Nyhed -
Valget i Bolivia – hvad betyder det for skoven?
Bolivia har den 18. oktober gennemført valg et år efter, at det i oktober 2019 blev aflyst, og den daværende præsident, Evo Morales, flygtede fra landet. Vinderen er ikke desto mindre hans parti, MAS, der nu har Luis Arce i spidsen. Med partiets linje overfor naturen, ser skovene i landet ud til blive blandt valgets store tabere. Spørgsmålet er, om det kunne have set anderledes ud, hvis en af de andre kandidater havde vundet.
Af Lisbet Christoffersen
Evo Morales parti, MAS (Movimiento Al Socialismo) med Luis Arce i spidsen har vundet valget i Bolivia. Valget var det første efter, at Evo Morales blev tvunget fra præsidentposten i november 2019. Valget har været udsat adskillige gange, senest på grund af COVID19, og det har ledt til bekymring i oppositionen om den midlertidigt udpegede konservative præsident, Jeanine Áñez, ville fastholde magten. Den 10. oktober trak hun sig fra posten, og valget blev afholdt som fastsat. Desværre har miljø og natur ikke præget valgkampen, selvom både landets biskopper og miljøorganisationer har presset på for at fremme denne dagsorden. Derimod har kandidaterne forsøgt at give en vision for, hvordan landet kan komme ud af den økonomiske krise i kølvandet af COVID19-pandemien. Tingene hænger dog uløseligt sammen, og hvem, der skal have adgangen til Bolivias naturressourcer, er en grundlæggende strid i landet, som både råder over olie og gas, lithium og en stigende produktion af gen-modificeret soya til eksport. Skovene er under hårdt pres på grund af minedrift, olieboring og ikke mindst skovrydning til fordel for landbrug. Aktuelt hærger påsatte skovbrande lavlandet og varsler en katastrofe for skovene på linje med sidste års, hvor et skovareal på størrelse med over halvdelen af Danmark brændte og over 2,3 mio dyr omkom, herunder talrige jaguarer. Det er også i lavlandet hvor Verdens Skoves projekter gennemføres i samarbejde med oprindelige folk og bolivianske miljøorganisationer.
Vinderne
Det er Luis Arce, fra Movimiento Al Socialismo (MAS), Evo Morales’ parti, der nu står til at blive landets næste præsident. Luis Arce var økonomiminister under Morales og dermed kraftigt involveret i de beslutninger der har med økonomisk udvikling at gøre. Hans vicepræsident Davd Choquehuanca, der var udenrigsminister under Morales indtil 2017, er opfattet som en af de stærkeste eksponenter for Pachamamisimo, som er tankegangen om, at moder jord også har rettigheder og dermed værende mere positiv overfor natur og miljø end andre MAS-politikere. Partiet er kendt for deres ’moder jord’ retorik, men den reelle økonomiske politik har specielt de seneste seks år været særdeles proaktiv i forhold til ’agro-ekstraktivisme’. Ambitiøse mål blev sat for udvidelsen af landbrugsarealet til blandt andet dyrkning af soya, kvægproduktion og biobrændsel på bekostning af skoven, og en alliance etableret med agro-industrien frem for med de mindre bønder. Også udnyttelse af oliereserver i beskyttede områder blev tilladt, og MAS har ført en hård linje overfor miljø- og rettighedsorganisationer, udenlandske som bolivianske. En brutal indgriben i en protest ledet af oprindelige folk fra lavlandet, som er direkte truet på deres livsgrundlag af den førte politik, ledte til åben konflikt med regeringen, som de ellers støttede i starten. Vreden er stadig stor, og Arce skal ikke forvente opbakning fra oprindelige folk i lavlandet. Til gengæld støttes partiet af mange af de langt mere talrige højlandsfolk, både på landet og i byerne. MAS’ omfordelingspolitik sikrer nemlig at en større andel af indtægterne fra udnyttelsen af landets ressourcer kommer befolkningen til gode. MAS er tydeligvis mere rød end grøn.
De andre kandidater
Udover MAS var der ved valget to andre kandidater, der er værd at nævne.
Carlos Mesa og partiet ‘Borgerfællesskabsfronten’ (El frente Comunidad Ciudadana, CC) var spået gode chancer for at vinde valgets anden runde. Partiet har i deres kampagne udtalt, at de vil ophæve nogle af de love, som truer miljøet mest, herunder MAS’ udvidelse af retten til at rydde skov til landbrug. Mesa har også som den eneste kandidat deltaget i klima-COP 25, og partiet tæller blandt sine aktive medlemmer både rettigheds- og miljøaktivister. Den mest prominente er vice præsidentkandidat Gustavo Pedraza. Partiet var således det mest ’udvindings-moderate’ og klimaorienterede, men forslagene til en anden vej ud af den økonomiske krise som Boliva står i nu, var relativt få.
Luis Camacho fra ’Vi Tror’ (CREEMOS) repræsenterede i valget den agro-industrielle elite i lavlandet. Han har ikke ytret sig om miljømæssige emner, men ønsker derimod at fortsætte en politik til fremme af agro-industrien, ikke ulig den som blev ført af MAS, selvom CREEMOS definerer sig selv i ideologisk modsætning til MAS.
Hvad nu?
Grundlæggende ønsker MAS og CC en ’keynesiansk’ løsning med statslige investeringer til at booste økonomien, mens CREEMOS har ønsket at fremme forholdene for erhvervslivet og private investorer. Men uanset partifarve så har både dem yderst til venstre og yderst til højre et stort ønske om fortsat at udnytte og/eller konvertere landets naturressourcer, selvom det allerede nu står slemt til for skovene og økosystemerne. For skovene er der et spagt håb i, at MAS ikke længere har to-tredjedele flertal i kongressen, og dermed skal partiet forhandle lovgivningen igennem. Her kan en uhellig alliance mellem MAS og CREEMOS sikre fortsat udnyttelse og konvertering af naturen, mens en alliance mellem MAS og CC ville pege imod at afsøge alternativ økonomisk udvikling i andre sektorer.
Sidste års protester i forbindelse med de massive skovafbrændinger har vist, at de unge bolivianere ikke bare vil se til, mens skovene brænder. Der er dog meget økonomisk på spil for Bolivia, og der skal stærke alternativer til for at ændre den fortsatte konvertering af skove til landbrug. Spørgsmålet er nu om Luis Arce og hans vicepræsident, David Choquehuanca vil fortsætte i sporet på Evo Morales og Alvaro Garcia Linera med et kortsigtet fokus på økonomisk vækst, eller om de vil forsøge at finde deres eget politiske projekt.