Gå til indhold
Vildledt af biomasse

Pressemeddelelse -

Vildledt af biomasse

Verdens Skove har sammen med 120 andre NGO'er underskrevet en verdensomspændende udmelding hvor vi tager afstand til brugen af skovbiomasse i energisektoren. Vi ønsker sammen med vores internationale netværk at bryde med vildledelsen om at biomasse er bæredygtigt og klimavenligt.

Af Andreas Petersen

I en ny fælles udtalelse tager den hidtil bredeste kreds af grønne NGO’er klart afstand fra brug af biomasse i stor skala til energiformål. Flere end 120 NGO’er fra godt 30 lande, der repræsentere flere hundredetusinde mennesker over hele verden har skrevet under på den fælles udmelding. Listen inkluderer bl.a. Verdens Skove, Greenpeace International, Birdlife International og Friends of the Earth.

De 120 NGO'er er bekymrede over, at biomasse er en samfundsmæssig illusion om, at vi hjælper klimaet ved at brænde skovene, og har med denne udtalelse besluttet at vi vil øge deres engagement og arbejde kollektivt for at mindske brugen af biomasse og fokusere på virkelige løsninger, der beskytter og genopretter skovene.

Dermed markeres også indirekte en klar international kritik af dansk energipolitik, hvor der er sket en markant øgning i brugen af træbaseret biomasse som flis og træflis gennem flere år.

Ifølge de underskrivende organisationer spiller skoven en uvurderlig rolle som klimaløsning, og som garanti for biodiversitet og livsgrundlag for folk, der lever i og af skoven.

Organisationerne retter en skarp kritik af et mangelfuldt klimaregnskab, der automatisk går ud fra at skovbiomasse er CO2-neutralt. Dette er i praksis vildledende, da den bygger på en antagelse om at CO2-udledningen medregnes i klimaregnskabet, hvor biomassen produceres, ikke hvor den brændes. Dette sker bare sjældent i praksis.

I udtalelsen advares der mod, at produktion af biomasse, kan føre til uansvarlig og ubæredygtig udnyttelse af skovens ressourcer. Omdannelse af skove til træ-plantager med monokultur, der producerer biomasse er en særlig trussel.

Ved at opsuge CO2 fra atmosfæren kan skoven være en afgørende del af klimaløsningen, hvis vi skal nå målet om at begrænse global opvarmning til 1,5 grader. Ved at bruge biomasse til energiformål går man i den stik modsatte retning.

Storstilet brug af biomasse til energiformål kan føre til forøgede konflikter over skovressourcer og risiko for at rettigheder, interesser og ressourcer tilhørende indfødte, oprindelige og lokal grupper i skovområder kan blive truet.

Ved at investere i biomasse, bliver investeringer taget fra andre fornybare og mere klimavenlige energiformer som vindenergi og solenergi.

Alle underskrivende organisationer appellerer til at vi må bevæge os væk fra skovbiomasse for på en effektiv måde at modvirke klimaforandringerne. Subsidier og støtte til skovbiomasse må ophøre og der må sættes en effektiv stopper for den øgede brug af skovbiomasse i energisektoren.

At beskytte og genskabe verdens skove er en værdifuld klimaløsning, at brænde skovene er det ikke. 

Læs hele udmeldelsen her: http://environmentalpaper.org/the-biomass-delusion/ 

Emner

Kategorier


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Brugen af biomasse er løbet løbsk til skade for klimaet, naturen og biodiversiteten

Ny kampagne fra Verdens Skove: Stop med at fyre med vores skove

Afbrændingen af træbiomasse er løbet løbsk. Vi afbrænder i dag årligt millioner af tons træbiomasse. Med det kolossale forbrug belaster vi naturen både i vore egne og udenlandske skove, og det skader biodiversiteten og klimaet. Det vil Verdens Skove stoppe med en kampagne, der skal få regeringen til at tage ansvar. Støt kampagnen her