Soja-gigant bag store skovødelæggelser blokerer for bedre beskyttelse af tropisk skov
Sidste år afslørede Verdens Skove, at den amerikanske soja-gigant Cargill, der blandt andet leverer soja til den danske landbrugsindustri, driver skovødelæggelser i Sydamerika. Cargill har lovet at tage ansvar, men nu viser ny rapport, at virksomheden både har undladt at forbedre sin egen praksis og endda aktivt modarbejder tiltag for bedre beskyttelse af tropiske skove i Brasilien.