Ny rapport: Bolivias præsident bør undersøges af den amerikanske menneskerettighedskommission

En række organisationer kritiserer Bolivias præsident for at sige ét, men gøre noget andet, når det kommer til miljøpolitik. De har nu fremlagt en rapport for den amerikanske menneskerettighedskommission, der viser, hvordan hans politik brænder skove og gør oprindelige folk hjemløse og syge.

Af: Sally Jensen

I en ny rapport præsenteret af CEJIS kommer organisationer med et opråb til den amerikanske menneskerettighedskommission om at gå Bolivias lovgivning efter i sømmene. På trods af Bolivias præsident Evo Morales’ udtalelser om, at han vil standse de hærgende skovbrande i landet, er det hans egen lovgivning, der har givet anledning til skovbrandene, påpeger rapporten.

Morales har været Bolivias præsident siden 2006 og blev i begyndelsen af sit embede kendt for at tale naturens og Moder Jords sag. I forbindelse med sommerens skovbrande har han også, i modsætning til Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, accepteret udenlandsk hjælp til at få slukket brandene, og udtalt, at hvis ikke de slukkes, er der mennesker, der mister hele deres livsgrundlag.

Nu kritiseres han dog for at udøve en politik, der strider direkte mod naturbeskyttelse og beskyttelse af oprindelige folks rettigheder. Rapporten henviser blandt andet til regeringens økonomiske plan fra 2016, der fremsætter en målsætning om at udvide landbruget med mere end 1 million hektar inden 2020, og så sent som i juli måned udsendte Morales et dekret, der tillader skovrydning på op til 20 hektar for at inddrage arealer til landbrug. Før var grænsen 5 hektar.

“Alt i alt har de politiske prioriteter skabt incitament til at konvertere de skovområder, der er blevet afbrændt i år, men også tidligere”, siger André Mildam, landekoordinator og rådgiver hos Verdens Skove, og tilføjer: “Eftersom der ikke er blevet lavet ændringer i den økonomiske udviklingsplan eller lovgivning på trods af brandene, virker det ikke til, at den bolivianske regering er helt utilfreds med situationen.”

Siden 2000 er mere end 3,5 millioner hektar bolivianske naturarealer blevet afskovet. Derfor beder organisationerne bag rapporten nu den amerikanske menneskerettighedskommission om at gå ind i sagen.

Lover guld og grønne skove

Morales er Bolivias første præsident, der stammer fra oprindelige folk. Han har ofte talt om vigtigheden af at beskytte ‘Pachamama’, Moder Jord, og under hans embede har Bolivia indført en lov, der giver naturen rettigheder som retten til liv, regeneration, biodiversitet og ren luft.

Hans løfter om at passe på naturen virker dog tomme i lyset af hans faktisk førte politik. Siden årtusindeskiftet er Bolivias afskovede arealer mere end fordoblet. Efter sommerens brande er 27 områder, der er bosat af oprindelige folk, blevet berørt i en grad, så befolkningen mangler mad, vand og bliver syge af røgforgiftning. I værste tilfælde må de forlade de territorier, deres familier har levet i gennem generationer.

På samme måde som i Brasilien bliver naturområderne i Bolivia ryddet og skovene brændt for at udvide landbrugsarealer. Ifølge FN’s udviklingsprogram er landbrug til afgrøder og husdyr det, der forårsager allermest skovrydning.

Ved ikke at ændre en lovgivning, der åbenlyst forårsager skovbrande, synes Morales’ politiske kurs i højere og højere grad at minde om den kritisable miljøpolitik, som Bolsonaro fører i Brasilien.