonas, eller om vi vil have ødelagt mange af Amazonas’ hemmeligheder, inden vi nåede at lære dem at kende – det vil derfor i høj grad afhænge af os, og om vi lever op til vores mål om at finde mere bæredygtige måder at indrette vores samfund.

le@verdensskove.org