Skildpadder trues af æggetyve i Bolivia – miljøforkæmpere kommer til undsættelse

I december 2017 udsatte miljøforkæmpere 2.500 babyskildpadder af arten gulnakket skildpadde (Podocnemis unifilis) i floden Maniqui i Bolivia. Denne skildpaddes kød og æg jages til menneskeligt forbrug. Mellem august og september 2017 beslaglagde de bolivianske myndigheder 50.000 skildpaddeæg. Som følge af miljøforkæmpernes arbejde har den gulnakkede skildpaddebestand set fremgang. Det skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay.

Af Toke Laursen

Om morgenen d. 9. december 2017 var miljøforkæmpere, børn, forældre, andre voksne, myndigheder og parkbetjente samlet ved bredden af Maniqui floden i San Borja i Bolovias Beni departement. Her udsatte de 2.500 skildpaddeunger.

Skildpaddeungerne tilhører en art af flodskildpadder, der er klassificeret som sårbar af IUCN (World Conservation Union), den gulnakkede skildpadde (Podocnemis unifilis). Arten udsættes for krybskytteri både på de voksne skildpadder og på deres æg, som sælges til menneskeligt forbrug.

50.000 skildpaddeæg beslaglagt

Under en række razziaer mellem august og september 2017 beslaglagde myndighederne flere end 50.000 skildpaddeæg fra krybskytter i Beni. Jagten og æggetyverierne udgør den største trussel mod den gulnakkede skildpadde.

Projektet, der står bag udsættelsen af skildpaddeungerne, hedder Quelonio Projektet, og det forsøger at hjælpe skildpaddebestandene med at komme sig. Projektet har udsat 70.000 babyskildpadder i Maniqui floden i Beni departementet siden 1992.

Quelonio Projektet har udsat 70.000 babyskildpadder i Maniqui floden siden 1992. Foto: Quelonio Projektet og EBB reservatet

Den gulnakkede skildpadde er vigtig for økosystemet i bolivianske Amazonas, forklarer Federico Moreno, leder af Center for the Investigation of Aquatic Resources (CIRA) ved Autonomous University of Beni (UAB). Skildpadden er følsom overfor miljømæssige forandringer, og den fungerer derfor som en biologisk indikator til at bestemme og måle variationer i økosystemet. Ifølge Moreno er den samtidig en vigtig del af økosystemets næringscyklus, da den ”som en hovedsageligt frugtædende art går ind i oversvømmede skove og bliver en vigtig spreder af frø i bolivianske Amazonas," sagde Moreno.

Bolivia har indført lovgivning og håndhævelse for at forhindre tyveri af skildpaddeæggene. Alligevel er det stadig almindeligt at finde æggene på markeder og i restauranter i Beni departementet.

Mere end 25 års dedikeret arbejde

Quelonio Projektet startede i 1992 og har i mere end 25 år været dedikeret til at redde den gulnakkede skildpadde i Bolivia.

Projektet er forankret i biosfærereservatet Beni Biological Station (EBB).

EBB reservatets parkbetjente er ansvarlige for forsigtigt at indsamle æggene, som skildpadderne lægger på bredden af Maniqui floden. De overflytter derefter æggene til en kunstig strand, som de bevogter sammen med indfødte folk fra ni forskellige Tsimané fællesskaber, der lever omkring det beskyttede område.

"For at kunne gøre fremskridt med projektet er parkbetjentene nødt til at gøre en ekstra indsats," siger Carola Vaca, leder af EBB reservatet til Mongabay Latam.

"Det er fordi, de kombinerer deres patruljeringsrutiner med de aktiviteter, som initiativet kræver. Det inkluderer at gøre ting som at indsamle æg for at flytte dem til de kunstige strande, og desuden beskyttelse og pleje af rederne, for at undgå tyveri fra medlemmer af de lokale fællesskaber," fortsætter Vaca.

Kunstig strand lavet af parkbetjente fra EBB reservatet. Foto: Quelonio Projektet og EBB reservatet

Ulovlig handel med æg

Miljøloven i Bolivia foreskriver fængsel i op til tre år for enhver, der bliver sigtet for at tage eller sælge arter af vildt dyreliv. En separat artikel i straffeloven fastsætter en maksimumstraf på seks år for at beskadige eller ødelægge statslig ejendom eller nationale skatte, en kategori der inkluderer truet dyreliv såsom flodskildpadder.

Federico Moreno fortæller Mongabay Latam, at flodskildpaddeæg også bliver taget fra Camiaco fællesskabet i kommunen Loreto i Beni departementet. "Myndighederne indikerer, at omkring 3 millioner æg og godt 100 skildpadder forlader området årligt. Det er en af de største trusler mod denne art," siger han.

Camiaco fællesskabet afholder en skildpaddemesse som del af byens årsdag, og mange af retterne, der tilbydes hvert år, har skildpadder som en central del af måltidet.

Æg til salg og lokale skikke

Det er blandt andet medlemmer af Tsimané fællesskaberne, der stjæler æg. Nogle af de medlemmer, som ikke er en del af Quelonio Projektet og arbejder sammen med parkbetjentene, kan finde på at udnytte miljøforkæmpernes arbejde. Når miljøforkæmperne ser til skildpaddernes reder om natten og vender tilbage en time efter, har tyvene stjålet æg i mellemtiden.

Den gulnakkede skildpaddes æg er mellem 60 og 90 dage om at udklækkes. Foto: Quelonio Projektet og EBB reservatet

Medlemmer af Tsimané har lovmæssig ret til at tage skildpaddeæg til lokalt forbrug i henhold til deres skikke og brug. Men en stor procentdel af disse æg ender på de lokale markeder i San Borja, ifølge veteran parkbetjent, Jhonny Mano, som har deltaget i Quelonio Projektet i 22 år.

"Vi leder efter en balance, så folk har et harmonisk liv sammen med skildpadderne, og de spiser æg, som del af deres skikke, men så de også bevarer dem og garanterer skildpaddernes levedygtighed," siger Carola Vaca til Mongabay Latam.

Bevarelse og oplysning

Quelonio Projektet søger at gøre opmærksom på og oplyse den lokale befolkning, så de forstår, at hvis der ikke gøres noget for at sikre bevarelsen og den bæredygtige forvaltning af den gulnakkede skildpadde, kan arten forsvinde, forklarer Vaca til Mongabay Latam.

Et studie, der endnu ikke er publiceret, krediterer Quelonio Projektet for at bidrage til den gulnakkede skildpaddebestands fremgang på 5,4 procent i EBB reservatet og siger, at projektets indvirkning "endda kan blive større, hvis indsamlingen af æg øges." Studiet blev ledet af forskere fra Institute of Ecology ved Higher University of San Andrés i hovedstaden La Paz.

Verdens Skove arbejder for bevarelsen af biodiversitet og har blandt andet projekter i Bolivia. Læs mere om Verdens Skoves arbejde i Bolivia her.