En eftermiddag i Sojamargeddon

Naturfotografen Henrik Egede-Lassen har besøgt Amazonas for at dokumentere sammenhængen mellem sojaproduktion og regnskovsødelæggelser. Det var en oplevelse af undergang for dyr og planter.

Af Henrik Egede-Lassen, naturfotograf

” Sidste år var det her område regnskov, og derfor kalder vi nu området her for Sojamargeddon,” forklarer Thiago mens vi kører i gennem et område, som minder om danske marker.

Jeg er ude og se området med den brasilianske biolog Thiago. 

Brasilien er den niende største økonomi i verden og det enorme og frodige land er verdens næststørste eksportør af sojabønner, som bliver anvendt til dyrefoder og biobrændsel.

Det går hårdt udover de naturlige rigdomme i det frodige land, som er selve forudsætningen for landets stadigt stigende økonomiske rigdom.

Et af de steder hvor sojaproduktion lige nu rydder store mængder skov er omkring byen Santarem ved Amazonfloden. Her var jeg i foråret for at dokumentere konsekvenserne af Brasiliens sojaeventyr.

Ind i mellem kan man se et par enkeltstående træer; det er paranøddetræer, som ifølge loven ikke må fældes.

Mens vi kører i gennem det flade og skovløse landskab fortæller Thiago: 

”Det er typisk brasiliansk lovgivning, for du ved alle træerne er døde eller døende fordi de kan ikke mere bestøves af bierne, for skoven er jo væk!”

Thiago er biolog med speciale i edderkopper og en af de mange brasilianerne, som har det svært med afskovningen af Amazonas.

”Allerede sidste år (2015 red.) havde vi store brande og flere af de store lodsejere brugte det som anledning til at få ryddet nye områder, som altså er det vi kører rundt i nu."

Thiago fortæller, at han mener at skovbrandene en konsekvens af afskovning: 

"Normalt er skoven jo for våd til at alt kan brænde, men skovene er for fragmenterede i dag og nedbøren mindre pålidelig. Tørtiden her i Santarem varer meget længere i dag end for få år siden og jeg tror personligt at det er en konsekvens af afskovning,” 

Thiago stopper bilen: ”Lad mig vise dig noget”. 

Vi stopper på en bakke med udsigt over det ødelagte land. Overalt er der marker med soja og små brammer med den gamle skov. Det støvregner lidt og her er helt stille. Ingen fugle- eller insektlyde. Det ser ud som om markene er helt uden liv med undtagelse af små grønne vækster. 

”Prøv at se denne her lille bønne,” siger Thiago pludselig, mens han bukker sig ned og samler en sojabønne op: ”De store lodsejere ser kun pengene i dem, flere i regeringen ser arbejdspladser og muligheder, mens vi andre ser ødelæggelserne.”

Han forklarer mig hvorfor denne lille bønne er en katastrofe for naturen 

”Når først der er soja, er løbet kørt for skoven kommer ikke igen og de sørgelige lommer af skov, som du kan se, er jo intet værd for de er helt tomme - det er bare løse træer stort set uden pattedyr, frugt, medicin, klart vand og derved mister den fattige del af befolkningen muligheden for at brødføde sig selv.”

Senere på dagen stopper vi ved en mindre skovbrand, men da jeg spørger om jeg må gå over og filme siger Thiago klart nej og advarer. ”Du risikere at blive skudt - det er privat jord, så du kan godt filme her fra vejen, men det andet er for farligt”. 

Og inden jeg når at sætte mit kamerastativ helt op, bliver vi afbrudt af en mørk bil, som kommer kørende fra ud fra en gård i nærheden.

Vi vælger at køre langsomt videre. Bilen følger efter. ”Bare lad som ingenting - de prøver bare at skræmme os væk,” siger Thiago roligt. Samtidig bliver vi filmet og vores chauffør er synligt nervøs, fordi han er i egen bil. Det er ikke rart.

Heldigvis stopper forfølgerne efter nogle kilometer. Vi ender med at køre retur til Santarem, og selvom vi passerer en ulovlig tømmertransport, vælger vi at holde lav profil, så vores chauffør ikke får yderlige problemer.

Dagen efter har Thiago snakket med et par venner hos politiet og han forsikrer, at alt er godt.

”Du ved, vi har mange regler og en fin lovgivning, men i praksis er netværk det eneste, som virkelig virker – både når man skal fælde skoven og når man skal dokumentere ulovlighederne,” griner Thiago inden vi kører retur til Sojamargeddon. 

Soja og kvægdrift er blandt de allerstørste grunde til, at regnskoven bliver fældet og brændt i Latinamerika. Kvæget lander direkte på tallerkenerne som bøffer, men også sojaen produceres for at efterkomme verdens store kødforbrug. Soja bruges nemlig primært til husdyrfoder og eksporteres i stor stil til europæiske, herunder danske, landbrug.

Hjælp os med at mindske presset på regnskoven ved at reducere dit kødforbrug - læs mere og se hvordan i Verdens Skoves nye kampagne her.