EU’s lov mod afskovning står snart færdig - Vil den stoppe afskovning?

EU’s nye lov mod eksport og import af afskovning er på trapperne. Hvor stærk loven ender med at blive, er endnu for tidligt at sige, men meget tyder på, at der kommer til at være nogle huller, som kan risikere at underminere lovens formål; nemlig at stoppe den globale skovrydning.

Af Amanda Veirum

Den 5. december mødes EU’s lovgivende enheder; Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen til det potentielt sidste forhandlingsmøde om en lov, der kan stoppe EU’s handel med varer, der forårsager afskovning i verden. Forhandlingerne startede i november sidste år og står nu til at blive en realiserbar forordning. Det er et stærkt tiltrængt initiativ i en tid, hvor tilstanden af verdens natur og skove er dybt kritisk.

Bare siden 1990 har vi mistet 420 millioner hektar skov. Det svarer til 10 procent af hele verdens skovareal. Selvom der globalt er sket et fald i afskovning, så tyder intet på, at skovrydningen er på vej mod sin slutning og blandt andet har vi set en stigning i Amazonas - et af verdens vigtigste økosystemer.

EU er den næststørste importør af varer, der har forårsaget global afskovning, kun overgået af Kina. Derfor er europæisk handel et vigtigt sted at starte for at bidrage til at stoppe den globale afskovning med stærke reguleringer og krav til rettidigt omhu fra virksomhederne.

Global handel koster store mængder CO2

Den globale skovrydning bliver langt hen ad vejen drevet af høje efterspørgsler på blandt andet kød på aftensmadstallerken og bløde duftende cremer indeholdende palmeolie. Helt op til 39 procent af CO2-udledningerne fra den globale afskovning kan forbindes til handel i verden, særligt af olieplanter og oksekød.

Det kræver enorme arealer at producere nok til at understøtte verdens, primært det Globale Nords, forbrug. Landbruget kæmper for at følge med. I sidste ende går det ud over vores natur, som står i flammer for at blive omdannet til monokulturelt landbrug.

Når skovene brænder, brænder vi vores bedste allierede i klimakampen, vores kæmpe naturrigdom og mange menneskers livsgrundlag.

EU sætter derfor en stærk agenda med en anti-afskovningslov, der sender et vigtigt signal om, at det skal høre fortiden til, at vores forbrug skal koste natur og brud på menneskerettighederne. Men forordningen ser ud til at ende med en række kritiske mangler.

En hullet lov

Intet er cementeret endnu, men der er god grund til at forvente en gennemhullet lov, som i værste fald ikke vil kunne stoppe afskovningen eller naturødelæggelser.

Først og fremmest fokuseret loven udelukkende på skov, og selvom skovene er særligt under pres, kan et så koncentreret fokus resultere i, at ødelæggelserne bliver skubbet til andre vigtige naturområder. Det er set før, blandt andet med Brasiliens Sojamoratorium i Amazonas, der i de efterfølgende år har flyttet naturødelæggelserne til den biodiverse savanne Cerradoen og vådområdet Pantanal.

Derudover er der kun blevet defineret seks højrisiko-varer, nemlig tømmer, soja, oksekød, palmeolie, kaffe og kakao, som skal dækkes af loven. Det betyder, at varer som eksempelvis andre typer kød, majs og gummi kan gå under radaren, på trods af at de også er med til at rydde skovene. I løbet af forhandlingerne har EU-Parlamentet skubbet på for at få de varer skrevet ind i loven, men i skrivende stund ser det kun ud til at gummi bliver tilføjet til den endelige version.

At oprindelige folk er det bedste til at besvare skovene, er der ikke megen tvivl om og afskovning går ofte hånd i hånd med brud på lokale og oprindelige befolkningsgruppers rettigheder. Det er derfor problematisk, at deres rettigheder ikke er taget tilstrækkeligt højde for i loven og desværre ikke ser ud til at blive styrket yderligere i 11. time.

En lov mod afskovning, som tillader afskovning

Loven har været længe undervejs i en lang forhandlingsproces med mange konfliktende interesser internt og eksternt i EU. Parlamentet har skubbet på for at få flere nuancer på lovens omfang, men har oplevet stor modstand fra blandt andet skovrige europæiske lande, som Sverige og Finland, hvis økonomi og industri i høj grad er bundet op på skovene.

Særligt definitionen af, hvad skov egentlig er, har været til diskussion. For ikke nok med, at loven har et ensidigt fokus på skov frem for andre økosystemer, så ser det også ud til, at lovens forståelse af skov bliver gevaldigt begrænset. Det efterlader et noget nøgent lovforslag, der potentielt hverken har tænder eller klør til faktisk at stoppe den globale afskovning, men snarere indirekte ender med at overse og dermed tillade afskovningen i en lang række tilfælde.

EU sender et vigtigt signal internationalt med en lov mod afskovning, men alt tyder på, at EU forspilder muligheden for virkelig at gøre en forskel for naturen, for skovene og for dem, der lever i og af skovene.