Hvordan kan skovene redde klimaet?

Blandt miljøorganisationer, politikere og forskere er der de seneste år kommet et stadig større fokus på skov og økosystemer som løsning på verdens klimaproblemer. Det er en udvikling, der åbner for mange positive tiltag for verdens skove, men som også kan have bekymrende aspekter.

Af Gry Bossen, politik og frivillig koordinator i Verdens Skove.  

Skov og klima er nært forbundet. Ikke nok med at skoven er et af de største lagre af kulstof i verden. Træer, både unge og gamle, udgør også et af de største naturlige optag af CO2 fra atmosfæren.

Blandt forskere og miljøforkæmpere er der mange, der fremhæver skoven som en af de bedste løsninger, både for klimaet, for miljøet og for de tusindvis af mennesker, der lever i eller nær skov. “For det første er skovrydning en stor kilde til CO2-udledninger,” fortklarer Jonas Appelt, klima-talsperson hos Verdens Skove, “men skoven bidrager også med meget andet positivt til samfundet, ikke mindst til beskyttelse af grundvand og biodiversitet.”

Senest siden 2015 er skovenes klimaeffekt dog rykket i særligt skarpt fokus. Det var her, verdens lande i Paris blev enige om at stoppe den globale opvarmning inden den når 2 grader og allerhelst ved 1,5 grad.

Siden da er advarslerne om, hvad der sker, hvis ikke vi når dette mål, blevet endnu kraftigere. Og det er samtidigt blevet endnu tydeligere, at det ikke er nok at stoppe CO2 udledningen. Vi bliver nødt til aktivt at fjerne CO2, der allerede er ude i atmosfæren.

Navnligt FNs klimapanel har i en ny rapport i oktober i år understreget, hvilke fatale konsekvenser det vil have, hvis ikke 1,5 grads målsætningen bliver holdt. Rapporten understreger desuden, at det er nødvendigt at vi når en netto nul-udledning af CO2 senest i 2050, og at vi derefter skal sikre, at der hvert år optages mere CO2 fra atmosfæren end vi udleder. Regnskabet skal simpelthen gå i minus.

Det er her, skovene kommer ind i billedet.

Skov vs. teknologiske fix
At der bliver brug for de såkaldte negative emissioner, er der ikke længere nogen tvivl om, lyder det fra Jonas Appelt; det store spørgsmål er bare, hvordan vi gør det. Det er der nemlig en del kreative bud på, og langtfra alle vækker begejstring blandt miljøorganisationer.

“Tre ud af fire scenarier fremsat af FNs klimapanel forudsætter brugen af det, der i klimajargon omtales som ’negative emissionsteknologier’,” forklarer Jonas Appelt.”Der er flere fantasifulde og højst usikre forslag til hvad sådanne teknologier kunne være. For eksempel eksperimenterer nogle lige nu med at opfange CO2 og pumpe det ned i undergrunden, og andre har prøvet at sprede diverse stoffer i havene for at stimulere algevækst.”

Jonas Appelt giver dog ikke meget for disse løsninger endnu: ”indtil videre er der ikke nogen der har fundet et holdbart teknologisk ’fix’, og der er mange betydelige risici ved de ting, der er foreslået,” understreger han.

Som modsvar til dette er der så lige nu blandt forskere og miljøorganisationer et øget fokus på at beskyttelse og genetablering af skov er den sikreste måde vi kender til at få øget verdens CO2 optag. Samtidig tilbyder strategien store muligheder for at beskytte natur og biodiversitet.

Flere forskere mener, at der er gode muligheder for både at genetablere afskovede områder og udvide verdens skovareal, og dermed få lavet et naturligt optag af CO2 fra atmosfæren. De peger på tre måder, hvorpå skov kan være en del af løsningen på verdens klimaproblemer: Det gælder om at stoppe rydning af den skov, der findes; at få gjort de eksisterende skove mere robuste; og at få udvidet det nuværende skovareal. Samlet vil denne slags tiltag kunne reducere verdens udledning af drivhusgasser med mellem 20 og 25 procent i forhold det nuværende niveau. 

Skovrydning er en stor kilde til CO2-udledning
Fældning af træer er en af de helt store årsager til den stigende mængde CO2 i atmosfæren. På globalt plan udgør skovrydning mellem 5 og 15 procent af verdens drivhusgasudledninger – cirka lige så meget som hele verdens transportsektor.

FNs landbrugs- og fødevareorganisation vurderer, at der på verdensplan bliver fældet 6 millioner hektar skov om året, primært i de tropiske egne. Nogle forskere mener dog at dette er lavt sat, og at der kan være tale om rydning af helt op til 14 millioner hektar skov hvert år. Der er derfor en stor grund til at få stoppet den rydning af skov, der finder sted, særligt i de tropiske områder.

“At få stoppet rydningen af skov på verdensplan er helt nødvendigt, hvis vi skal have sænket verdens CO2 udledning,” siger Jonas Appelt. “Vi kan simpelthen ikke nå vores målsætning om nul-udledning i 2050, hvis vi ikke med det samme får stoppet ødelæggelsen af verdens skovområder.”

Samtidig viser en del forskning, at selv meget gammel skov bliver ved med at optage CO2. At lade skoven stå er derfor også på lang sigt en fordel for klimaet.

Vigtigt at få styrket de eksisterende skovområder

Udover at bremse fældningen af træer, er en vigtig klimaløsning at få øget optaget af CO2 i skoven. Det kan vi gøre gennem en mere bæredygtig og ansvarlig forvaltning, og ved at lade skoven ”vokse sammen” igen, så vi får dannet samlede skovområder.

“Meget af den nuværende forvaltning er med til at udhule skovens kulstofpulje, og der er flere områder i verden, hvor der er større eller mindre huller i skovdækket, der er opstået ved at man har fældet eller afbrændt skov,” forklarer Jonas Appelt. ”Hvis vi gør vores forvaltning mere bæredygtig, lader træerne blive større og lader skoven naturligt lukke de huller, der er opstået, vil det alene kunne give et optag, der svarer til omkring ni procent af den nuværende drivhusgasudledning,” fastslår han.

Samtidigt er en stærk skov bedre i stand til at modstå de forandringer og mere ekstreme vejrforhold der følger med en stigende temperatur, ligesom der er en mindre risiko for skovbrande, forklarer Appelt.

Genetablering af skov er en af de bedste klimaløsningerSamtidig med at den skov, vi stadig har, skal styrkes og hullerne i skovdækket skal lukkes, er der også mange steder, hvor der naturligt ville være skov, hvis ikke vi for længst havde fældet den. En potentielt endnu vigtigere måde, skoven kan bidrage som klimaløsning, er ved naturlig genetablering af nogle af de store skovområder, der tidligere er blevet ryddet, lyder det fra Jonas Appelt. Der er et stort potentiale for at få optaget CO2 fra atmosfæren, hvis vi bare lader skoven naturligt sprede sig på steder, hvor der tidligere er blevet fældet træ på ikke bæredygtige måder, forklarer han. Mange områder ville også have masser af træer, hvis vi bare lod dem være, og lod være med at afgræsse dem med kvæg og husdyr.

I nogle områder kan det være nødvendigt med en mere aktiv indsats, hvor man genplanter naturligt forekommende træarter. Derved kan vi både få genetableret hele skovområder eller danne mosaiklandskaber, hvor landbrug og skov ligger side om side og nogen gange overlapper i skovlandbrug.

“Det er svært at sige præcist hvor meget CO2 der er potentiale for at få optaget ved at genetablere skovområder,” siger Jonas Appelt. “Men flere beregninger viser, at der er potentiale for at øge skovarealet med flere hundrede millioner hektar, hvilket vil have en betydelig effekt i forhold til de fremtidige klimaforandringer. Nogle forskere mener, at FN undervurdere potentialet i skoven som klimaløsning, og Verdens Skove har derfor stor fokus på at få netop dette budskab frem.”

Mange globale og lokale projekter med skovetableringDet er ikke sikkert, at de tænker på det, men når en naturforvalter i Skotland og en bonde i Nepal er i gang med at forvalte og genplante skoven, så er de en del af en større udvikling. Verden over arbejder lokale og professionelle med genetablering af naturlige og stærke økosystemer, som er til gavn for både mennesker og klimaet.

Der er allerede flere små og store tiltag, der fokuserer på at få genskabt skov. Som et led i de internationale klimaforhandlinger gik en række lande i 2011 sammen i den såkaldte ’Bonn Challenge’, om at få genetableret 350 millioner hektar skov på verdensplan inden 2030. En gruppe afrikanske lande har som en del af dette løfte sat sig et mål om at få genetableret 100 millioner hektar bare i Afrika.

Samtidigt med de store internationale initiativer er der mange lokale projekter rundt om i verden, hvor genetablering af skov er på dagsordenen. I Nepal er store dele af de offentlige skovarealer styret af lokale. I små skovgrupper besluttes, hvordan den lokale skov skal forvaltes, og gennem genplantning og pleje har grupperne medvirket til at mængden af tæt skov er øget. I resten af verden er der også gang i skovetableringen. For eksempel i Skotland, hvor lokale planter træer på de ellers tomme fjelde, og i Niger, hvor mange bønder arbejder med at plante træer og integrere skov og landbrugsproduktion.

Plantager er ikke en løsningDer findes dog skovprojekter, der bekymrer eksperterne. De eksisterende regler for CO2-udledninger skelner ikke imellem etableringen af store områder med meget ensartede plantager og diverse og robuste naturlige skove. Derudover er der flere af de mulige løsningsscenarier, som FNs eksperter beskriver, der kræver oprettelse af store arealer med træplantager.

Det er dog ikke en vej, Verdens Skove går ind for: “Plantager er ikke en god løsning på klimaproblemet,” lyder det fra Jonas Appelt. “Ensartede områder, der kun indeholder en enkelt træsort, er både dårlige for biodiversiteten og naturen, og er sårbare over for ekstremt vejr.”
I stedet skal vi satse på biodiverse skove, der passer til den lokale natur og menneskene, der lever i området, mener Jonas Appelt: “Det er simpelthen naturlige og mangfoldige skove, der er nøglen til at nå målsætningen fra Parisaftalen og begrænse klimaforandringerne.”