​Verdens Skove hylder, at Danmark har underskrevet Parisaftalen

Kommentar af Gry Bossen, Verdens Skove

I fredags den 22. april skrev over 170 lande under på Paris. Aftalen blev underskrevet ved et storstilet event i New York på selveste Moder Jords Dag. Det er en rekord af lande, der skriver under på åbningsdagen, og langt flere end de annoncerede 150 lande. De få lande, der endnu ikke har skrevet under, har et år til at gøre dette.

Blandt de lande, der skrev under på aftalen i fredags, var USA, Kina, Indien, Indonesien, Papua New Guinea, Congo, Brasilien - og altså Danmark.

Aftalen træder først i kraft når den er blevet godkendt af mindst 55 lande - eller af nok lande til at de tilsammen står for mindst 55% af den globale CO2 udledning.

Næste skridt er selve ratificeringen. At ratificere aftalen vil sige, at landene skal gå hjem og lave en plan for, hvordan de vil efterleve og implementere denne aftale.

Den skal skrives ind i landets strategier og der skal gøres rede for og regnes på, hvordan det vil kunne lade sig gøre og hvordan landene bidrage til at indfri målene i aftalen.

Først når landenes endelige planer er meldt ind, så har de rigtigt ratificeret aftalen.

Aftalen er ikke 100% lovmæssigt bindende. Men det er et juridisk instrument. Med rekordfremmødet i New York og med det momentum der er lige nu, håber man, at ratificeringsprocessen også vil ske lynhurtigt, så aftalen kan træde i kræft så hurtigt som muligt - måske allerede inden 2020.

Næsten 10 lande meldte allerede deres ratificeringsplaner i New York. Især små østater har en oversvømmende grund til at skynde på processen og få sat aftalen i gang med det samme.

Det forlyder, at Obama regeringen allerede er sat i gang for at nå det inden Obama træder af, fordi de frygter, at en republikansk regering ikke vil ratificere den. Man har ikke glemt erfaringerne fra Kyoto-protokollen, forgængeren for den nye klimaaftale. Her underskrev USA, men ratificerede aldrig.

EU derimod er på dette punkt langsommere. Før EU samlet kan ratificere aftalen, skal alle medlemslande ratificere aftalen individuelt. Før de kan eller vil gøre det, skal EU fordele CO2-udledninger. Og det kan godt gå hen og blive yderst kompliceret. Nogle frygter, at det vil tage op til to år.

Hvorfor er aftalen så vigtig:

Parisaftalen indeholder en mekanisme, der skal beskytte både natur og de oprindelige folk.

Desuden har aftalen haft en enorm signalværdi. Hele verden vil det her. Hele verden anerkender de menneskeskabte klimaforandringer og vil stå sammen om at kæmpe imod. Det har fået mange investorer til at flytte deres penge væk fra kul, og vi ser allerede flere miner gå konkurs. Ligeledes flyttes der investeringer væk fra olie. Virksomheder og investorer satser nu på bæredygtige teknikker og strategier. At vi så lige skal diskutere et par gange mere, hvad dette reelt set er - det er en anden historie.

Derudover er aftalen vigtig, fordi så stort et antal lande forpligter sig til at gøre en aktiv indsats mod klimaforandringer og til at donere penge til omstilling og hjælp til de hårdest ramte lande. Landene skal, selvom der ikke er en juridisk straf, stadig stå til regnskab for deres indsats mod klimaforandringerne.