Verdens Skove tager til COP25 for skovene

Verden er brandvarm, og der er katastrofealarm før COP25 i Madrid. To nye rapporter understreger, at det står slemt til for fremtiden, og det kun kan gå for langsomt med at gøre noget. Verdens Skove tager til COP25 i Madrid for at kæmpe for skovene og klimaet.

Det er igen blevet tid til klimatopmøde. Denne gang hedder det COP25, og det kommer til at foregå i Madrid, da Chiles regering aflyste mødet på grund af folkelige demonstrationer imod ulighed, og der vil igen være fokus på handling og implementering af Parisaftalen. Verdens Skove tager med, og et af de emner, teamet især vil koncentrere sig om, er den såkaldte artikel 6. Den artikel handler om markedsmekanismen for kvoter og aflad for udledning, som ikke er blevet forhandlet færdige siden klimatopmødet i Paris. Markedsmekanismen skal sætte rammerne for, at et land kan producere en reduktion i deres udledninger, som de siden kan sælge til et andet land.

Gry Bossen, politisk koordinator for Verdens Skove, der skal med til COP25, forklarer, at netop markedsmekanismen bliver et vigtigt emne i forhandlingerne.

“Det er virkelig noget, der er uenighed om, da der er mange forskellige interesser på spil. Der er blandt andet stor uenighed om, hvem der skal have lov til at tælle de producerede reduktioner med i deres CO2 regnskab. Det vil være et stort problem, hvis man vælger en løsning, hvor det bliver muligt for landene at lave dobbelt bogføring af udledningen. Det vil sige, hvis et land kan købe kvoter af et andet, men reglerne gør det muligt for begge lande at medregne selvsamme reduktion. For det vil underminere hele ambitionen med Paris-aftalen” siger hun.

“Et stort slagsmål er om kvoterne tilbage fra Kyoto-protokollen skal kunne overføres til den nye aftale. Den eksisterende, markedsmekanisme, (CDM) der går tilbage til Kyoto-protokollen, har ikke været en success. Salget af kvoter under denne mekanisme har vist sig ikke at have ført til reduktioner, hvilket egentlig var formålet med den. Derfor ser vi ingen grund til at videreføre hverken regler eller de producerede kvoter fra den mekanisme til en ny mekanisme,” forklarer Gry Bossen, og fortsætter:

“Vi vil samtidig kæmpe for, at det ikke bliver muligt at handle med kvoter produceret i skovene. Skov-kvoter kan udvande Parisaftalens ambitioner med for mange kvoter, så alt for mange lande ville kunne købe sig fra deres reduktioner. Det ville sige at stående skov kunne blive en undskyldning for ikke at skære ned på udledningen andre steder.” Forklarer Gry Bossen og understreger, at det har vi simpelthen ikke plads til i det globale CO2-budget. “Samtidig er det også op til diskussion, hvem der ejer skovene,” forklarer hun og henviser til eksempelvis oprindelige folks skove, hvor nogle folk vil stille spørgsmål ved ejerskabet, hvis der bliver solgt kvoter produceret i deres skove.

“Hvis vi skal sikre ambitionerne i Parisaftalen er det vigtigt, at der bliver lavet nogle robuste regler, der sikrer at mekanismen reelt bidrager til reduktion af klimagasser og ikke bare fungerer på papiret,” forklarer hun.

Deadline for tipping point måske overskredet

Forud for topmødet ligger der to dugfriske rapporter fra FN’s Miljøprogram UNEP, der konkluderer, at vi er i noget nær klima-undtagelsestilstand. Den første hedder Emissions Gap Report, 2019. Den viser, at landenes CO2 reduktionsmål ikke har levet op til de mål, der blev sat i Parisaftalen. Tværtimod er udledningen af drivhusgasser steget med 1,5 procent siden sidste år. Den anden, Production Gap Report, 2019, påpeger, at vi står overfor seriøse klimaudfordringer, der kan være økonomisk ødelæggende og true fødevareforsyningen og forværre biodiversitetskrisen yderligere, da vi ikke har handlet i tide. Samtidig har et samlet hold klimaforskere konkluderet til videnskabsmagasinet, Nature, vi er ved at være nået deadline for the tipping point, hvis vi da ikke allerede har passeret grænsen for hvad atmosfæren kan bære. Rammer vi tipping point er forudsigelserne, at flere ukontrollable klimabegivenheder går i gang, og det kan sende jordens klima ind i en spiral af opvarmning og selvforstærkende konsekvenser. I så fald er der ingen, der med sikkerhed kan sige, hvad der kommer til at ske.

Derfor er det ifølge Gry Bossen bydende nødvendigt, at vi handler.

“Man bør gribe til de hurtigste og mest effektive løsninger først. Her er bevaring af alle eksisterende skove enormt vigtigt. Det er ligesom at man standser ulykken, før man begynder at give førstehjælp. For selvom man eksempelvis planter træer går der år før de vokser op, mens der udledes enorme mængder CO2 fra skovrydning nu og her. Skovrydning alene står for op mod 20 procent af den globale CO2 udledning, hvilket er lige så meget som EUs samlede udledning. Standsning af skovrydning er dermed en billig og effektivt måde at gøre noget hurtigt,” forklarer hun. Hun understreger, at det skal ske sammen med tiltag på en lang række områder, og at der ikke findes én, nem løsning på problemerne.

COP25 starter på mandag d. 2. december og løber frem til d. 13. december. Udover Gry Bossen tager leder af international afdeling, Jakob Kronik, med på COP´en for at arbejde for, at skoven og de oprindelige folks rettigheder sikres bedst muligt i aftalerne.