Skovbrande spiller ind i det bolivianske præsidentvalg

I Bolivia har skovbrande hærget i mange måneder. Samtidig er der afholdt præsidentvalg, hvilket har ført til uroligheder i landet. Skovbrandene udgør et element i utilfredsheden med den siddende regering og Evo Morales’ fortsatte præsidentpost. Men vil det politiske alternativ være bedre for den bolivianske natur?

Af Pernille Meier

Ifølge den bolivianske NGO Fundación Amigos de la Naturaleza (FAN) er der i Bolivia per 18. september brændt 4.1 millioner hektarer siden januar 2019. Tallene er baseret på analyser af satellitfotos fra NASA. Brandene har særligt hærget i regionen Chiquitania i det østlige Bolivia, som hovedsageligt består af tropiske savanner. En konsekvens heraf er svækkelsen af det rige dyreliv i regionen. Det er blevet vurderet at mere end 2.3 millioner dyr er gået til i brandene alene i de fredede områder. Men det er ikke kun dyrelivet der påvirkes af skovbrandene, pointerer André Mildam, landekoordinator for Bolivia hos Verdens Skove. “De 4.1 millioner er ikke kun skov der er brændt, det er også landbrugsafgrøder og andre indtægtskilder, så folk har mistet deres levevilkår” forklarer André Mildam.

For et par uger siden kom regnen til Bolivia. Tørtiden havde ellers fortsat og varet længere end normalt, hvilket skabte omstændigheder for at skovbrandene kunne fortsætte. Dertil havde urolighederne efter præsidentvalget den 20. oktober medført, at der ikke blev holdt så meget øje med afbrændingerne. Det reaktiverede brandende i Santa Cruz og Beni som ligger i henholdsvis midt- og nordlige Bolivia. Det har specielt været i områder hvor nye beboere er kommet til, som særligt har været udsatte. Kombinationen af nye beboere og inddragelsen af nationale områder til bosættere fra andre regioner har givet frit slag til skovrydning og afbrænding. Disse nationale områder er ellers i grundloven udlagt til permanent skov. Også omkring oprindelige folks territorier er skov blevet afbrændt. De oprindelige folks områder er overdraget til oprindelige folks organisationer, men hvis der ikke er tilstedeværelse i områderne, i form af landsbyer, bliver disse hurtigt anset som ingenmandsland.

Vækst og regeringsstøtte

Den bolivianske regering havde i de senere år valgt også at fokusere landets økonomiske vækst på agroindustrien, såsom landbrug, ris, sukker, solsikke, og særligt soja og oksekød. Regeringen har en ambition om at Bolivia skal blive en stor agrofaktor i Sydamerika. Denne regeringsstøtte har blandt andet betydet, at landmænd og bønder er blevet tildelt jordområder til landbrug, som ellers har været områder med permanent skov. Denne udvikling harmonerer ikke med hensigten i Moder Jord lovgivningen, the Law of the Rights of Mother Earth, der blev vedtaget i 2010. Denne tilkendegiver miljøets og jordens vigtighed, og tildeler naturen rettigheder. Men regeringens fortsatte fokus på økonomisk vækst, og dermed fokus på agroindustrien, er sket på bekostning af skovrydning og blandt andet af områder med permanent skov og oprindelige folks områder.

Bolivia har i de seneste mange år oplevet høj økonomisk vækst, og det har været en succes for regeringen. Relativt til andre sydamerikanske nationer har Bolivia set pæne vækstrater på fire til seks procent årligt de seneste ti år. Der er særligt blevet investeret i infrastruktur, hvilket understøtter aktiviteter der driver skovrydning. Investering i infrastruktur forbedrer mulighederne for at udvinde mineraler og naturgas fra undergrunden og det kobler Bolivia mere sammen, således at nye regioner og skovområder kommer under pres. En del af investeringerne kunne i stedet have været brugt til for eksempel at øge kvaliteten af uddannelse. Ellers kunne de investeres i at udvikle sektorer, der tilfører varer fra Bolivia mere værdi via forarbejdning, i stedet for at fælde skov for at skabe indtægt fra ekstraktion af råvarer og relativt uforarbejdede landbrugsvarer. Skovbrandene og skovrydningen er derfor blevet et element i det politiske landskab i Bolivia, hvor skovbrandene og årsagerne hertil for mange bolivianere er endnu et eksempel på MAS regeringens og tidligere præsident Evo Morales’ ligegyldighed over for naturen, miljøet og de folk der bor i områderne.

Valget i Bolivia og uroligheder i gaderne

Bolivia gik til valg d. 20 oktober og den siddende regering blev udråbt som vinder efter et kaotisk valgforløb, hvor det længe så ud til et tæt opgør mellem Bolivias siddende præsident Evo Morales og udfordren Carlos Mesa. En efterfølgende revision viste store uregelmæssigheder i valghandlingen og medførte blandt andet at den siddende præsident og de fleste ministre, efter stort pres fra civilsamfundet, indgav deres afskedsbegæringer. Processen har været debatteret, men faktum er, at en midlertidig regering blev udnævnt. Et andet trist faktum er at 33 mennesker mistede livet under de efterfølgende uroligheder.

Et nyt valg er udskrevet til april måned. Carlos Mesa har annonceret, at han stiller op igen. Mesa har tidligere været præsident i Bolivia og har arbejdet som journalist. Han har i sit valgprogram ikke udfordret den nuværende økonomiske politik og dermed vil et eventuelt regeringsskifte umiddelbart ikke medføre drastiske ændringer i forhold til landbrug, naturgas og mineri. Dog har Mesa i sit valgprogram sat rammen for at diversificere den bolivianske økonomi og i højere grad satse på andre sektorer: Service, turisme og forarbejdning.

Ydermere har Mesa ført sin valgkamp på at ville bekæmpe korruption, hvilket i høj grad er forbundet med skovafbrænding, tab af biodiversitet og oprindelige folks rettigheder.

Under de tre ugers uroligheder trådte nye potentielle kandidater til præsidentposten frem: Fra den bolivianske højrefløj i form af Luis Camacho og fra den bolivianske venstrefløj er det muligvis senatsleder Eva Copa eller Coca-bøndernes leder Andrónico Rodriguez. Endnu har ingen af de nye kandidater præsenteret deres programmer.

Skovbrandene blev flere gange nævnt blandt årsagerne til de civile protester og har sat sig som en af de sager, som kommende præsidentkandidater bliver nødt til at forholde sig til.

Til trods for dette er der ikke umiddelbart grund til at tro, at der vil ske drastiske ændringer til fordel for de bolivianske skove på den korte bane, uanset om det bliver MAS eller Comunidad Ciudadana eller en tredje, der vinder valget, vurderer André Mildam og uddyber: “Det vil både kræve at der tages store politiske beslutninger og at disse bliver udført af et notorisk korrupt regime. Men den folkelige opbakning til at bekæmpe skovbrandene har medført at skov, oprindelige folk og biodiversitet blev og bliver en faktor i valgkampen”.

De udfordringer, skovene står over for i Bolivia, vil ikke forsvinde på kort sigt. Det er grundlæggende et spørgsmål om, at den bolivianske befolkning søger at opnå økonomisk udvikling, og det er nemmest at starte med hvad man kan og allerede har; jord, råvarer og landbrug. Men et fornyet fokus på at udvikle andre økonomiske sektorer og international opmærksomhed omkring skovrydningsproblematikker og skovbrande skaber plads til forhåbninger. Ikke mindst den fornyede opmærksomhed blandt bolivianerne om hvilken fantastisk natur og biodiversitet landet indeholder, og at denne er truet, skaber grund til forsigtig optimisme.

Verdens Skoves arbejde i Bolivia

På trods af skovbrande og valget, som har medført omfattende uroligheder i flere større byer, så fortsætter Verdens Skoves arbejde i Bolivia. Bolivias skove, oprindelige folk og fattige folk bosiddende på landet står som skrevet ovenfor stadig over for de samme trusler, lige meget hvilket parti der vinder valget. Verdens Skove vil fortsat samarbejde med lokale organisationer og autoriteter i Bolivia med henblik på at stoppe skovrydningen og styrke oprindelige folks rettigheder.

Du kan læse mere om Verdens Skoves arbejde i Bolivia her.

Du kan blive medlem og støtte Verdens Skoves arbejde for at stoppe skovrydning og styrke oprindelige folks rettigheder her.