Pressemeddelelse -
Verdens Skove ser frem til mere detaljeret overblik over udviklingen i de europæiske skove.
Det Europæiske Miljø Agentur, EEA , vil nu bruge satellitbilleder til at skabe et bedre og mere detaljeret overblik over udviklingen i de europæiske skove. Det glæder Verdens Skove, som i forvejen bruger mange satellit-data til at overvåge skovområder. Verdens Skove håber de nye muligheder især kan bruges til at styrke overvågningen af den danske biodiversitets tilstand
Af Nikolai Lang
For Verdens Skove handler kampen for at bevare skovene meget om at have gode data og have adgang til præcis information om skovrydning, afskovningsrater, kronedække med videre.
Derfor er rådgiverne i Verdens Skove nu meget positive over, at EEA nu kan blive en hjælp til at overvåge skovenes tilstand.
Rådgiver Jakob Ryding forklarer:
“Det er super positivt og på tide. Copernicus-programmet er ESA's (European Space Agency) pendant til NASA's Landsat program. Da vi begyndte at arbejde med skov monitorering sammen med vores partnere i Bolivia og Panama var det baseret på Landsat-billeder, som er gratis tilgængelige på nettet og opdateres jævnligt. Der er rigtigt mange organisationer som bruger disse over hele Jorden “
Ryding fortæller dog, at der allerede findes kilder til overvågning som Verdens Skove benytter sig af
“I dag spiller Copernicus-programmets billeder fra Sentinel-satellitterne dog en endnu større rolle for os, da de har bedre opløsning og desuden kan levere radarbilleder, hvilket er utroligt nyttigt hvis man vil overvåge skovrydning i overskyede regnskove."
Men Ryding siger at ESAs data har et stort potentiale:
" Jeg er derfor meget enig i at der ligger et stort uudnyttet potentiale i ESA's data, hvilket folk først lige er ved at indse. Så det glæder os da rigtigt meget at høre at man nu vil bruge disse til gavn for Europas skove. “
Rådgiver Jens Kanstrup ser især perspektiver i forhold til kampen for den danske biodiversitet
Han forklarer:
“Man kan måske i fremtiden sammenholde Danmarks indrapportering om skovenes tilstand med data baseret på ESAs billeder for at dokumentere når den danske regering forsøger at fuske og forskønne skovenes sørgelige tilstand, og følge udviklingen af hvordan den kraftigt stigende brug af biomasse påvirker biodiversitet og kulstoflager i skovene.”
Verdens Skove bruger i dag mang mange de nye teknologier i sine projekter. Udover satellit data For eksempel droner og apps. Støt vores arbejde her
https://www.eea.europa.eu/highlights/better-information-needed-on-europes-forests
Emner
Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.
Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.
I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.
Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.