Gå til indhold
Verdens Skove bakker op om borgerforslaget, der vil standse forlængelsen af licenser og nye licenser til eftersøgning af olig og gas i Nordsøen
Verdens Skove bakker op om borgerforslaget, der vil standse forlængelsen af licenser og nye licenser til eftersøgning af olig og gas i Nordsøen

Nyhed -

Borgerforslag imod oliejagt i Nordsøen – derfor støtter vi forslaget

Verdens Skove er sammen med i alt 12 organisationer indenfor klima, miljø og udvikling gået sammen om at støtte op om et borgerforslag, der har til hensigt at bremse nye licenser til at lede efter olie og gas i Nordsøen.

Af Sofie Banke Poulsen

D. 27 maj blev borgerforslaget, ”Stop oliejagten nu” offentliggjort. Målet er at få Folketinget og regeringen til at tage stilling til, hvorfor at det er helt uforeneligt med en grøn omstilling at give tilladelse til at lede efter mere olie i Nordsøen. Selvom borgerforslaget ikke direkte handler om skove, så har Verdens Skoves alligevel valgt at bakke op om forslaget af flere årsager. Verdens Skove har gennem hele organisationens levetid haft fokus på vigtigheden af at passe på vores klima, natur og ressourcer. Den nuværende fremherskende klimakrise kræver en handlingskraft, der ser på tværs af sektorer og fagområder, hvis der skal være en chance for at leve op til Parisaftens mål om at bremse temperaturstigningerne til to grader.

Klimamål nås ikke med mere olie

Regeringen har, på trods af en regeringstid på snart et år, stadig ikke formået at tage stilling til, hvorvidt der skal gives nye tilladelser og forlængelse af eksisterende tilladelser til at lede efter ny olie i den danske del af Nordsøen. Samtidig har regeringen sat som mål dels at reducere drivhusgasudledningerne med 70% i 2030 i forhold til 1990, og desuden opnå klimaneutralitet i 2050. Dette er på trods af, at olieselskaberne med den gældende lov kan fortsætte udvindingen i Nordsøen indtil 2056. På samme tid er det i dag bekendt, at mere end 80% af de kendte kul-, olie- og gasreserver skal blive i jorden for at leve op til Parisaftalen. Dermed er det afgørende, at Danmark viser førerskab i den grønne omstilling ved at hurtigst muligt at bremse jagten efter kul, olie og gas som et nødvendigt tiltag for at nå de grønne målsætninger.

Verdens Skove mener, at det er dybt nødvendigt, at politikerne tager ansvar for en grøn omstilling, der indtænker alle former for ansvarlig forvaltning af de danske energiressourcer, hvad end der er tale om skovene eller olien i Nordsøen. Derfor har Verdens Skove valgt at støtte op om borgerforslaget og gøre det klart, kampen for en grønnere omstilling er uadskillelig på tværs af aktører, sektorer og organisationer.

Bekæmper klimaforandringer

CO2-udledninger påvirker kloden, vores miljø og natur, herunder vores skove og biodiversiteten negativt, uanset om de udledes på grund af skovrydning eller olieudvinding.

Der er dermed ingen tvivl om, at det også er på Verdens Skoves dagsorden at støtte op om initiativer, der kan bremse de globale temperaturstigninger. Vær med til at give et klart budskab til regeringen om at viser lederskab mod en grønne fremtid - skriv under på borgerforslaget her.

Borgerforslaget er stillet af Klimabevægelsen, CARE Danmark, Greenpeace, Ingeniørforeningen i Danmark, Dansk Magisterforening, Rådet for Grøn Omstilling, Mellemfolkeligt Samvirke, VedvarendeEnergi, WWF Verdensnaturfonden, 92-gruppen og Verdens skove.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Afbrænding af biomasse kan frigive mere CO2 end kul, fordi det kræver mere biomasse at producere den samme mængde energi. Foto: Shutterstock.

Gabende klima-smuthul: Danmarks CO2-udledning er meget højere end på papiret

Når der sættes flotte mål om klimaneutralitet inden 2050, tages der ikke højde for et gabende smuthul i CO2-regnskabet. FN klassificerer biomasse som en vedvarende energikilde, på trods af undersøgelser, der viser det helt modsatte. Mens landes udledningstal på papiret falder mod nul, vil massive mængder CO2 i atmosfæren sætte fart på klimakrisen, skriver Mongabay.

Genetablering af skov er en af de bedste klimaløsninger.

Hvordan kan skovene redde klimaet?

Blandt miljøorganisationer, politikere og forskere er der de seneste år kommet et stadig større fokus på skov og økosystemer som løsning på verdens klimaproblemer. Det er en udvikling, der åbner for mange positive tiltag for verdens skove, men som også kan have bekymrende aspekter.

Mange skove er egentlig plantager, hvor der gror én type træer på lige rækker. De er ikke så gode som naturlige skove til at binde CO2 og bevare biodiversiteten.

Vi planter ikke den bedste klimaskov i plantager

Plantager og skove, der er intensivt drevne har ikke samme klima-stabiliserende effekt som oprindelige og naturlige skove. Det slår forskere fra University of Edinborough og University College London fast. Alligevel plantas plantager ofte i skovrejsningens navn, og reelt plejer man mere økonomiske interesser frem for at pleje klimaet. Urørt skove er bedre for klimaet og biodiversiteten.

Strejker for klimaet vil finde sted landet over i morgen og næste uge. På tirsdag protesterer Verdens Skove mod den skovfældende kødindustri. Foto: Arkiv

Klima-ugen nærmer sig mens regnskoven forsvinder - vær med i kampen for verdens skove!

I morgen vil bekymrede borgere verden over vise deres støtte til klimakampen ved at deltage i den globale klimastrejke. På mandag indledes klimaugen i New York med klimatopmødet, hvor FN-landenes ledere mødes. I Danmark står forskellige miljøorganisationer for talrige arrangementer, og tirsdag inviterer Verdens Skove til demonstration.