Gå til indhold
110 europæiske organisationer opfordrer EU til stoppe afskovning

Nyhed -

110 europæiske organisationer opfordrer EU til stoppe afskovning

Verdens Skove har sammen med over 110 organisationer på tværs af Europa i sidste uge udtrykt vores ønske om en stærk lov mod afskovning. Vi opfordrer sammen med vores grønne medorganisationer EU til at gå forrest og stoppe afskovningen globalt.

Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver hos Verdens Skove

I 2019 og 2020 accelererede afskovningen, og tabet af verdens biodiverse, primære skove fortsatte ufortrødent ind i 2021. Alene i den brasilianske del af Amazonas steg ødelæggelserne af skov med 22 procent mellem juli 2020 og 2021.

Det kan være svært at forholde sig til, hvor meget skov der egentlig forsvinder årligt, men til sammenligning svarer afskovningen globalt til, at et område svarende til Dyrehaven forsvinder hver 50 minutter. Fortsætter denne tendens vil det få katastrofale konsekvenser ikke blot lokalt, men også globalt, for de skove, der er altafgørende i kampen mod klimaforandringerne og for biodiversiteten. Ved at stoppe afskovningen kan vi stoppe en enorm CO2-udledning til atmosfæren og sikre et fremtidigt optag og lagring af CO2, og samtidig stoppe tabet af biodiversitet, der er knyttet til skoven.

Det er nu vi skal handle, hvis vi vil bevare verdens tilbageværende skove. Derfor står 110 grønne organisationer sammen på tværs af Europa og opfordrer EU til at handle.

En ny lov kan begrænse afskovning

EU er den andenstørste importør af produkter, der har medført afskovning, så der er stor risiko for, at de varer, som vi køber i supermarkedet, faktisk har været med til at rydde uerstattelig skov. Hele 16 procent af al afskovning, som kan kobles til international handel, skyldes nemlig EU’s efterspørgsel.

Derfor er det nødvendigt, at vi på EU-niveau får en ambitiøs lov, der skal sikre, at EU’s import og eksport af varer ikke medfører afskovning. Det er netop denne lov de 110 organisationer står sammen om at få EU til at forbedre, hvis loven skal reelt skal stoppe afskovning, skal den være ambitiøs og konkret.

Desværre er der nogle store huller i det foreløbige udspil. Loven bør sikre at de følgende fire tiltag er taget med:

  1. Loven skal dække alle økosystemer og ikke kun skovene. Hvis andre værdifulde, biodiverse økosystemer som savanner og vådområder ikke beskyttes af den nye lov, risikerer vi, at ødelæggelserne, som konsekvens af loven, tager fart i disse områder.
  2. Loven skal gælde for alle alle varer med risiko for afskovning, og ikke kun syv bestemte varer; soja, palmeolie, tømmer, kakao, kaffe, oksekød og læder.
  3. Definitionerne i udspillet skal styrkes. Kommissionen foreslår, at såkaldte “skovplantager” kan tælles med som skov, hvilket åbner en kæmpe kattelem for fortsat afskovning i form af rydning af biodivers skov, til fordel for eksempelvis monokulturelle tømmerplantager.
  4. Det er også helt essentielt, at loven kræver, at virksomhederne overholder de internationale menneskerettighedskonventioner. Skovødelæggelser medfører ofte udover brændt skov, overtrædelser af menneskerettighederne, hvor især de oprindelige folk bliver udsat. Dette skal EU’s skovlov også bekæmpe.
Også i Sverige blev der demonstreret for skovene.

Sammen om skovene på tværs af EU

Hvis ikke ovenstående inkluderes eller sikres i loven, så risikerer vi at afskovningen fortsætter på trods af EU's gode intentioner. Derfor har vi sammen med vores grønne medorganisationer i den såkaldte “Together4Forests”-koalition sendt et brev til de europæiske politikere, hvori vi opfordrer dem til at forbedre og styrke aftalen.

I over 14 lande har de grønne organisationer vist deres utilfredshed med det nuværende udspil og tydeliggjort, hvor stort et problem afskovningen er, ved at demonstrere hvor meget lokal skov der ville forsvinde, hvis det forsvandt med samme hastighed som de tropiske skove.

I Danmark opfordrer vi regeringen til at kæmpe for en stærk aftale. Hvis vi skal have mulighed for at bekæmpe de globale klimaforandringer, så skal afskovning begrænses dramatisk. EU’s antiafskovningslov er vores bedste mulighed for at blive en del af løsningen for verdens skove. Den globale afskovning skal stoppes, og som selvudnævnt grønt foregangsland, bør Danmark have som primært mål at opnå dette. Vi skal ikke være skyld i at andre lande mister unik natur ligesom vores Dyrehave - på kun 50 minutter.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

EU har sendt en klar besked til EU Kommissionen om at intensivere EU’s indsats for at stoppe skovrydning. Dermed anerkendes skovrydning til at være et globalt ansvar.

EU sætter ind for at stoppe skovrydning

EU har sendt en klar besked til EU Kommissionen om at intensivere EU’s indsats for at stoppe skovrydning. Dette kommer i kølvandet på en lang række skovbrande tidligere i år, som har tydeliggjort vigtigheden af at fokusere på grunden til disse skovbrande - nemlig en stigning i skovrydning for at omlægge skov til landbrug. Gry Bossen ser positivt på EU’s intention for at stoppe skovrydning.

Unsplash - Roberto Nickson

EU’s lov mod afskovning står snart færdig - Vil den stoppe afskovning?

EU’s nye lov mod eksport og import af afskovning er på trapperne. Hvor stærk loven ender med at blive, er endnu for tidligt at sige, men meget tyder på, at der kommer til at være nogle huller, som kan risikere at underminere lovens formål; nemlig at stoppe den globale skovrydning.
Af Amanda Veirum
Den 5. december mødes EU’s lovgivende enheder; Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen ti