Genopretning af rigt økosystem på Madagaskar vinder pris og giver håb

Et lokalsamfund på Madagaskar har genetableret et vådområde og dermed styrket de omkringliggende økosystemer og samfund. Projektet hyldes med international pris, da det giver håb for Madagaskar øvrige økosystemer og dyr, mennesker og planters levevilkår.

Af Karina Freimanis

Andranobesøen på den centrale del af Madagaskar har i mere end 20 år lidt under negativ påvirkning fra såvel klimaforandringer som skadelige menneskelige aktiviteter. Mange steder på øen er ferskvandsområder blevet drænet, fyldt op med materialer eller på andre måder blevet ødelagt. Nu har lokale befolkningsgrupper med succes genoprettet det næsten døde vådområde, og genopretningsprojektet er anerkendt af UNDP (United Nations Development Program), som har tildelt lokalsamfundets indsats årets såkaldte Equator Prize i kategorien Nature for Water. 

Henri Rakotoson, lokal fisker og præsident for organisationen TAMIA (Tatamo Miray an’ Andranobe) glæder sig over den fine udvikling: “Jeg er rigtig glad for, at befolkningsgruppernes arbejdsindsats er blevet anerkendt. Prisen giver os håb og mod på at fortsætte,” siger han til Mongabay.com.

Projektet har i de sidste 16 år reguleret fiskeriet og vandforbruget samt har haft fokus på genrejsning og pleje af skov- og naturområder. For befolkningen har projektet haft stor betydning. Blandt andet oplever de øget fiskefangst og generelt mere liv i og omkring vådområdet. Fiskebestanden er vokset, og fiskefangsten er steget fra otte tons i 2014 til 20 ton i 2019.

Vådområder er mere end bare søer

Et vådområde er ikke bare en sø. Det er en del af et stort samlet økosystem, hvor ferskvand er det dominerende element. Det kan for eksempel være mangrover, moser, sumper eller floddeltaer, som er forgreninger af en masse floder. I disse områder er jorden ekstra frugtbar, blandt andet på grund af, at der er rigeligt med vand. Men når jorden er så frugtbar, ser lokalbefolkningerne den ofte som et attraktivt sted for at dyrke afgrøder.

Tomos Avent, direktør for internationale indsatser ved den britiske organisation Wildfowl & Wetlands Trust siger: “Madagaskars vådområder understøtter en utrolig biodiversitet, men desværre desværre forsvinder de hurtigere end landets skove”.

Han tilføjer, at siden 1960 er mere end halvdelen af Madagaskars vådområder forsvundet. Når skoven forsvinder, forsvinder rodnettet også. Uden rodnettet til at holde på jorden, siver mineraler og sedimenter ud i floderne som dermed udsættes for siltning, hvor silt og sedimenter blander sig med vandet. Silten forringer vandkvaliteten og skader de fisk og dyr, der lever her.

En ø rig på endemiske arter

Madagaskar er en enestående ø med et utal af endemiske arter - arter, der kun findes netop her, og flere arter findes kun på begrænsede områder af øen. Menneskets ankomst til øen for cirka 2000 år har dog sat et synligt, negativt præg på øens ellers unikke natur og artsrigdom. Først og fremmest er op mod 90 procent af skoven blevet fældet, og et utal af dyrearter er blevet udryddet, mens andre er meget truede. Indtil for 1000 år siden fandtes her både elefantfuglen, som tidligere var verdens største fugl med en højde op til tre meter, og en kæmpelemur på størrelse med en gorilla. Begge disse er nu væk. Desuden var her også engang kæmpeskildpadder, meget lig dem, vi kender fra Galapagos.

Studier viser, at både klimaforandringer og menneskers indblanding er skyld i dyrenes udryddelse. Nogle klimaforandringer er naturlige og jordens egen måde at regulere dyrebestand på. Her tvinges dyr og planter til konstant at tilpasse sig. Men ifølge forskning lavet af palæontologen, Laurie Godfrey, fra University of Massachusetts Amherst har langt de fleste dyr og planter overlevet såvel tørke som regnperioder, mens mange ikke har overlevet menneskets ankomst. “Flere steder på Madagaskar har vi beviser på, at klimaforandringer påvirker megafaunaer, der blandt andet tæller elefantfuglen, kæmpelemuren og kæmpeskildpadden, men klimaforandringerne er ikke den primære årsag til megafaunaens udryddelse,” siger han til Mongabay.com, hvorefter han om sit studie fra 2019 tilføjer: “De førstankomne mennesker til Madagaskar var samlere og jægere, hvilket kun påvirkede flora og fauna i mild grad. Men da de begyndte med svedjebrug samt at holde husdyr, skete der store forandringer. Befolkningstallet voksede og presset på vildtlivet blev større, hvilket senere førte til udryddelsen af disse dyr.”

Genopretningen giver håb og skaber udvikling

Menneskers tilstedeværelse og indblanding påvirker naturens udvikling. Heldigvis kan mennesker også kan være med til at gøre noget positivt for økosystemerne. Og netop det har lokalbefolkningen ved Andranobesøen gjort. Indsatsen er et bevis på, at det er muligt er genoprette ødelagt natur og det giver håb for både natur og mennesker. Hertil kommenterer Avent fra Wildfowl & Wetlands Trust: “Samfundene kan planlægge fremtiden, og der er større sandsynlighed for, at anstrengelser i dag betaler sig senere hen.”

Vådområdets bedring spreder sig bogstaveligt talt som ringe i vandet og den øgede fangst og bedre muligheder for at dyrke den omkringliggende jord betyder øget velstand for lokalbefolkningen. I en artikel til Mongabay fortæller den lokale fisker, Rakotoson, at han ligesom flere andre fra landsbyerne har fået mulighed for at sende sine børn i skole og dermed give dem en bedre uddannelse. Eksempelvis er hans ældste søn ved at læse miljøstudier, som igen styrker lokalbefolkningens muligheder for at udvikle sig mere bæredygtigt. Dermed er dette et projekt med til at styrke udviklingen af både natur, dyr og det lokale samfund.