Nyhed -
Gabende klima-smuthul: Danmarks CO2-udledning er meget højere end på papiret
Når der sættes flotte mål om klimaneutralitet inden 2050, tages der ikke højde for et gabende smuthul i CO2-regnskabet. FN klassificerer biomasse som en vedvarende energikilde, på trods af undersøgelser, der viser det helt modsatte. Mens landes udledningstal på papiret falder mod nul, vil massive mængder CO2 i atmosfæren sætte fart på klimakrisen, skriver Mongabay.
Af Linea Breinholt Schou
Storbritannien har planer om at vedtage en lov, der fastsætter et nationalt mål om at reducere nettoudledningen af drivhusgasser til nul inden år 2050. Den forpligtelse kom som reaktion på et direktiv fra Europa-Kommissionen, der pålægger alle 28 EU-lande at sætte bindende mål for klimaneutralitet inden 2050.
EU-landene mødtes i sidste uge for at diskutere emnet, men man måtte opgive at nå til enighed. Størstedelen af landene er enige om målet, der indebærer at de skal optage lige så meget CO2 som de udleder. Men det blev blokeret af Polen, der fik støtte fra Tjekkiet og Ungarn, og klimaneutralitet er nu en fodnote i mødets konklusioner, skriver DR.
Paris-aftalens målsætninger om nationalt at mindske udledningen af drivhusgasser er frivillige, og nu står kun Storbritanniens klimastrategi tilbage, som mål der måske snart vil blive egentlig lov. Men selv hvis der lovgives om klimaneutralitet, er en række forskere og klimaaktivister dybt bekymrede over, at sådanne love med stor sandsynlighed vil være fejlbehæftede med et kolossalt CO2-smuthul.
Kul erstattes med CO2-intensiv energikilde
Storbritannien har forpligtet sig til at brænde kul af for sidste gang i 2025, men sætter samtidig fart på planer om at erstatte kul med afbrænding af træpiller, eller biomasse, i fire af sine seks største kraftværker. Det skift vil følge Paris-aftalens betingelser, siger eksperter, men det vil stadig pumpe enorme mængder CO2 ud i atmosfæren, og intensivere den globale opvarmning.
Det bekymrer kun yderligere, at forhenværende kulkraftværker over Europa, især i Danmark og Belgien, er godt i gang med at omstille sig til biomasse. Det er ansporet af et smuthul i det globale CO2-regnskab, der ikke blev lukket da man sidste år skrev Paris-aftalens regelsæt ved klimatopmødet, COP24, i Polen.
Faktisk viser undersøgelser, at afbrænding af træpiller frigiver mere varmefangende CO2 end kul, fordi det kræver mere biomasse end kul, at producere den samme mængde energi. Men fordi FN klassificerer biomasse som en vedvarende energikilde – og sætter det på lige fod med energikilder som vind og sol – er udledningen af drivhusgasser fra træpiller og -flis dømt klimaneutral, og tælles slet ikke med som udledninger.
Paris-aftalen forsøger at begrænse verdens temperaturstigning til 1,5 grader over det førindustrielle niveau, inden år 2100 – en kæmpe opgave set i lyset af at verdens udledning af drivhusgasser endnu ikke har nået deres højdepunkt. Det er et helt essentielt mål, advarede FNs klimapanel (IPCC) i oktober 2018, og rapporterede samtidig, at verden kun har 12 år til drastisk og permanent at reducere CO2-udledningen eller risikere katastrofale klimakonsekvenser.
Reelle eller imaginære udledningsreduktioner?
Hele idéen omkring biomasse er, siger fortalere for biomasse (inklusive lobbyister fra den meget indflydelsesrige skovproduktionsindustri), at man kan fælde CO2-fyldte træer og brænde dem som træpiller eller –flis, og så plante nye træer, der kan opsuge den CO2 de fældede, afbrændte træer udleder.
Der er bred videnskabelig enighed om den sandsynlighed, at tilgangen faktisk er CO2-neutral. Men, siger kritikere, ikke på den dag træpillerne afbrændes og de nye træer plantes. I stedet vurderer forskere, at det vil tage mellem 50 til 100 år for træer plantet i dag, at absorbere den udledning der sker i dag. Det hele afhænger så af, om de nye træer overhovedet plantes – hvilket endnu ikke er påkrævet af nogen myndigheder.
Vigtigst er det, at klimaneutralitet om fire eller fem årtier ikke vil hjælpe på nutidens hurtigt eskalerende klimakrise. Det vil slet ikke forhindre de næste 12 års stigende udledninger, hvor træpiller og -flis vil bidrage til at polaris smelter, havniveauet stiger, og til at skabe mere ekstreme vejrforhold, præcis ligesom fossile brændstoffer gør det.
Verdens Skove foreslår, at vi tager et kig på vores eget land. Danmark udleder årligt 45 millioner tons CO2, der måles og meldes til FN. Dog udleder vi yderligere 17 millioner tons CO2 fra afbrænding af biomasse, og det bliver målt, men ikke meldt. Altså udleder Danmark næsten 30 procent mere CO2, end vi er påkrævet at melde.
”For hvert ton CO2 lande påstår de reducerer med, øger de faktisk udledningen med en eller to tons, med deres påstand om klimaneutralitet ved ved brænde biomasse af. Det er meget få mennesker der har forståelse for dette. Og det er et gigantisk problem,” sagde Tim Searchinger, biomasseekspert og forsker ved Princeton University, til Mongabay.
Falsk tryghed omkring en stort set ukendt katastrofe
Mongabay talte med Verdens Skoves Gry Bossen ved FN’s klimatopmøde i Polen: ”Sagens kerne er, at beslutningstagerne virkelig tror på, at det er klimaneutralt at brænde træer af. Det går slet ikke op for dem, at det ikke er rigtigt”.
Grunden til at det er sådan, når smuthullet ellers virker så åbenlyst for mange, er politisk vane, opportunisme og ”business as usual”. Biomasse blev dømt klimaneutralt for mere end 20 år siden i Kyoto-aftalen, og man vænnede sig til det. Næsten 40 procent af Storbritanniens vedvarende energi kommer fra afbrænding af biomasse i eksisterende kraftværker, og kræver dermed minimal ny infrastruktur. Storbritannien har altså ikke brug for at investere meget, for at nå sine ”grønne” mål. Derudover er træpiller en lukrativ forretning, og man regner med at efterspørgslen vil stige med 250 procent i det næste årti, ifølge Environmental Paper Network.
Det er klart at Storbritannien og EU’s strategier for udledning af drivhusgasser ikke begrænser sig til biomasse. Mange lande investerer i vind- og solenergi, og sætter krav om energieffektivitet i bygninger og på transportområdet. Samtidig promoverer de mere bæredygtigt landbrug. Hvis de strategier får succes, vil udledningen af drivhusgasser generelt falde – men slet ikke hurtigt nok.
Reduktioner i udledningen af drivhusgasser er ikke robuste nok. Store mængder CO2 vil pumpes ud af skorstene, ryge igennem CO2-smuthullet, og ud i atmosfæren. Men som Searchinger fra Princeton Universitet gjorde opmærksom på, er langt de fleste helt uvidende om den eskalerende miljøkatastrofe. Fordi udledningen fra biomasse vil være usynlig for FN’s regnskab, vil mange føle falsk tryghed når udledningen på papiret falder mod nul i løbet af de kommende årtier.